Joba 9
1 Job loh koep a doo tih,
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 A tueng te ka ming tangloeng dae hlanghing he Pathen taengah metlam a tang thai eh?
Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
3 Amah te oelh ham ngaih cakhaw, anih te thawngkhat ah pakhat long pataeng a doo thai moenih.
Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!
4 A thinko cueih tih a thadueng khaw len rhapsat. A thuung dongah anih taengah unim aka mangkhak?
Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
5 Tlang khaw haimo coeng tih a thintoek ah amih a maelh te khaw ming uh pawh.
Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
6 Diklai he a hmuen lamloh tlai tih a tung khaw tuen coeng.
ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;
7 Khomik te a uen tih thoeng pawh, aisi khaw catui tloep a hnah.
han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
8 Vaan ke amah bueng loh a cueh tih tuitunli kah hmuensang dongah a cawt.
han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
9 Ning buhol neh airhitbom khaw, tuithim tlungkawt khaw a saii neh.
han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
10 Khenah tloel duela hno len a saii tih tae lek pawt hil ah khobaerhambae coeng.
han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
11 Kai taeng long a pah mai akhaw ka hmu pawt tih a tinghil akhaw anih te ka yakming moenih.
Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
12 Paco cakhaw ulong anih a mael sak? Ulong long anih te, “Balae na saii,” a ti nah?
røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«
13 Pathen tah a thintoek mael pawt tih Rahab aka bom rhoek khaw a hmui, a hmui ah ngam uh.
Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
14 Te dongah anih aisat te kai loh ka doo thai vetih a taengah ka ol ka coelh thai aya?
hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
15 Ka tang cakhaw kai lai aka tloek taengah ka doo thai pawt tih rhennah ni ka bih.
Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!
16 Ka khue tih kai n'doo cakhaw ka ol a hnatun tila ka tangnah moenih.
Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
17 Hlithae neh kai kai m'phop tih lunglilungla la ka tloh ping.
han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,
18 Ka mueihla he mael hamla kai m'pae pawt dae olkhaa ni kai n'kum sak.
ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.
19 Thadueng dongah khaw len rhapsat tih laitloeknah dongah khaw unim kai aka tuentah he?
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
20 Ka ka neh ka tang akhaw ka boe hae ni, ka cuemthuek cakhaw ka kawn hae.
Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
21 Ka cuemthuek dae ka hinglu khaw ka ming pawt tih ka hingnah khaw ka kohnue.
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
22 Te dongah pakhat la, “Cuemthuek neh halang khaw amah loh a khah,” a ti.
Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
23 Rhuihet loh a duek sak buengrhuet kae vaengah ommongsitoe kah noemcainah te a tamdaeng.
Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;
24 Diklai he halang kut ah pae tih a laitloek kah maelhmai te a khuk. Te pawt koinih amah te unim?
Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
25 Ka khohnin khaw aka yong lakah bawn tih a yong dongah a then khaw hmuh uh pawh.
Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,
26 Sangpho canghlong bangla tinghil tih, atha bangla caak dongah cu.
gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.
27 “Kai he ka kohuetnah ka hnilh pawn eh, ka maelhmai ka hlam saeh lamtah ngaidip saeh,’ ka ti akhaw,
Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad, «
28 Ka nganboh he boeih ka rhih tih kai nan hmil mahpawh tila ka ming.
maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
29 Kai ka boe coeng dae balae tih a honghi nen he ka kohnue eh?
Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
30 Vuelsong tui dongah ka hluk vetih ka kut lunghuem neh ka cil cakhaw,
Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
31 vaam khuila kai nan nuem hae vetih ka himbai neh kamah khaw n'tuei uh ni.
du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.
32 Hlang he kamah bangla a om pawt dongah anih te ka doo koinih laitloeknah la rhenten m'pawk uh ni.
Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;
33 Mamih laklo ah oltloek tih mamih rhoi soah a kut aka tloeng om pawh.
vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!
34 A cungkui te kai taeng lamloh a khoe mai vetih a mueirhih loh kai n'let sak pawt mako.
Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
35 Ka thui neh anih ka rhih pawt dae kai he kamah taengah te tlam te ka om moenih.
da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
