Joshua 4
1 Jordan aka kat namtom boeih loh a soep la a om van vaeng daengah Joshua te BOEIPA loh a voek tih,
Og det skete, der alt Folket var gaaet helt over Jordanen, da sagde Herren til Josva:
2 “Pilnam lamkah te namamih ham hlang hlai nit tuek laeh. Koca khat lamloh hlang pakhat, hlang pakhat saeh.
Tager eder tolv Mænd af Folket, een Mand af hver Stamme,
3 Te phoeiah amih te uen lamtah thui pah. Jordan tuilung, rhaltawt hmuen kah khosoih kho a pai nah lungto hlai nit he namamih ham phuei uh. Te te namamih taengah kat puei lamtah khoyin kah na rhaeh nah rhaehim ah khueh uh,” a ti nah.
og byder dem og siger: Optager eder herfra, midt af Jordanen, tolv Stene fra det Sted, som Præsternes Fødder staa fast paa, og bærer dem over med eder og lader dem blive paa det Sted, hvor I blive denne Nat over.
4 Te dongah Joshua loh hlang hlai nit te a khue. Te te koca pakhat lamkah hlang pakhat, hlang pakhat te Israel ca khui lamloh a hmoel.
Da kaldte Josva ad de tolv Mænd, som han havde til Rede af Israels Børn, een Mand af hver Stamme;
5 Te phoeiah amih te Joshua loh, “BOEIPA na Pathen kah thingkawng hmai ah Jordan tuilung la kat uh lamtah Israel ca rhoek kah koca aka om tarhing loh a laengpang dongah lungto pakhat pakhat rhip kawt uh.
og Josva sagde til dem: Gaar over frem foran Herren eders Guds Ark til midt i Jordanen, og opløfter eder hver een Sten paa sin Skulder efter Tallet paa Israels Børns Stammer,
6 Te daengah ni miknoek he nangmih khui ah a om eh. Thangvuen ah na ca rhoek loh nangmih te n'dawt tih, 'Hekah lungto he bahamlae,’ a ti ni.
at det skal være et Tegn midt iblandt eder, naar eders Børn herefter spørge og sige: Hvad betyde eder disse Stene?
7 Te vaengah amih taengah, “Jordan lan ham vaengah BOEIPA paipi thingkawng hmai ah Jordan tui kak coeng. Jordan tui a kak coeng dongah hekah he Israel ca rhoek taengah poekkoepnah lungto la kumhal duela om saeh ti nah,” a ti nah.
Og I skulle sige til dem, at Jordanens Vand blev afskaaret for Herrens Pagts Ark; der den gik igennem Jordanen, da blev Jordanens Vand afskaaret; og disse Stene skulle være til en Ihukommelse for Israels Børn evindeligen.
8 Te dongah Joshua loh a uen vanbangla Israel ca rhoek loh a saii uh. BOEIPA loh Joshua taengkah a thui bangla Jordan tuilung lamkah lungto hlai nit te Israel ca rhoek kah koca tarhing la a koh uh tih rhaehim te a paan puei phoeiah a khueh uh.
Og Israels Børn gjorde saaledes, som Josva bød, og optoge tolv Stene midt af Jordanen, som Herren havde sagt til Josva, efter Tallet paa Israels Børns Stammer; og de førte dem med sig over til det Sted, hvor de bleve om Natten, og de lode dem blive der.
9 Te dongah paipi thingkawng aka kawt khosoih kho kah rhaltawt hmuen, Jordan tuilung ah Joshua loh lungto hlai nit a ling tih tihnin due om pueng.
Og tolv Stene oprejste Josva midt i Jordanen, nede, hvor Præsterne, som bare Pagtens Ark, havde staaet med deres Fødder, og de ere der indtil denne Dag.
10 Pilnam taengah Joshua loh thui hamla BOEIPA loh a uen hno te Joshua taengah Moses loh boeih a uen vanbangla boeih a coeng due thingkawng aka kawt khosoih rhoek khaw Jordan tuilung ah pai uh. Te vaengah pilnam long khaw baang kat uh van.
Og Præsterne, som bare Arken, bleve staaende midt i Jordanen, indtil hvert Ord var fuldkommet, som Herren havde talet til Folket, efter alt det, som Mose havde befalet Josva; og Folket skyndte sig og gik over.
11 Aka kat ham koi pilnam loh boeih a soep van neh BOEIPA thingkawng neh khosoih rhoek khaw pilnam kah mikhmuh ah kat phai van.
Og det skete, der det ganske Folk var gaaet helt over, da kom Herrens Ark og Præsterne over, for Folkets Ansigt.
12 Reuben koca rhoek, Gad koca rhoek neh Manasseh koca hlangvang te tah Moses kah a thui bangla Israel ca rhoek kah a mikhmuh ah caem la cet uh.
Og Rubens Børn og Gads Børn og Halvdelen af Manasse Stamme gik over bevæbnede, foran Israels Børns Ansigt, saaledes som Mose havde talet til dem.
13 Jerikho kolken ah caemtloek ham thawng sawmli tluk loh BOEIPA mikhmuh ah pumcum uh tih caempuei la khoong uh.
Ved fyrretyve Tusinde, bevæbnede til Strid, gik de over for Herrens Ansigt til Krigen paa Jerikos slette Marker.
14 Te khohnin ah BOEIPA loh Joshua te Israel pum kah mikhmuh ah a pomsang tih a hing tue khuiah Moses a rhih uh bangla anih khaw a rhih uh.
Paa den Dag gjorde Herren Josva stor for al Israels Øjne; og de frygtede ham, saaledes som de frygtede Mose, alle hans Livs Dage.
15 Te phoeiah BOEIPA loh Joshua te a voek tih,
Og Herren sagde til Josva:
16 “Olphong thingkawng aka kawt khosoih rhoek te uen lamtah Jordan lamkah ha luei uh saeh,” a ti nah.
Byd Præsterne, som bære Vidnesbyrdets Ark, at de stige op af Jordanen.
17 Te dongah Joshua loh khosoih rhoek te a uen tih, “Jordan lamloh ha luei uh laeh,” a ti nah.
Saa bød Josva Præsterne, og sagde: Stiger op af Jordanen!
18 Te dongah BOEIPA kah paipi thingkawng aka kawt khosoih rhoek loh Jordan tuilung lamkah ha luei la ha luei uh. Tedae khosoih rhoek kah a khopha loh lanhak la a cawt van neh Jordan tui khaw amah hmuen la bal tih hlaem hlavai kah bangla tuikaeng tom ah khawk li.
Og det skete, der Præsterne, som bare Herrens Pagts Ark, stege op midt af Jordanen, saa snart Præsternes Fodsaaler havde betraadt det tørre, da kom Jordanens Vand tilbage til sit Sted og gik som tilforn over alle sine Bredder.
19 Te dongah pilnam loh Jordan lamkah ha luei uh tih a hla khat dongkah a hnin rha vaengah tah Jerikho khocuk rhi kah Gilgal ah rhaeh uh.
Og Folket steg op af Jordanen paa den tiende Dag i den første Maaned, og de lejrede sig i Gilgal, paa Østgrænsen af Jerikos Landemærke.
20 Te vaengah Jordan lamkah a khuen uh lungto hlai nit te Joshua loh Gilgal ah a ling.
Og de tolv Stene, som de toge af Jordanen, oprejste Josva i Gilgal.
21 Israel ca rhoek te khaw a voek tih, “Thangvuen ah na ca rhoek loh a napa rhoek te a dawt uh tih, 'Hekah lungto he bahamlae?,” a ti uh vaengah,
Og han sagde til Israels Børn: Naar eders Børn herefter spørge deres Fædre og sige: Hvad betyde disse Stene?
22 na ca rhoek te khaw tukkil uh lamtah, “Jordan he Israel loh laiphuei longah a lan ti nah.
da skulle I kundgøre eders Børn det og sige: Israel gik paa det tørre igennem denne Jordan,
23 Na Pathen BOEIPA loh carhaek tuipuei kah a saii bangla na poeng hil na mikhmuh kah Jordan tui te na Pathen BOEIPA loh a kak sak. Te te mamih loh m'poeng hil mamih mikhmuh ah a rhae sak.
thi Herren eders Gud udtørrede Jordanens Vande for eders Ansigt, indtil I kom over, ligesom Herren eders Gud gjorde ved det røde Hav, hvilket han udtørrede for vort Ansigt, indtil vi kom over,
24 BOEIPA kah tlungluen kut te diklai pilnam rhoek loh boeih ming uh kangna saeh. Te daengah ni na hing tue khui boeih ah BOEIPA na Pathen te na rhih eh?,” a ti nah.
at alle Folk paa Jorden Skulle kende Herrens Haand, at den er stærk, at I skulle frygte Herren eders Gud alle Dage.
