Matthai 19
1 Jesuh loh he rhoek kah ol boeih he bawt a khah phoeiah Galilee lamloh nong tih Jordan rhalvangan Judea vaang la pawk.
Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, drog han bort fra Galilæa og kom til Judæas Egne, hinsides Jordan.
2 Te vaengah Jesuh te hlangping loh muep a vai uh tih amih rhoek te pahoi a hoeih sak.
Og store Skarer fulgte ham, og han helbredte dem der.
3 Te vaengah Pharisee rhoek loh Jesuh te a paan uh tih a noemcai uh. Te vaengah, “Paelnaehnah khat khat dongah a yuu hla koinih tongpa ham tueng aya? a ti na uh.
Og Farisæerne kom til ham, fristede ham og sagde: "Er det tilladt at skille sig fra sin Hustru af hvilken som helst Grund?"
4 Tedae Jesuh loh a doo tih, “A tongcuek lamkah aka suen loh amih rhoi tongpa neh huta bueng a saii te na tae uh moenih a?
Men han svarede og sagde: "Have I ikke læst, at Skaberen fra Begyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde
5 Tedae he kongah ni, 'tongpa loh a manu neh a napa te a imphael tak ni. Te vaengah a yuu taengah kap vetih panit te pumsa pakhat la om ni,’ a ti.
og sagde: Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder og holde sig til sin Hustru, og de to skulle blive til eet Kød?
6 Te dongah panit lo pawt tih pumsa khat coeng ni. Te dongah Pathen loh a yingyawn sak te hlang loh maa sak boel saeh,” a ti nah.
Således ere de ikke længer to, men eet Kød. Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille."
7 Te phoeiah Jesuh te, “Balae tih yuuhlaknah cayol te paek tih tueih ham Moses loh a uen,” a ti na uh.
De sige til ham: "Hvorfor bød da Moses at give et Skilsmissebrev og skille sig fra hende?"
8 Amih te, “Nangmih kah thinthahnah kongah ni na yuu te hlak ham te Moses loh nangmih m'paek. Tedae a tongcuek lamloh te te a om moenih.
Han siger til dem: "Moses tilstedte eder at skille eder fra eders Hustruer for eders Hjerters Hårdheds Skyld; men fra Begyndelsen har det ikke været således.
9 Tedae nangmih taengah kan thui, Cukhalnah kawng pawt ah a yuu a hlak tih a tloe aka lo te tah samphaih coeng,” a ti nah.
Men jeg siger eder, at den, som skiller sig fra sin Hustru, når det ikke er for Hors Skyld, og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor; og den, som tager en fraskilt Hustru til Ægte, han bedriver Hor."
10 A hnukbang rhoek loh amah taengah, “A yuu taengah a va kah paelnaehnah om tangloeng koinih vasak te rhoei mahpawh,” a ti na uh.
Hans Disciple sige til ham: "Står Mandens Sag med Hustruen således, da er det ikke godt at gifte sig."
11 Tedae Jesuh loh amih te, “Hekah ol he hlang boeih loh a khingmong thai moenih. Tedae a paek rhoek long ni a khingmong thai.
Men han sagde til dem: "Ikke alle rummer dette Ord, men de, hvem det er givet:
12 Manu bung lamloh hlueikhu la aka thaang te khaw om van. Hlang lamloh a hlueikhu sak hlueikhu te om. Vaan ram kongah amah aka hlueikhu, hlueikhu te khaw om. Aka khingmong thai loh khingmong saeh,” a ti nah.
Thi der er Gildinger, som ere fødte således fra Moders Liv; og der er Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der er Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Den, som kan rumme det, han rumme det!"
13 Te phoeiah amih kut tloeng tih thangthui sak ham camoe rhoek te a taengla a khuen uh. Tedae amih te hnukbang rhoek loh a ho uh.
Da blev der båret små Børn til ham, for at han skulde lægge Hænderne på dem og bede; men Disciplene truede dem.
14 Tedae Jesuh loh, “Camoe rhoek te hlah uh lamtah kai taengla ha pawk ham atah amih te kanghalh uh boeh, vaan ram tah amih ham ni a om,” a ti nah.
Da sagde Jesus: "Lader de små Børn komme, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører sådanne til."
15 Amih soah kut a tloeng tih te lamloh vik cet.
Og han lagde Hænderne på dem, og han drog derfra.
16 Te phoeiah hlang pakhat loh Jesuh taengla pakcak a paan tih, “Saya, dungyan hingnah ka khueh ham mebang hno then nim ka saii eh,” a ti nah. (aiōnios g166)
Og se, en kom til ham og sagde: "Mester! hvad godt skal jeg gøre, for at jeg kan få et evigt Liv?" (aiōnios g166)
17 Tedae Jesuh loh anih te, “Balae tih kai he a then kawng nan dawt? A then pakhat ni a om. Tedae hingnah khuila kun na ngaih atah olpaek te tuem,” a ti nah.
Men han sagde til ham: "Hvorfor spørger du mig om det gode? Een er den gode. Men vil du indgå til Livet, da hold Budene!"
18 Jesuh te, “Mebang nim,” a ti nah. Te dongah Jesuh loh, “Hlang ngawn boeh, samphaih boeh, huencan boeh, laithae boeh
Han siger til ham: "Hvilke?" Men Jesus sagde: "Dette: Du må ikke slå ihjel; du må ikke bedrive Hor; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd;
19 Na nu neh na pa hinyah lamtah na imben te namah bangla lungnah,” a ti nah.
ær din Fader og din Moder, og: Du skal elske din Næste som dig selv."
20 Cadong loh, “He rhoek he boeih ka tuem coeng, balae ka phavawt bal pueng?” a ti nah.
Den unge Mand siger til ham: "Det har jeg holdt alt sammen; hvad fattes mig endnu?"
21 Jesuh loh anih te, “Lungcuei la om na ngaih atah cet lamtah na khuehtawn te yoi. Te phoeiah khodaeng te pae. Te daengah ni vaan ah khohrhang na khueh eh. Te phoeiah kai pahoi m'vai,” a ti nah.
Jesus sagde til ham: "Vil du være fuldkommen, da gå bort, sælg, hvad du ejer, og giv det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
22 Tedae cadong tah hnopai muep aka khueh la a om dongah ol te a yaak vaengah kothae doeah cet.
Men da den unge Mand hørte det Ord, gik han bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
23 Te vaengah Jesuh loh a hnukbang rhoek te, “Nangmih taengah rhep ka thui, kuirhang tah vaan ram ah kun tloel ni.
Men Jesus sagde til sine Disciple: "Sandelig, siger jeg eder: En rig Kommer vanskeligt ind i Himmeriges Rige.
24 Te phoeiah nangmih taengah koep kan thui, kuirhang te Pathen ram khuiah a kun lakah kalauk te phamet khui longah a ael ke yoeikoek la om,” a ti nah.
Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
25 Hnukbang rhoek loh a yaak uh vaengah let uh dahlawt tih, “Te koinih ulae khang la aka om eh?” a ti uh.
Men da Disciplene hørte dette, forfærdedes de såre og sagde: "Hvem kan da blive frelst?"
26 Tedae Jesuh loh amih te a sawt tih, “He he hlang taengah a tloel la om, tedae Pathen taengah boeih coeng thai,” a ti nah.
Men Jesus så på dem og sagde: "For Mennesker er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige."
27 Te vaengah Peter loh a doo tih, “Kaimih tah rhoepsaep boeih ka toeng uh tih, namah kam vai uh coeng he. Te koinih kaimih ham balae aka om eh?” a ti nah.
Da svarede Peter og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?"
28 Te dongah Jesuh loh, “Nangmih taengah rhep ka thui, nangmih loh kai nam vai uh coeng. Hlang capa tah koepcunnah dongah a thangpomnah ngolkhoel sola ngol ni. Nangmih khaw ngolkhoel hlainit soah na ngol uh vetih Israel koca hlainit te lai na tloek uh ni.
Men Jesus sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at i Igenfødelsen, når Menneskesønnen sidder på sin Herligheds Trone, skulle også I, som have fulgt mig, sidde på tolv Troner og dømme Israels tolv Stammer.
29 Kai ming kongah a im a lo boeih, manuca rhoek, ngannu rhoek, a manu napa, a ca rhoek, aka toeng boeih te tah a pueh yakhat a dang vetih dungyan hingnah a pang ni. (aiōnios g166)
Og hver, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Marker for mit Navns Skyld, skal få det mange Fold igen og arve et evigt Liv. (aiōnios g166)
30 Tedae lamhma khaw hnukkhueng la, hnukkhueng khaw lamhma la muep om uh ni.
Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første.
