Maikah 7
1 Ya-oe kai aih he, khohal cangah bang maila, misurbit loh a yoep hnukah, a su aka om pawt bangla ka om. Thaihloe caak hamla ka hinglu loh a ngaidam.
Ve mig! Det gaar mig som ved Frugthøst, ved Vinhøstens Efterslæt: Ikke en Drue at spise, ej en Figen, min Sjæl har Lyst til!
2 Khohmuen lamkah hlangcim he milh coeng tih hlang lakli ah aka thuem khaw tal coeng. A pum la thii te a rhongngol thil uh tih hlang loh a manuca te yaehtaboeih la a mae uh.
De fromme er svundet af Landet, ikke et Menneske er sanddru. De lurer alle paa Blod og jager hverandre med Net.
3 A kut rhoi tah boethae dongah lohna coeng. Mangpa loh lai sahnah ham a bih tih lai a tloek. A hinglu loh talnah thui hamla haam tih amah neh tingtong uh.
Deres Hænder er flinke til ondt, Fyrsten kræver, Dommeren er villig for Betaling; Stormanden nævner, hvad han begærer; og derefter snor de det sammen.
4 Amih kah a then te hling banghui ni. Aka thuem khaw vonghling lakah nah. Khohnin he nang aka tawt tih nang aka ngoldoelh hamla pai coeng. Amih kah tingtongnah khaw om coeng.
Den bedste er som en Tornebusk, den ærlige værre end en Tjørnehæk. Dine Vægteres Dag, din Hjemsøgelse kommer, af Rædsel rammes de nu.
5 Na hui te tangnah uh boel lamtah khoboei dongah khaw pangtung uh boeh. Na rhang dongkah aka yalh taengah khaw na ka thohka te tuem.
Tro ikke eders Næste, stol ikke paa en Ven, vogt Mundens Døre for hende, du favner!
6 Capa loh a napa a hoo tih a canu loh a manu taengah, a langa loh a mani taengah tlai. Hlang loh a imkhui kah hlang rhoek te a thunkha nah.
Thi Søn agter Fader ringe, Datter staar Moder imod, Svigerdatter Svigermoder, en Mand har sine Husfolk til Fjender.
7 Tedae kai tah BOEIPA te ka dawn tih kamah kah khangnah Pathen te ka lamtawn dongah ka ol he ka Pathen loh a hnatun ni.
Men jeg vil spejde efter HERREN, jeg bier paa min Frelses Gud; min Gud vil høre mig.
8 Ka thunkha loh kai soah na kohoe boeh. Ka cungku cakhaw ka thoo pueng ni. Hmaisuep ah ka ngol cakhaw BOEIPA tah kai ham vangnah la om.
Glæd dig ej over mig, min Fjende! Thi jeg faldt, men staar op; om end jeg sidder i Mørke, er HERREN mit Lys.
9 Amah taengah ka tholh coeng dongah BOEIPA kah thintoek he ka phueih mai bitni. Ka tuituknah a oelh tih ka tiktamnah a saii. Kai he vangnah khuila kai n'khuen vetih a duengnah te ka hmuh pueng ni.
Jeg vil bære HERRENS Vrede — jeg synded jo mod ham — indtil han strider for mig og skaffer mig Ret; han fører mig ud i Lys, jeg skal skue hans Retfærd.
10 Kai taengah, “Na Pathen BOEIPA te melae?,” aka ti ka thunkha rhoek loh a hmuh vaengah yah loh anih a thing bitni. Anih te ka mik loh a hmuh vaengah tol kah tangnong bangla cawtkoi ham om pawn ni.
Min Fjende skal se derpaa og fyldes med Skam, han, som spørger mig: »Hvor er HERREN din Gud?« Mine Øjne skal med Skadefryd se ham, naar han trampes ned som Skarn paa Gaden.
11 Na vongtung thoh hamla khohnin pai vetih te khohnin ah tah khotlueh a suem ni.
En Dag skal dine Mure bygges, en Dag skal Grænsen vides ud,
12 Te khohnin vaengah tah Assyria neh Egypt khopuei lamkah khaw, Egypt neh tuiva, tuitunli lamkah khaw, tuitunli neh tlang, tlang lamkah khaw nang taengla ham pha ni.
en Dag skal man komme til dig lige fra Assur til Ægypten, lige fra Ægypten til Floden, fra Hav til Hav, fra Bjerg til Bjerg.
13 Amih khoboe thaihtae lamloh amah khosa rhoek kongah diklai khaw khopong la poeh ni.
Men Jorden og de, som bor derpaa, lægges øde til Løn for deres Værk.
14 Na pilnam te na caitueng neh luem puei laeh. Na rho boiva he duup bueng ah ni kho a sak. Khosuen tue kah bangla Bashan neh Gilead kah cangphil cangngol lakli ah khaw luem uh saeh.
Vogt med din Stav dit Folk, din Ejendoms Hjord, som bor for sig selv i Skoven, i Frugthavens Midte; lad dem græsse i Basan og Gilead som i gamle Dage!
15 Egypt kho lamkah na sunglat tue vaengkah bangla khobaerhambae te kan tueng ni.
Giv os Undere at skue, som da du drog ud af Ægypten;
16 Namtom loh a hmuh uh vetih amamih kah thayung thamal boeih te a yah uh puei ni. A kut te a ka dongah a puei uh vetih a hna paang uh ni.
lad Folkene se det og blues ved al deres Vælde, lægge Haand paa Mund, lad Ørene døves paa dem!
17 Rhul bangla laipi a laeh uh ni. Diklai kah aka kawl uh bangla a puep lamloh tlai uh ni. Mamih kah Pathen BOEIPA taengah birhih uh vetih nang te n'rhih uh ni.
Lad dem slikke Støv som Slangen, som Jordens Kryb, rædde komme frem af deres Borge til HERREN vor Gud og ængstes og frygte for dig!
18 Pathen namah bangla thaesainah aka phuei tih a rho a meet ham boekoeknah aka hmil he unim aka om? A thintoek te a yoeyah la pom pawt vetih a sitlohnah ni a omtoem eh.
Hvo er en Gud som du, der tilgiver Brøde, bærer over med Synd hos din Ejendoms Rest, ej evigt gemmer paa Vrede, men gerne er naadig?
19 Mael vetih mamih n'haidam ni. Mamih kathaesainah khaw a khoh ni. Amih kah tholhnah cungkuem te tuitunli kah laedil la na voeih bitni.
Han vil atter forbarme sig over os, træde vor Brøde under Fod, du vil kaste alle vore Synder i Havets Dyb!
20 Hlamat kum lamloh a pa rhoek taengah na toemngam bangla oltak he Jakob taengah, sitlohnah he Abraham taengah na paek ni.
Du vil vise Jakob Trofasthed, Abraham Naade, som du svor vore Fædre til i fordums Dage.
