Jonah 3
1 BOEIPA ol he Jonah taengah a pabae la cet tih,
Og Herrens Ord kom anden Gang til Jonas saaledes:
2 “Thoo, Nineveh khopuei len la cet lamtah nang taengah olthang ka thui te a taengah hoe pah,” a ti nah.
Gør dig rede, gak til Ninive, den store Stad, og udraab for den den Prædiken, som jeg paalægger dig.
3 Te dongah Jonah te thoo tih BOEIPA ol bangla Nineveh la cet. Te vaengah Nineveh tah Pathen taengah khopuei koek la om tih hnin thum caeh lo.
Og Jonas gjorde sig rede og gik til Ninive efter Herrens Ord, og Ninive var en stor Stad for Gud, en tre Dages Gang.
4 Jonah te hlah tih khopuei khuiah hnin at caeh a pha neh a hoe coeng. Te vaengah, “Hnin sawmli om pueng dae Nineveh a palet coeng,” a ti.
Og Jonas begyndte at gaa ind i Staden een Dags Gang, og han raabte og sagde: Der er endnu fyrretyve Dage, saa skal Ninive omstyrtes.
5 Te vaengah Nineveh hlang rhoek loh Pathen te a tangnah uh. Te dongah yaehnah te a hoe uh tih a len lamloh a yit duela tlamhni a bai uh.
Da troede Mændene i Ninive paa Gud, og de udraabte en Faste og klædte sig i Sæk, baade store og smaa iblandt dem.
6 Ol loh Nineveh manghai taengla a pha. Te dongah a ngolkhoel lamloh thoo tih a pum dongkah a himbai te a pit. Te phoeiah tlamhni a bai tih hmaiphu lakli ah ngol.
Der Ordet kom for Kongen af Ninive, da stod han op fra sin Trone og aflagde sin herlige Kappe og bedækkede sig med Sæk og sad i Aske.
7 Te phoeiah pang tih manghai kah omih neh Nineveh ah a thui. A len rhoek taengah, “Hlang neh rhamsa khaw, saelhung neh boiva loh, caak pakhat khaw ten boel saeh lamtah bul boel saeh, tui khaw o boel saeh.
Og han lod udraabe og sige i Ninive: Paa Kongens og hans Stormænds Befaling, som følger: Hverken Menneske eller Dyr, hverken Øksne eller Faar maa smage noget, de maa ikke græsse og ikke drikke Vand.
8 Hlang neh rhamsa loh tlamhni bai uh saeh lamtah Pathen te thama la khue uh saeh. Hlang he amah kah boethae longpuei lamloh, a kut dongkah kuthlahnah lamloh mael saeh.
Men de skulle bedækkes med Sæk, baade Mennesker og Dyr, og raabe hart til Gud; og de skulle omvende sig, hver fra sin onde Vej og fra den Uret, som hænger ved deres Hænder.
9 Ulong a ming huek? Pathen he mael tih ko a hlawt khaming. A thintoek thinsa lamloh a mael daengah ni m'milh uh pawt eh?,” a ti nah.
Hvo ved? Gud kunde vende om og angre det og vende om fra sin brændende Vrede, at vi ikke forgaa.
10 Amih kah boethae longpuei lamloh a mael uh dongah amih khoboe te Pathen loh a hmuh. Te dongah Pathen loh ko a hlawt tih amih soah boethae saii hamla a thui dae saii pawh.
Og Gud saa deres Gerninger, at de omvendte sig fra deres onde Vej; og Gud angrede det onde, som han havde talt om at ville gøre dem, og han gjorde det ikke.
