Johan 14
1 “Na thinko thuen sak uh boeh. Pathen te tangnah uh lamtah Kai khaw n'tangnah uh.
„Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror paa Gud, og tror paa mig!
2 A pa im ah hmuen muep om. Tedae om pawt koinih a om pawt te nangmih taengah ka thui ni. Nangmih ham hmuen rhoekbah ham ka cet.
I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var saa, havde jeg sagt eder det; thi jeg gaar bort for at berede eder Sted.
3 Ka cet vetih nangmih ham hmuen ka rhoekbah atah koep ka lo vetih kamah taengla nangmih kan loh ni. Te daengah ni kai ka om nah ah na om uh van eh.
Og naar jeg er gaaet bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle ogsaa I være.
4 Ka caeh nah khaw longpuei te na ming uh,” a ti nah.
Og hvor jeg gaar hen, derhen vide I Vejen.”
5 Thomas loh, “Boeipa, mela na caeh khaw ka ming uh pawh. Longpuei te metlam ka ming uh thai eh?” a ti nah.
Thomas siger til ham: „Herre! vi vide ikke, hvor du gaar hen; og hvorledes kunne vi vide Vejen?”
6 Jesuh loh anih te, “Kai tah longpuei, oltak neh hingnah la ka om. Kai lamkah pawt atah pa taengla a pha moenih.
Jesus siger til ham: „Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig.
7 Kai nan ming uh atah a pa te khaw na minguh. Te dongah tahae lamkah tah amah na ming uh coeng tih na hmuh uh coeng,” a ti nah.
Havde I kendt mig, da havde I ogsaa kendt min Fader; og fra nu af kende I ham og have set ham.”
8 Philip loh, “Boeipa, Pa te kaimih nan tueng atah kaimih ham rhoeh coeng,” a ti nah.
Filip siger til ham: „Herre! vis os Faderen, og det er os nok.”
9 Jesuh loh, “Philip nangmih taengah kum heyet ka om dae kai nan ming pawt nim? Kai aka hmu loh pa te a hmuh coeng. Balae tih, 'Pa te kaimih n'tueng lah,’ na ti mai?
Jesus siger til ham: „Saa lang en Tid har jeg været hos eder, og du kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen?
10 Pa dongah ka om tih kai dongah pa om tila nan tangnah moenih a? Kai loh nangmih taengah olka ka thui te kamah lamkah ka thui moenih. Tedae kai ah aka om a pa loh amah bi te a saii.
Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gør sine Gerninger.
11 Pa ah ka om tih kai ah a pa a om te kai n'tangnahuh. Te pawt atah a bibi nen te tangnah uh.
Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, saa tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!
12 Nangmih taengah rhep rhep ka thui kai pa taengla ka caeh ham coeng dongah kai aka tangnah loh kai kah bi saii te a saii vetih hekah lakah a len la a saii ni.
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror paa mig, de Gerninger, som jeg gør, skal ogsaa han gøre, og han skal gøre større Gerninger end disse; thi jeg gaar til Faderen,
13 Kai ming neh na bih carhui te tah han saii bitni. Te daengah ni pa tah capa dongah a thangpom eh.
og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for at Faderen maa herliggøres ved Sønnen.
14 Khat khat long ni kai ming neh kai nan hloep uh atah kai loh kan saii ni.
Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det.
15 Kai nan lungnah uh atah kai kah olpaek te na tuem uh ni.
Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!
16 Kai khaw pa taengah ka bih vetih nangmih taengah kumhal ah aka om ham a tloe baerhoep te nangmih m'paek ni. (aiōn g165)
Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at være hos eder evindelig, (aiōn g165)
17 Oltak Mueihla te Diklai loh so pawt tih a ming pawt dongah doe thai pawh. Tedae anih te nangmih taengah naeh tih nangmih khuiah a om ham dongah na ming uh.
den Sandhedens Aand, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos eder og skal være i eder.
18 Nangmih taengla ka pawk coeng dongah cadah la nangmih kan hnoo mahpawh.
Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.
19 Kolhkalh ah Diklai loh kai m'hmuh mahpawh. Tedae nangmih loh kai nan hmuhuh. Kai ka hing dongah nangmih khaw na hing uh ni.
Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig; thi jeg lever, og I skulle leve.
20 Tekah khohnin ah a pa dongah kai ka om tih nangmih khaw kai dongah, kai khaw nangmih dongah ka om te na ming uh ni.
Paa den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder.
21 Ka olpaek aka dang tih aka tuem tah kai aka lungnah la om. Te dongah kai aka lungnah tah a pa loh a lungnah ni. Kai long khaw anih ka lungnah vetih a taengah ka phoe ni,” a ti nah.
Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og aabenbare mig for ham.”
22 Judas Iskariot moenih loh, “Boeipa, kaimih taengah nang na phoe vetih Diklai taengah na phoe pawt ham na cai te metlam a om?” a ti nah.
Judas (ikke Iskariot) siger til ham: „Herre! hvor kommer det, at du vil aabenbare dig for os og ikke for Verden?”
23 Jesuh loh anih te a doo tih, “Khat khat long ni kai n'lungnah atah kai olka te a tuem ni. Anih te a pa loh a lungnah ni. Te vaengah amah taengla m'pha uh vetih anih taengah hmuen n'saii uh ni.
Jesus svarede og sagde til ham: „Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham.
24 Kai aka lungnah pawt loh kai ol te kuem pawh. Te dongah olka na yaak uh te kai kah olka la om pawt tih kai aka tueih a pa kah olka ni.
Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig.
25 He rhoek he nangmih taengah ka om vaengah ka thui coeng.
Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder.
26 Tedae kai ming rhangneh a pa loh Mueihla cim te baerhoep la han tueih ni. Anih loh a cungkuem ah nangmih te n'thuituen vetih kai loh nangmih taengah ka thui boeih te nangmih n'thoelh sak ni.
Men Talsmanden, den Helligaand, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder.
27 Ngaimongnah nangmih taengah kan hlah. Ka ngaimongnah te nangmih kan paek. Kai loh nangmih kan paek he Diklai loh a paek bang moenih. Nangmih thinko te thuen sak boeh, rhalyawp uh boeh.
Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!
28 Nangmih ham ka thui te na yaak uh coeng. Ka cet vetih nangmih taengla koep ka pawk ni. Kai nan lungnah uh koinih pa taengla ka caeh te na omngaih pawn ko. Pa tah kai lakah tanglue la om ta.
I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg gaar bort og kommer til eder igen. Dersom I elskede mig, da glædede I eder over, at jeg gaar til Faderen; thi Faderen er større end jeg.
29 A om hlankah nangmih ham ka thui coeng he. Te daengah ni a om vaengah na tangnah eh.
Og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at I skulle tro, naar det er sket.
30 Diklai boei tah ha pawk coeng dongah nangmih taengah muep ka cal mahpawh. Tedae kai soah saithainah a khueh loengloeng moenih.
Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og han har slet intet i mig;
31 Tedae a pa ka lungnah te Diklai loh ming kolo saeh. Pa loh n'uen bangla ka saii van coeng. Thoo uh, he lamkah khoe uh sih,” a ti nah.
men for at Verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gør saaledes, som Faderen har befalet mig: saa staar nu op, lader os gaa herfra!”
