Rhaengsae 5
1 BOEIPA aw poek lamtah kaimih taengkah aka thoeng te paelki laeh. Paelki lamtah kaimih sokah kokhahnah he hmu lah.
HERRE, kom vor Skæbne i Hu, sku ned og se vor Skændsel!
2 Kaimih kah rho te hlanglak taengla, ka im te kholong taengla pawk coeng.
Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
3 Cadah la ka om uh tih nuhmai bangla ka manu napa a om moenih.
Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
4 Kamamih tui ha tangka neh ka ok uh tih kamamih kah thing ha a phu daengah ha pawk.
Vort Drikkevand maa vi købe, betale maa vi vort Brænde.
5 Ka rhawn ah n'hloem uh vaengah ka kohnue uh pawt bangla kaimih he n'duem sak pawh.
Aaget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
6 Buh ka cung uh ham khaw Egypt neh Assyria taengah kut ka duen uh.
Ægypten rakte vi Haand, Assur, for at mættes med Brød.
7 A pa rhoek khaw tholh uh tih kaimih taengah a om voel moenih. Tedae kaimih loh amih kathaesainah te ka phueih uh.
Vore Fædre, som synded, er borte, og vi maa bære deres Skyld.
8 Sal rhoekkaimih soah n'taemrhai uh tih amih kut lamkah aka bawt om pawh.
Over os raader Trælle, ingen frier os fra dem.
9 Khosoek cunghang hmai ah ka hinglu nen ni ka buh ka dang uh.
Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
10 Khokha rhamling hmai ah ka vin khaw hmaiulh bangla tloo coeng.
Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
11 Zion kah huta rhoek neh Judah khopuei kah oila rhoek khaw a tholh puei uh.
De skændede Kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
12 Amih kut neh mangpa rhoek a kuiok sak tih patong rhoek kah maelhmai khaw hiin uh pawh.
Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
13 Tongpang rhoek loh phaklung a phueih uh tih camoe rhoek te thingpum dongah paloe uh.
Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
14 Vongka lamkah patong rhoek neh, tongpang rhoek khaw a rhotoeng lamloh kangkuen uh.
De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
15 Kaimih lungbuei kah omthennah he kangkuen coeng tih kaimih kah lamnah khaw nguekcoinah la poeh.
Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
16 Kamih lu kah rhuisam khaw yulh coeng. Anunae ka tholh uh khaw kaimih ham coeng ni.
Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
17 Te dongah ko kaimih lungbuei he pumthim hainak la coeng. He dongah kaimih kah maelhmai khaw hmuep.
Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
18 Zion tlang aka pong te a soah maetang ni a pongpa coeng.
For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
19 BOEIPA namah tah kumhal duela na om tih, na ngolkhoel khaw cadilcahma phoeikah cadilcahma duela cak.
Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt staar din Trone.
20 Balae tih a yoeyah la kaimih nan hnilh? Kaimih nan hnoo khaw khohnin loh sen.
Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle Dage?
21 BOEIPA aw kaimih he namah taengah m'mael sak laeh. Ka mael uh van daengah ni hlamat kah bangla kaimih kah khohnin thai neh ka mael uh eh.
Omvend os, HERRE, til dig, saa vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
22 Kaimih taengah a nah la na thintoek tih kaimih he nan hnawt nan hnawt mai.
Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
