Marku 9
1 Te phoeiah amih te, “Nangmih taengah rhep ka thui hekah aka pai khuiah hlangvang loh thaomnah neh aka pai Pathen ram te a hmuh hlan atah dueknah ten mueh mahpawh,” a ti nah.
Og han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som stå her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft."
2 Hnin rhuk phoeiah tah Jesuh loh Peter, James neh Johan te a khue tih amamih bueng tlang sang la hloep a caeh puei hatah amih hmaiah thohai uh.
Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op på et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.
3 A himbai te khaw bok kathik la om tih phaeng aa. Diklai hmankah mebang hnosuk long khaw te tlam te bok sak thai pawh.
Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, så at ingen Blegemand på Jorden kan gøre Klæder så hvide.
4 Amih taengah Elijah neh Moses khaw phoe tih Jesuh neh cal uh.
Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.
5 Te dongah Peter loh Jesuh te a doo tih, “Rhabbi, heah he mamih om ham then tih, dap pathum saii uh sih lamtah, nang ham pakhat, Moses ham pakhat, Elijah ham pakhat saeh,” a ti nah.
Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: "Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en."
6 Tedae lakuengngaiha la a om uh dongah metla a doo khaw ming pawh.
Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.
7 Te vaengah khomai aka thoeng loh amih a dah tih khomai khui lamkah, “Anih tah ka ca thintlo ni, anih ol hnatun uh,” tila ol ha thoeng.
Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: "Denne er min Søn, den elskede, hører ham!"
8 Tedae koe a sawt uh vaengah ukhaw om pawt tih amih taengah Jesuh bueng te a hmuh uh.
Og pludseligt, da de så sig om, så de ingen mere uden Jesus alene hos dem.
9 Tlang lamkah a suntlak uh phoeiah a hmuh uh te duek khui lamkah loh hlang capa a thoh hlan atah thui pawt ham amih te ol a paek.
Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.
10 Te dongah olka te a kuem uh tih, “Aka duek rhoek taeng lamkah loh a thoh ham te metlam a om eh?” tila amamih te oelh uh thae.
Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstå fra de døde.
11 Te phoeiah amah te a dawt uh tih, “Balae tih cadaek rhoek loh, 'Elijah te ha pawk lamhma ham a kuek,’ a ti uh,” a ti nah.
Og de spurgte ham og sagde: "De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?"
12 Te dongah Jesuh loh amih te, “Elijah he lamhma la ha pawk coeng tih boeih a thoh coeng ngawn. Tedae hlang capa muep a patang phoeiah a voeih ham te metlam a daek?
Men han sagde til dem: "Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.
13 Tedae nangmih taengah ka thui tah Elijah khaw ha pawk coeng tih anih ham a daek pah vanbangla anih te a ngaih bangla boeih a saii uh,” a ti nah.
Men jeg siger eder, at både er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham."
14 Hnukbang rhoek taengla aka pawk rhoek loh amih taengkah hlangping neh cadaek rhoek neh muep a oelh uh te a hmuh uh.
Og da de kom til Disciplene, så de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.
15 Hlangping boeih loh Jesuh te lawt a hmuh uh hatah a ngaihmang uh. Te dongah anih te a cuk thil uh tih a doe uh.
Og straks studsede hele Skaren, da de så ham, og de løb hen og hilsede ham.
16 Te dongah amih te, “Amih neh balae na oelh uh thae,” tila a dawt.
Og han spurgte dem: "Hvorom tvistes I med dem?"
17 Te vaengah hlangping lamkah pakhat loh saya, “Mueihla olmueh aka kaem ka capa te nang taengla kang khuen.
Og en af Skaren svarede ham: "Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en målløs Ånd.
18 Anih he a tuuk vaengah tah bung tih a hom phoeiah no a rhueng tih koh. Te te haek ham na hnukbang rhoek te khaw ka dawt dae noeng uh pawh,” a ti nah.
Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fråder og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke."
19 Te dongah Jesuh loh amih te a doo tih, “Aw aka tangnahmueh kah cadil, nangmih taengah meyet nim ka om ve, nangmih taengah mevaeng hil nim kan yaknaem ve? Anih te ka taengla hang khuen uh,” a ti nah.
Men han svarede dem og sagde: "O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer ham til mig!"
20 Te daengah camoe te Jesuh taengla a khuen uh. Tedae Mueihla loh camoe te koe a doek te a hmuh. Te vaengah diklai la bung tih a hom neh bol.
Og de ledte ham frem til ham; og da han så ham, sled Ånden straks i ham, og han faldt om på Jorden og væltede sig og fraadede.
21 Te vaengah a napa te, “Anih taengah aka thoeng he kum meyet lamkah lae a om coeng?” tila a dawt.
Og han spurgte hans Fader: "Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?" Men han sagde: "Fra Barndommen af;
22 Te dongah a napa loh, “A cahni lamkah coeng tih anih poci sak ham hmai khuiah khaw tui khuiah khaw a voeih taitu. Tedae pakhat khaw na saii thai khaming, kaimih soah thinphat la kaimih m'bom mai,” a ti nah.
og den har ofte kastet ham både i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formår noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!"
23 Te dongah Jesuh loh anih te, “Na saii thai atah e te! Aka tangnah ham boeih coeng thai ta,” a ti nah.
Men Jesus sagde til ham: "Om du formår! Alle Ting ere mulige for den, som tror."
24 Camoe kah a napa te tlek pang tih, “Ka tangnah, ka hnalvalnah te m'bom mai,” a ti nah.
Straks råbte Barnets Fader og sagde med Tårer: "Jeg tror, hjælp min Vantro!"
25 Jesuh loh hlangping a khong te a hmuh vaengah, mueihla thae te a ho tih, “Olmueh neh hnapang mueihla Kai loh nang kan tueih. Anih taeng lamkah loh cet lamtah anih khuiah kun voel boeh,” a ti nah.
Men da Jesus så, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Ånd og sagde til den: "Du målløse og døve Ånd! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!"
26 Te dongah pang tih muep a suvaih phoeiah cet. Tedae camoe te aka duek bangla a om dongah, “Duek coeng, “tila muep a thui uh.
Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, så at de fleste sagde: "Han er død."
27 Tedae Jesuh loh a kut te a tuuk tih a thoh hatah koe thoo hang.
Men Jesus tog ham ved Hånden og rejste ham op; og han stod op.
28 Im khuila a kun phoeiah tah a hnukbang rhoek loh, “Kaimih loh balae tih tih anih te ka haek uh thai pawh,” tila amah bueng hloep a dawt uh.
Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?"
29 Te dongah amih te, “He bang he thangthuinah nen pawt atah haek thai mahpawh,” a ti nah.
Og han sagde til dem: "Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste."
30 Te lamkah loh thoo uh tih Galilee longah van uh dae pakhat khaw ming sak ham ngaih pawh.
Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.
31 A hnukbang rhoek a thuituen vaengah khaw, “Hlang Capa tah hlang kut ah a voeih vetih a ngawn uh ni. Tedae a ngawn uh phoeikah hnin thum ah thoo ni,” a ti nah coeng.
Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: "Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slå ham ihjel; og når han er ihjelslået, skal han opstå tre Dage efter."
32 Amih loh olthui te a mangvawt uh dae amah dawt ham khaw a rhih uh.
Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
33 Kapernaum te a pha uh tih im ah a om vaengah, “Longpueng ah balae na thui uh?,” tila amih te a dawt.
Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: "Hvad var det, I overvejede med hverandre på Vejen?"
34 Tedae long ah khat neh khat te ulae tanglue tila a thuingong uh dongah a hil a phah uh.
Men de tav; thi de havde talt med hverandre på Vejen om, hvem der var den største.
35 Te vaengah Ngol tih hlainit te a khue. Amih te khaw, “Khat khat loh lamhma la om ham a ngaih atah hnukkhoem koek neh tueihyoeih koek la om ni,” a ti nah.
Og han satte sig og kaldte på de tolv og siger til dem: "Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener."
36 Te phoeiah camoe te a khue tih amih lakli ah a pai sak tih a poem.
Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:
37 Amih te khaw, “Kai ming neh hebang camoe pakhat khaw aka doe long tah kai ni n' doe. Tedae kai aka doe long tah kai bueng kolla ka tueih te khaw a doe,” a ti nah.
"Den, som modtager eet af disse små Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig."
38 Johan loh Jesuh taengah, “Boeipa, na ming neh rhaithae aka haek hlang khat te ka hmuh uh. Tedae mamih hnuk ham vai pawt dongah anih te ka paa sak uh,” a ti nah.
Johannes sagde til ham: "Mester! vi så en, som ikke følger os, uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger os."
39 Tedae Jesuh loh, “Anih te paa sak uh boeh. Ka ming neh thaomnah aka tueng sak te a om pawt vaengah koeloe la kai n'thet ve.
Men Jesus sagde: "Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.
40 Te dongah mamih neh kingkalh la aka om pawt te tah mamih ham ni a om.
Thi den, som ikke er imod os, er for os.
41 Khrih kah hut la na om uh dongah ka ming neh tui boengloeng khat nangmih aka tul te tah a thapang te poci loengloeng mahpawh tila nangmih taengah rhep ka thui.
Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn
42 U long khaw kai aka tangnah camoe rhoek he pakhat khaw a khah atah a rhawn ah laak phaklung a oi tih tuili ah voei koinih anih ham hnothen la lat om coeng.
Og den, som forarger en af disse små, som tro, for ham var det bedre, at der lå en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.
43 Nang khaw na kut loh n'khah atah hlueng mai. Kut panit om tih hmai aka duek pawh hell la caeh lakah hingnah khuiah a ngun la kun te nang ham hnothen la om. (Geenna g1067)
Og dersom din Hånd forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, (Geenna g1067)
44 Na kho long khaw nang n'khah atah hlueng mai.
hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
45 Kho rhoi om tih hell khuila m'voeih lakah a ngun neh hingnah khuila kun te nang hnothen la om. (Geenna g1067)
Og dersom din Fod forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
46 Na mik long khaw nang n'khah atah koeih mai.
hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
47 Mik panit om tih hell la m'voeih lakah mikvang neh Pathen ram khuiah kun te nang ham hnothen la om. (Geenna g1067)
Og dersom dit Øje forarger dig, så riv det ud; det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
48 Te ah tah amih kah a rhiit khaw duek pawt tih hmai khaw thi pawh.
hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
49 Rhoepsaep boeih te hmai dongah a baek ni.
Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.)
50 Lungkaeh tah then, tedae lungkaeh te a duu la om koinih ba nen lae na hlihlim sak eh. Namamih khuiah lungkaeh khueh uh lamtah khat neh khat taengah rhoep uh thae,” a ti nah.
Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!"
