Joba 8
1 Shuhi Bildad loh a doo tih,
Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
2 “He he me hil nim na thui ve? Na ka kah ol tah khohli bangla khuet coeng.
Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
3 Pathen loh tiktamnah he a khun sak tih Tlungthang loh duengnah te a khun sak mai a?
Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
4 Na ca rhoek te anih taengah a tholh vaengah amih te amamih kah boekoek kut dongla a tueih.
Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
5 Namah loh Pathen te na toem tih Tlungthang te na hloep mak atah,
Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
6 Na cil tih na thuem koinih nang yueng la haenghang vetih na duengnah rhamtlim te n'thuung pataeng pawn ni.
og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
7 Na tongnah te a yiit om cakhaw na hmailong te muep rhoeng ni.
Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
8 Lamhma kah cadil taengah dawt laeh lamtah a napa rhoek khenah te soepsoei laeh.
Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
9 Mamih loh n'hlaem paek kah long khaw m'ming uh moenih, mamih kah khohnin diklai dongkah mueihlip banghui ni.
— thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
10 Amih te na thuinuet pawt tih a, nang taengah a thui vetih amih kah lungbuei lamloh olthui te a khueh eh?
skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
11 Nongtui pawt ah talik thawn tih tui om mueh ah capu rhoeng a?
Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
12 Te te a duei pueng ah a hlaek pawt akhaw sulrham boeih hmai ah rhae coeng.
Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
13 Pathen aka hnilh boeih kah caehlong neh lailak kah ngaiuepnah tah bing tangloeng.
Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
14 A uepnah neh a pangtungnah bumba im te khaw bawtboeng.
Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
15 A im dongah hangdang dae pai thai pawh. Te te a kuel dae thoo pawh.
Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
16 Anih te khosae li ah thingsup tih a dum ah a dawn sai.
Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
17 A yung loh lungkuk dongah a ven tih lungto im te a hmuh.
Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
18 Te te a hmuen lamloh a phuk van vaengah, “Nang kam hmu moenih,” anih te a namnah.
Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
19 He he a longpuei kah omthennah coeng koinih laipi tloe lamloh a poe uh khaming.
Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
20 Pathen loh cuemthuek hnawt ngawn pawt tih thaehuet kut te a moem moenih.
Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
21 Na ka dongah nueihbu neh na hmui dongah tamlung bae.
Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
22 Na lunguet rhoek loh yahpohnah a bai uh vetih halang kah dap tah om mahpawh,” a ti.
De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
