Thothuengnah 5
1 Hinglu pakhat te tholh tih thaephoeinah ol a yaak. Te vaengah amah te laipai la a om dongah a hmuh tih a ming. Tedae a puen pawt atah anih kathaesainah te phuei saeh.
Og naar nogen synder, idet han hører Besværgelsens Røst, og han skal være Vidne, hvad enten han har set eller ved noget: Dersom han ikke giver det til Kende, saa skal han bære sin Misgerning.
2 Hinglu pakhat loh rhalawt hno khaw, rhalawt mulhing rhok mai khaw cuem pawh rhamsa rhok mai khaw, rhalawt rhulcai rhok khat khat mai khaw buengrhuet a ben vaengah tah rhalawt la boe mai ni.
Eller naar nogen rører ved nogen uren Ting, hvad enten det er ved et Aadsel af et urent Dyr eller ved et Aadsel af urent Kvæg eller ved et Aadsel af noget urent Kryb, og det er ham uvitterligt, da er han uren og er bleven skyldig.
3 Hlang kah a tihnai dongkah khaw, a tihnai boeih dongah khaw a ben mai atah te nen te poeih uh coeng. Te te a phah akhaw a ming akhaw anih boe saeh.
Eller naar han rører ved et Menneske, som er urent ved hvilken som helst Urenhed, hvormed man kan blive uren, og det er uvitterligt for ham, og han faar det at vide, da er han bleven skyldig.
4 Hinglu pakhat loh a cungkuem dongah thaehuet ham neh voelphoeng ham a hmuilai neh khungrhap la a toemngam mai ni. Hlang he olhlo neh a khungrhap coeng dongah te te a phah a khaw a ming akhaw te pakhat dongah anih boe saeh.
Eller naar nogen sværger og taler ubetænksomt med sine Læber om at ville gøre noget ondt eller at gøre noget godt, efter alt det, som et Menneske ubetænksomt kan sværge paa, og det er uvitterligt for ham, og han faar det at vide, da er han bleven skyldig i en af disse Ting.
5 Tedae he rhoek khuikah khat nen khaw a boe mai akhaw te kah a tholh te loh phoe saeh.
Og det skal ske, naar nogen bliver skyldig i en af disse Ting og bekender, at han har syndet derimod,
6 Te vaengah a tholhnah neh a tholh bangla BOEIPA taengah a hmaithennah khuen saeh. Boirhaem la boiva khuikah tu a la mai khaw, maae la ca mai khaw om saeh. Te daengah ni a tholhnah dongah khosoih loh anih ham a dawth pa eh.
da skal han for sin Skyld, formedelst sin Synd, hvormed han syndede, fremføre for Herren en Hun af Smaakvæg, et Lam eller en ung Ged, til Syndoffer; saa skal Præsten gøre Forligelse for ham, for hans Synd.
7 Tedae boiva kangna khaw a kut loh a na pawt atah a tholh bangla a hmaithennah te vahu phiknit mai khaw, vahui ca phiknit mai khaw, pakhat te boirhaem la, pakhat te hmueihhlutnah la BOEIPA taengah khuen saeh.
Men formaar hans Haand ikke et Lam, da skal han for sin Skyld, i hvad han syndede, fremføre to Turtelduer eller to Dueunger for Herren, een til Syndoffer og een til Brændoffer.
8 Te phoeiah khosoih taengla khuen saeh lamtah boirhaem ham te nawn lamhma saeh. A lu te a rhawn lamloh paimaelh pah saeh lamtah boe boel saeh.
Og han skal føre dem frem til Præsten, og han skal ofre den første, som er til Syndoffer og omvride Hovedet paa den lige ved Nakken, men ikke skille den ad.
9 Te phoeiah boirhaem thii te hmueihtuk pangbueng dongah haeh saeh lamtah thii aka coih te boirhaem hmueihtuk kah khoengim taengah ci saeh.
Og han skal stænke af Syndofrets Blod paa Alterets Væg, og det, som er tilovers af Blodet, skal udkrystes ved Alterets Fod; det er et Syndoffer.
10 Tedae a pabae te tah laitloeknah vanbangla hmueihhlutnah saii saeh. Te vaengah, a tholhnah neh a tholh dongah khosoih loh anih ham dawth pah saeh lamtah anih te khodawkngai saeh.
Men den anden skal han gøre til et Brændoffer paa sædvanlig Vis; og Præsten skal gøre Forligelse for ham, for hans Synd, hvormed han syndede, og den skal forlades ham.
11 Tedae vahu phiknit mai khaw, vahui ca phiknit mai khaw a kut loh a na pawt oeh atah, a tholh bangla a boirhaem ham nawnnah te vaidam cangnoek parha khuen saeh. Te tah boirhaem la a om dongah a soah situi bueih boel saeh lamtah hmueihtui khaw tloeng thil boel saeh.
Men formaar hans Haand ikke to Turtelduer eller to Dueunger, da skal han fremføre som sit Offer for det, han syndede, Tiendeparten af en Epha Mel til Syndoffer; han skal ingen Olie komme derpaa, ej heller lægge Virak dertil; thi det er et Syndoffer.
12 Te vaengah khosoih taengla khuen saeh lamtah kamhoeinah te khosoih loh a kut dongah a bae mawk la paco saeh. Te phoeiah boirhaem te BOEIPA hmueihtuk kah hmaihlutnah soah phum saeh.
Og han skal fremføre det til Præsten, men Præsten skal tage sin Haand fuld deraf, til dets Ihukommelsesoffer, og gøre et Røgoffer deraf paa Alteret, tilligemed Herrens Ildoffer; det er et Syndoffer.
13 Te daengah ni te khuikah pakhat nen khaw a tholh vanbangla a tholhnah dongah khosoih loh anih ham a dawth pah vetih anih te khodawk a ngai eh. Tedae khosaa bangla khosoih hamla om saeh.
Og Præsten skal gøre Forligelse for ham, for hans Synd, hvormed han syndede i en af disse Ting, og det skal forlades ham; og det øvrige skal høre Præsten til, ligesom Madofret.
14 BOEIPA loh Moses a voek tih,
Og Herren talede til Mose og sagde:
15 “Hinglu pakhat loh tholh tih BOEIPA taengah boekoeknah la boe a koek mai ni. Te vaengah hnokhueh neh kut khoom kawng dongah a imben taengah a basa atah, huencannah neh a imben te a hnaemtaek atah,
Naar nogen forgriber sig og synder af Vanvare mod noget, som er Herren helliget, da skal han for sin Skyld fremføre for Herren en Væder uden Lyde af Smaakvæget, efter din Vurdering i Sølvsekler, efter Helligdommens Sekel, til Skyldoffer.
16 Hmuencim dongah lai a hmuh te a sah phoeiah panga neh thap saeh lamtah khosoih taengla thak saeh. Te daengah ni khosoih loh anih kah hmaithennah ham te tutal neh a dawth pah vetih anih te khodawk a ngai eh.
Og han skal give tilbage, hvad han har syndet mod det hellige, og lægge Femtedelen deraf dertil, og skal give Præsten det; og Præsten skal gøre Forligelse for ham med Skyldofrets Væder, saa skal det forlades ham.
17 Hinglu pakhat loh BOEIPA olpaek khat khat khuikah saii pawt koi te pakhat khaw a saii tholh coeng dae a boe te khaw a ming pawt atah amah kathaesainah te phuei van saeh.
Og naar nogen synder og gør imod et af alle Herrens Bud, hvad ikke skulde ske, og vidste det ikke, og er bleven skyldig, da skal han bære sin Misgerning.
18 Te vaengah a phu aka ting boiva khuikah tutal a cuemthuek te khosoih taengah hmaithennah la khuen saeh. Te daengah ni anih loh ming pawt tih tohtamaeh la a taengphael te khosoih loh anih ham a dawth pah vetih anih te khodawk a ngai eh.
Og han skal fremføre en Væder uden Lyde af Faarene, efter din Vurdering, til et Skyldoffer, til Præsten; og Præsten skal gøre Forligelse for ham, for hans Vildfarelse, som han begik uvitterlig, saa skal det forlades ham.
19 He tah a boe, a boe vaengah BOEIPA taengkah a saii hmaithennah ni,” a ti nah.
Det er et Skyldoffer, han var skyldig for Herren.
