Lampahnah 23
1 Balaam loh Balak taengah, “He ah he kai ham hmueihtuk parhih suem lamtah he ah he kai ham vaito pumrhih neh tutal pumrhih han tawn,” a ti nah.
Og Bileam sagde til Balak: »Byg mig syv Altre her og skaf mig syv unge Tyre og syv Vædre herhen!«
2 Balaam kah a thui bangla Balak loh a saii tangloeng tih Balak neh Balaam loh hmueihtuk dongah vaito neh tutal te a paan puei.
Balak gjorde, som Bileam sagde, og Balak og Bileam ofrede en Tyr og en Væder paa hvert Alter.
3 Te phoeiah Balaam loh Balak te, “Namah kah hmueihhlutnah taengah ana pai lamtah ka caeh vaengah kai doe hamla BOEIPA loh m'mah khaming. Kai taengah mebang ol ham phoe akhaw nang taengah ka puen bitni,” a ti nah tih caphoei cuk la cet.
Derpaa sagde Bileam til Balak: »Bliv staaende her ved dit Brændoffer, saa vil jeg gaa hen og se, om HERREN mulig kommer mig i Møde. Hvad han da lader mig skue, skal jeg lade dig vide.« Saa gik han op paa en nøgen Klippetop.
4 Pathen loh Balaam te ana mah tangloeng tih a taengah, “Hmueihtuk parhih ka hol tih hmueihtuk soah vaito neh tutal ka tloeng coeng,” a ti nah.
Da kom Gud Bileam i Møde. Og han sagde til ham: »Jeg har gjort de syv Altre i Stand og ofret en Tyr og en Væder paa hvert.«
5 BOEIPA loh Balaam kah ka ah ol a khueh phoeiah tah, “Balak taengla mael lamtah he he thui pah,” a ti nah.
Og Gud lagde Bileam Ord i Munden og sagde: »Vend tilbage til Balak og tal saaledes til ham!«
6 Te dongah anih te a mael hatah a hmueihhlutnah taengah amah neh Moab mangpa tom te tarha pai uh.
Da vendte han tilbage til ham, og se, han stod ved sit Brændoffer sammen med alle Moabs Høvdinger.
7 Te phoeiah a thuidoeknah a poh tih, “Khothoeng tlang lamkah Moab manghai Balak loh kai he Aram lamloh m'mawt tih, 'Halo laeh, kai yueng la Jakob te thaephoei thil laeh, halo laeh, Israel te kosisah thil,’ a ti.
Og han fremsatte sit Sprog: Fra Aram lod Balak mig hente, Moabs Konge fra Østens Bjerge: »Kom og forband mig Jakob, kom og kald Vrede ned over Israel!«
8 Pathen loh a tap pawt te metlam ka tap vetih, BOEIPA loh kosi a hong pawt ah metlam kosi ka hong eh?
Hvor kan jeg forbande, naar Gud ej forbander, nedkalde Vrede, naar HERREN ej vredes!
9 Lungpang soi lamloh amah te ka hmuh tih som rhoek lamloh amah te ka mae. Pilnam he bueng he kho a sak tih namtom khuiah ana moeh moenih.
Jeg ser det fra Klippernes Top, fra Højderne skuer jeg det, et Folk, der bor for sig selv og ikke regner sig til Hedningefolkene.
10 Jakob laipi neh Israel hlopli kah hlangmi te unim aka tae thai? Ka hinglu khaw aka thuem kah dueknah dongah duek saeh lamtah ka hmailong khaw amah la om saeh,” a ti.
Hvem kan maale Jakobs Sandskorn, hvem kan tælle Israels Støvgran? Min Sjæl dø de Oprigtiges Død, og mit Endeligt vorde som deres!
11 Te vaengah Balak loh Balaam te, “Kai taengah balae na saii, ka thunkha tap ham nang kan loh dae yoethen la yoethen na paek coeng he,” a ti nah.
Da sagde Balak til Bileam: »Hvad har du gjort imod mig! Jeg lod dig hente, for at du skulde forbande mine Fjender, og se, du har velsignet dem!«
12 Te dongah a doo tih, “BOEIPA amah loh ka ka a khueh te thui ham ka ngaithuen mahpawt nim? a ti nah.
Men han svarede: »Skal jeg ikke omhyggeligt sige, hvad HERREN lægger mig i Munden?«
13 Te dongah amah te Balak loh, “Kamah neh hmuen tloe la cet khaw cet mai mai sih. Te ah ni amah te na hmuh thai eh, he lamlong tah a hmoi ni dawk na hmuh dae a cungkuem na hmuh moenih. Te dongah ke lamloh kai yueng la anih te tap laeh,” a ti nah.
Da sagde Balak til ham: »Følg med mig til et andet Sted, hvorfra du kan se Folket, dog kun den yderste Del deraf og ikke det hele, og forband mig det saa fra det Sted!«
14 Te phoeiah anih te Pisgah somtung kah Zophim khohmuen la a khuen. Te vaengah hmueihtuk parhih a suem tih hmueihtuk soah vaito neh tutal a nawn.
Og han tog ham med til Udkigsmarken paa Toppen af Pisga og rejste der syv Altre og ofrede en Tyr og en Væder paa hvert.
15 Te phoeiah Balak te, “Kai ke la ka pawk vaengah namah kah hmueihhlutnah taengah he ana pai,” a ti nah.
Derpaa sagde Bileam til Balak: »Bliv staaende her ved dit Brændoffer, medens jeg ser efter, om der møder mig noget!«
16 Te vaengah BOEIPA loh Balaam te a mah tih a ka dongah ol a sang pah phoeiah, “Balak taengah mael lamtah he he thui pah,” a ti nah.
Da kom Gud Bileam i Møde og lagde ham Ord i Munden og sagde: »Vend tilbage til Balak og tal saaledes!«
17 Te phoeiah a taengla a mael hatah anih kah hmueihhlutnah taengah amah kah Moab mangpa rhoek khaw tarha ana pai uh. Te vaengah Balak loh anih te, “BOEIPA loh balae a thui,” a ti nah.
Saa kom han hen til ham, og se, han stod ved sit Brændoffer sammen med Moabs Høvdinger; og Balak spurgte ham: »Hvad har HERREN sagt?«
18 Te dongah a thuidoeknah te a poh tih, “Balak aw thoo lamtah hnatun lah, Zippor capa khaw kai taengla hnakaeng lah.
Da fremsatte han sit Sprog: Rejs dig, Balak, og hør, lyt til mig, Zippors Søn!
19 Pathen tah laithae hlang pawt tih hlang capa bangla dam a ti a? A ti coeng phoeiah a saii moenih a? A thui phoeiah a thoh puei moenih a?
Gud er ikke et Menneske, at han skulde lyve, et Menneskebarn, at han skulde angre; mon han siger noget uden at gøre det, mon han taler uden at fuldbyrde det?
20 Yoethen paek ham ka dang dongah a yoethen coeng tih ka yueh thai moenih ne.
Se, at velsigne er mig givet, saa velsigner jeg og tager intet tilbage!
21 Jakob khuiah boethae te paelki pawt tih Israel khuiah thakthaenah a hmuh moenih. A Pathen Yahweh tah a taengah om tih a khui ah manghai kah tamlung la a om pah.
Man skuer ej Nød i Jakob, ser ej Trængsel i Israel; HERREN dets Gud er med det, og Kongejubel lyder hos det.
22 Pathen loh amih te Egypt lamloh amah taengah cung ki bangla a khuen.
Gud førte det ud af Ægypten, det har en Vildokses Horn.
23 Jakob te lung loh a noeng moenih, Israel te bihma loh a noeng moenih. Pathen loh Jakob neh Israel ham mebang a saii khaw a tue van vaengah a thui.
Thi mod Jakob hjælper ej Galder, Trolddom ikke mod Israel. Nu siger man om Jakob og om Israel: »Hvad har Gud gjort?«
24 Pilnam te sathuengnu bangla a thoh tih sathueng bangla a kuel. Maeh a ngaeh tih salaem thii a ok duela yalh tlaih pawh.
Se, et Folk, der staar op som en Løvinde, rejser sig som en Løve! Det lægger sig først, naar det har ædt Rov og drukket de dræbtes Blod.
25 Te dongah Balak loh Balaam te, “Anih tap ham khaw tap boel lamtah yoethen sak ham khaw anih te yoethen pae boeh,” a ti nah.
Da sagde Balak til Bileam: »Vil du ikke forbande det, saa velsign det i alt Fald ikke!«
26 Balaam loh a doo tih Balak taengah, “Thui ham koi te nang taengah kan thui moenih a? A cungkuem dongah BOEIPA kah a thui te ni ka saii eh.
Men Bileam svarede og sagde til Balak: »Har jeg ikke sagt dig, at alt, hvad HERREN siger, det gør jeg!«
27 Te phoeiah Balak loh Balaam taengah, “Cet mai dae sih, hmuen tloe la nang kang khuen saeh lamtah Pathen mik ah thuem mai khaming. Te lamloh kai yueng la anih te tap mai,” a ti nah.
Da sagde Balak til Bileam: »Kom, jeg vil tage dig med til et andet Sted, maaske det vil behage Gud, at du forbander mig det fra det Sted.«
28 Te dongah Balak loh Balaam te khopong hmai la aka dan Peor somtung la a khuen.
Og Balak førte Bileam op paa Toppen af Peor, der rager op over Ørkenen.
29 Balaam loh Balak te, “He ah he kai ham hmueihtuk parhih suem lamtah he ah he kai ham vaito pumrhih neh tutal pumrhih han tawn,” a ti nah.
Saa sagde Bileam til Balak: »Byg mig syv Altre her og skaf mig syv unge Tyre og syv Vædre herhen!«
30 Te dongah Balaam kah a thui bangla Balak loh a ngai tih vaito neh tutal hmueihtuk soah a nawn.
Balak gjorde, som Bileam sagde, og ofrede en Tyr og en Væder paa hvert Alter.
