Rhaengsae 3
1 Kai tah a thinpom caitueng dongkah phacipphabaem aka hmu hlang ni.
Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
2 Kai te m'hmaithawn tih hmaisuep ah n'caeh sak vaengah vangnah om pawh.
Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
3 Kai taengah a tloeng tangloeng tih khohnin yung ah a kut a hluem.
Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
4 Ka vin neh ka saa a hmawn sak tih ka rhuh a paep sak.
Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
5 Kai he rhahalung n'suem thil tih sue neh bongboepnah te m'ven thil.
Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
6 Ka khosak he khosuen kah aka duek bangla khohmuep ah ka om.
Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
7 Kai taengah khoep a biing tih ka rhohum loh n'nan he ka loeih pawh.
Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
8 Ka khue tih ka pang vaengah pataeng ka thangthuinah te a toeng.
Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
9 Lungrhaih neh ka longpuei a biing tih ka hawn a paihaeh sak.
Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
10 Kai taengah tah vom neh sathueng pataeng a huephael kah sathueng bangla amah rhongngol coeng.
Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
11 Ka longpuei ah m'phaelh sak tih kai n'soek dongah kai aka pong la n'khueh.
Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
12 A lii a phuk tih thaltang ham kutnoek la kai n'tai.
Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
13 Anih kah liva ca loh ka kuel khuila pawlh.
Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
14 Ka pilnam pum kah nueihbu neh khohnin yung ah amih kah rhotoeng la ka poeh.
Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
15 Ankhaa te kai ng'kum sak tih pantong neh kai m'hmilhmal sak.
Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
16 Ka no he lungcang neh a mawth tih hmaiphu khuiah kai m'vuei.
og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
17 Ka hinglu he ngaimongnah lamloh a hlahpham tih a then khaw ka hnilh.
Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
18 Te dongah kai kah hmailong neh BOEIPA lamkah ka ngaiuepnah khaw paltham coeng ka ti.
Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
19 Kai kah phaiphabaem neh ka airhoeng khaw, ka pantong neh ka anrhat khaw poek lah.
Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
20 A poek a poek vaengah ka khuikah ka hinglu tah tlayae la tlayae coeng.
Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
21 He he ka ngaiuep dongah ni ka lungbuei he ka mael puei.
Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
22 BOEIPA kah sitlohnah tah bawt pawt tih a haidamnah khaw muei pawh.
Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
23 Mincang ah na uepomnah thai khaw ping.
Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
24 Ka hinglu loh, “BOEIPA tah ka khoyo ni,” a ti dongah amah te ka ngaiuep van.
Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
25 BOEIPA tah amah aka lamtawn ham neh amah aka toem hinglu ham a then pah.
Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
26 BOEIPA kah loeihnah dongah tah rhingoel ngolsut ham khaw then.
Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
27 A camoe vaengah hnamkun a phueih te ni hlang ham khaw then.
Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
28 Amah soah a poeh bangla amah bueng khosa saeh lamtah kuemsuem saeh.
Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
29 A ka te laipi khuiah vuei saeh lamtah ngaiuepnah a om khaming.
Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
30 Amah aka ngawn ham a kam duen pah saeh lamtah kokhahnah neh kum saeh.
Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
31 Ka Boeipa loh kumhal duela a hlahpham ngawn moenih.
Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
32 Pae sak bal mai cakhaw a sitlohnah dongkah sitlohnah a khawk vanbangla a haidam bitni.
Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
33 Hlang ca te a lungbuei a phaep pah tih a pae sak bal moenih.
Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
34 Khohmuen kah thongtla boeih te a kho hmuiah a phop ham,
For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
35 Khohni kah mikhmuh ah hlang kah tiktamnah hnawt ham,
for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
36 A tuituknah neh hlang a khun sak ham khaw ka Boeipa loh a hmuh ngaih moenih.
for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
37 Ka Boeipa loh a uen pawt te om ni tila unim aka thui thai.
Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
38 A thae neh a then khaw Khohni ka lamloh thoeng pawt nim.
Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
39 A tholhnah sokah a tholhnah yuvat ah balae tih tongpa hlang hing loh a kohuet mai eh.
Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
40 Mamih kah longpuei he phuelhthaih tih n'khe phoeiah BOEIPA taengla mael uh sih.
Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
41 Mamih kah thinko neh kut he vaan kah Pathen taengah phuel uh sih.
Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
42 Kaimih kah boekoek neh nang kan koek uh te khodawk nan ngai uh moenih.
Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
43 Thintoek neh na cun uh vaengah kaimih nan hloem tih lungma ti kolla nan ngawn.
Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
44 Thangthuinah neh paan ham khaw namah te cingmai neh na cun uh.
Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
45 Kaimih he pilnam lakli ah yun-aek neh kawnhnawt la nan khueh.
Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
46 Ka thunkha boeih loh kaimih taengah a ka a ang uh.
Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
47 Birhihnah neh rhom khaw kaimih taengah omdamnah neh pocinah la thoeng.
Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
48 Ka pilnam nu kah a pocinah dongah ka mik he sokca tui la long.
Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
49 Ka mik loh a hawk vetih a bawtnah om pawt hil kak mahpawh.
Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
50 A dan neh BOEIPA loh vaan lamkah a hmuh duela.
indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
51 Ka khopuei tanu boeih kongah ka mik loh ka hinglu he a poelyoe.
Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
52 Lunglilungla maila kai he ka thunkha rhoek loh vaa bangla m'mae khaw m'mae uh mai.
Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
53 Ka hingnah te tangrhom ah a det uh kai taengah lungto a omtoem thil.
De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
54 Ka lu he tui loh a et vaengah tah n'tuiphih muema ka ti.
Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
55 BOEIPA na ming te tangrhom laedil lamloh kang khue.
Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
56 Ka hilhoemnah ham ka pang te hna na buem pawt dongah ka ol na yaak coeng.
Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
57 Namah kang khue khohnin ah na mop tih, “Rhih boeh,” na ti.
Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
58 Ka hinglu kah tuituknah khaw ka Boeipa loh na rhoe tih ka hingnah na tlan.
Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
59 BOEIPA aw ka lolhmaihnah na hmuh cakhaw ka laitloeknah dongah n'tang sak lah.
Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
60 Kai soah amih kah tawnlohnah boeih neh amih kah kopoek boeih te na hmuh.
Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
61 BOEIPA aw kai soah amih kah kokhahnah neh amih kah kopoek boeih te na yaak coeng.
Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
62 Khohnin yung ah a phungding ol neh kamah taengah kai m'pai thiluh.
mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
63 A hoepnah neh a painah ah, amih kah hnaelnah ni ka paelki.
Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
64 BOEIPA aw, amih kut dongkah khoboe neh a tiing la amih te thuung lah.
Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
65 Amih te lungbuei kotalh la khueh lamtah na tapvoepnah te amih soah thoeng sak.
Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
66 BOEIPA aw thintoek te na hloem dongah ni amih te vaan hmui lamloh na mitmoeng sak.
Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
