Lampahnah 9
1 Egypt khohmuen lamloh a coe uh phoeikah a kum bae hla lamhma vaengah, BOEIPA loh Moses te Sinai khosoek ah a voek tih,
Og Herren talte til Moses i Sinai ørken i det annet år efterat de var gått ut av Egyptens land, i den første måned, og sa:
2 Israel ca rhoek loh amah khoning vaengah Yoom te saii saeh.
Israels barn skal holde påske på den fastsatte tid.
3 Tahae hlasae kah hnin hlai li hlaem vaengah saii uh. Te te amah khotue vaengah a khosing cungkuem neh a tiktamnah cungkuem bangla saii uh,” a ti nah.
Den fjortende dag i denne måned, mellem de to aftenstunder, skal I holde påske på den fastsatte tid. Efter alle lover og forskrifter som gjelder om den, skal I holde den.
4 Te dongah Yoom saii ham te Moses loh Israel ca rhoek taengah a thui pah.
Da talte Moses til Israels barn og sa at de skulde holde påske.
5 Te dongah Yoom te lamhmacuek la hlasae hnin hlai li hlaem ah tah Sinai khosoek ah a saii uh. A cungkuem dongah BOEIPA loh Moses a uen bangla Israel ca rhoek loh a saii uh van.
Og de holdt påske i den første måned, på den fjortende dag i måneden, mellem de to aftenstunder, i Sinai ørken; aldeles som Herren hadde befalt Moses, således gjorde Israels barn.
6 Hlang hinglu lamloh rhalawt la aka om hlang rhoek khaw om. Te dongah te khohnin ah Yoom saii uh thai pawh. Tedae amah khohnin ah Moses mikhmuh neh Aaron mikhmuh la tawn uh.
Men det var nogen menn som var blitt urene av et lik, så de ikke kunde holde påske den dag; disse menn trådte samme dag frem for Moses og Aron
7 Te kah hlang rhoek loh a taengah, “Kaimih he hlang kah hinglu kongah ka rhalawt uh. Balae tih amah khoning vaengah Israel ca lakli ah BOEIPA kah nawnnah te khuen pawt ham n'hloh uh?” a ti uh.
og sa til ham: Vi er blitt urene av et lik; hvorfor skal det være oss nektet å bære frem Herrens offer på den fastsatte tid sammen med de andre Israels barn?
8 Moses loh amih te, “Om uh lamtah BOEIPA loh nangmih ham ng'uen te ka hnatung dae eh,” a ti nah.
Da sa Moses til dem: Vent, så jeg kan få høre hvad Herren befaler om eder.
9 Te phoeiah BOEIPA loh Moses te a voek tih,
Og Herren talte til Moses og sa:
10 “Israel ca rhoek te thui pah. Hlang pakhat he hinglu kongah rhalawt la a om vaengah khaw, khola longpueng ah khaw, namah neh na caldilcahma loh thui pah lamtah BOEIPA kah Yoom te saii saeh.
Tal til Israels barn og si: Om nogen blandt eder eller blandt eders efterkommere er blitt uren av et lik eller er på langreise, skal han allikevel holde påske for Herren;
11 Te te a hla bae dongkah hnin hlai li hlaem ah saii uh saeh lamtah vaidamding te ankhaa neh hmaeh uh saeh.
i den annen måned på den fjortende dag, mellem de to aftenstunder, skal de holde den; med usyret brød og bitre urter skal de ete påskelammet.
12 Te te mincang hil paih uh boel saeh. A rhuh khaw paep sak uh boel saeh lamtah a cungkuem dongah Yoom kah khosing bangla saii uh saeh.
De skal ikke levne noget av det til om morgenen og ikke bryte noget ben på det; de skal i ett og alt holde påsken efter loven som gjelder om den.
13 Tedae hlang te tuicil tih longpueng ah khaw om pawt dae Yoom saii ham a toeng atah a pilnam lamloh a hinglu thup pah kangna saeh. Amah khoning ah BOEIPA kah nawnnah te a khuen pawt dongah te kah hlang te amah tholhnah amah loh phuei saeh.
Men den som er ren og ikke er på reise og enda lar være å holde påske, han skal utryddes av sitt folk, fordi han ikke bar frem Herrens offer på den fastsatte tid; den mann skal lide for sin synd.
14 Nangmih taengah yinlai bakuep mai cakhaw Yoom kah khosing neh a rhimong bangla BOEIPA kah Yoom te saii saeh. A saii vaengah a khosing te nangmih ham neh yinlai ham khaw, khohmuen mupoe ham khaw pakhat la om saeh,” a ti nah.
Og når en fremmed opholder sig hos eder og vil holde påske for Herren, så skal han holde den efter loven om påsken og efter forskriftene om den; der skal gjelde én lov for eder, både for den fremmede og for den innfødte i landet.
15 Dungtlungim a thoh hnin ah cingmai loh dungtlungim kah laipainah dap te a khuk. Te vaengah hlaemhmah lamloh mincang hil dungtlungim dongah hmai kah mueimae bangla tueng.
Den dag tabernaklet blev reist, dekket skyen tabernaklet, vidnesbyrdets telt; og om aftenen var der som et ildskjær over tabernaklet like til om morgenen.
16 Cingmai loh phueih a khuk vaengah tah khoyin ah hmai kah a mueimae la tueng.
Således var det alltid: Skyen dekket det, og om natten var der som et ildskjær.
17 Cingmai te dap so lamloh nong ham ka a ong phoei daengah ni Israel ca rhoek khaw a hlah uh. Tedae cingmai duem nah hmuen ah Israel ca rhoek khaw pahoi rhaeh uh.
Og hver gang skyen løftet sig fra teltet, brøt Israels barn straks op; og på det sted hvor skyen lot sig ned, der leiret Israels barn sig.
18 Israel ca rhoek te BOEIPA kah olka dongah cet uh tih BOEIPA olka dongah rhaeh uh. Cingmai te dungtlungim soah a duem hnin boeih ah amih khaw rhaeh uh.
Efter Herrens befaling brøt Israels barn op, og efter Herrens befaling leiret de sig; alle de dager skyen hvilte over tabernaklet, lå de i leir.
19 Cingmai loh dungtlungim soah khohnin a yet a uelh vaengah tah Israel ca rhoek loh BOEIPA kah a kuek te a ngaithuen uh tih cet uh voel pawh.
Når skyen blev over tabernaklet i mange dager, da rettet Israels barn sig efter det som Herren hadde sagt, og brøt ikke op.
20 Cingmai te dungtlungim dongah khohnin kolkalh om cakhaw BOEIPA olka dongah rhaeh uh tih BOEIPA olka dongah cet uh.
Stundom hendte det at skyen var bare nogen få dager over tabernaklet; efter Herrens befaling lå de da i leir, og efter Herrens befaling brøt de op.
21 Cingmai te hlaem lamloh mincang hil om tih mincang ah khaw cingmai te a thoeih daengah ni a caeh uh. Khothaih neh khoyin ah khaw cingmai a caeh vaengah cet uh van.
Men stundom hendte det at skyen var der bare fra aften til morgen; når da skyen løftet sig om morgenen, brøt de op. Eller den var der en dag og en natt; når da skyen løftet sig, brøt de op.
22 Khohnin neh hla neh kum neh dungtlungim soah cingmai te uelh. A soah a om vaengah tah Israel ca rhoek te rhaeh uh tih cet uh pawh. Tedae a thoeih daengah ni a caeh uh.
Eller den var der et par dager eller en måned eller enda lenger; når skyen drygde så lenge og blev liggende over tabernaklet, da lå Israels barn i leir og brøt ikke op, men når den løftet sig, brøt de op.
23 BOEIPA kah olka dongah rhaeh uh tih BOEIPA kah olka dongah cet uh. BOEIPA kah a kuek tah Moses kut dongkah BOEIPA olka te a ngaithuen uh.
Efter Herrens befaling leiret de sig, og efter Herrens befaling brøt de op; de rettet sig efter det som Herren hadde sagt - efter det som Herren hadde befalt ved Moses.
