Olcueih 11
1 Hlangthai palat kah cooi te BOEIPA kah tueilaehkoi tih, coilung a thuem te a kolonah la om.
Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind.
2 Althanah ha pawk vaengah yah khaw thoeng, tedae cueihnah tah kodo nen ni ha pawk.
Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
3 Aka thuem rhoek kah muelhtuetnah loh amamih te a mawt tih, hnukpoh rhoek kah a saveknah loh amamih te a rhoelrhak la a rhoelrhak sak.
Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
4 A thinpom khohnin ah tah a boeirhaeng nen khaw hoeikhang pawt vetih, duengnah long ni dueknah lamloh a huul eh.
Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
5 Duengnah long tah a longpuei te cuemthuek la a dueng sak tih, halang te a a halangnah loh a cungku sak.
Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
6 Aka dueng rhoek tah duengnah loh a huul tih, hnukpoh rhoek tah talnah loh a tuuk.
Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.
7 Halang hlang kah dueknah dongah ngaiuepnah khaw moelh tih, thahuem kah ngaiuepnah khaw tahah.
Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.
8 Aka dueng tah citcai lamkah khaw pumcum tih anih yueng la halang taengla a pawk pah.
Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
9 Lailak kah a ka loh a hui a phae tih aka dueng kah mingnah rhangneh pumcum uh.
Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
10 Aka dueng kah thennah dongah ni khorha loh sundaep thil tih halang a milh vaengah tamlung a lohuh.
Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
11 Aka thuem rhoek kah yoethennah loh vangpuei a pomsang tih, halang kah a ka longtah a koengloeng.
Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
12 Lungbuei aka talh loh a hui te a hnoel a rhoeng dae lungcuei hlang long tah hil a phah.
Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
13 Caemtuh a caeh vaengah baecenol te a hliphen tih mueihla ah tangnah koila aka om long tah olka a tuem.
Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.
14 A niing a tal dongah pilnam cungku tih, uentonah a yet nen ni loeihnah a om.
Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.
15 Kholong loh rhi a khang atah boethae loh thae a huet ni, Tedae kutyuh aka hnoel tah a pangtung uh.
Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.
16 Huta mikdaithen loh thangpomnah te a moem tih, hlanghaeng loh khuehtawn a koi ni.
Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
17 Sitlohnah aka khueh hlang loh a hinglu khaw a phai dae muenying muenyang loh a pumsa a lawn khoeng.
Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.
18 Halang loh a honghi khaw thaphu la a saii tih, duengnah cangti aka tuh longtah oltak kutphu te a doe.
Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.
19 Duengnah tah hingnah la pawk tih, boethae aka hloem khaw a dueknah ham ni.
At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
20 Lungbuei a voeldak tah BOEIPA kah a tueilaehkoi tih, cuemthuek longpuei tah a kolonah la om.
De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
21 Kut sokah kut pataeng boethae a hmil moenih, tedae aka dueng kah tiingan tah loeih ni.
Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.
22 Sakthen nu khaw omih aka phaelh tah ok hnarhong dongkah sui hnaii banghui ni.
Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
23 Aka dueng rhoek long tah a then ngaiuepnah bueng ni a ngaihlihnah tih halang rhoek long tah thinpom a khueh.
Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
24 A khueh duen te a tael tih koep a koei pah, hloh malcal khaw tloelnah la om sumsoek.
En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
25 yoethennah hinglu loh a doedan vetih, a tulcah dongah amah te khaw a suep van ni.
Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
26 Cangpai aka hloh te namtu loh a tap tih aka hlah te tah a lu ah yoethennah loh a vuei.
Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
27 A then aka toem loh kolonah a tlap tih, boethae aka tlap tah amah a thoeng thil.
Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
28 A khuehtawn dongah aka pangtung tah cungku vetih aka dueng rhoek tah thinghnah bangla boe ni.
Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
29 A imkhui aka lawn tah khohli a pang vetih, aka ang khaw lungbuei aka cueih taengah sal la om ni.
Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.
30 Aka dueng kah a thaih tah hingnah thingkung la om tih, hinglu aka tuek ni aka cueih.
Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
31 Aka dueng pataeng diklai dongah a thuung atah halang neh laihmu aisat te a thuung ni ta.
En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
