Joba 6
1 Job loh a doo tih,
Men Job svarede og sagde:
2 Ka konoinah ka thuek, ka thuek vetih ka talnah he cooi dongah ka tloeng rhenten koinih.
Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
3 Tuitunli kah laivin lakah n'nan ngawn coeng. Te dongah ka ol he lawn coeng.
Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
4 Tlungthang thaltang dongah a sue te ka khuiah ka mueihla loh a mam. Pathen kah hihhamnah loh kai taengah rhong a pai.
Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
5 Kohong marhang khaw baelhing soah pang tih, vaito te a kamvuelh soah rhung bal nim?
Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
6 Lungkaeh om kolla ankak a caak tih aiduei dakda dongah a hlihlim om aya?
Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
7 Amih te ka hinglu loh ben ham a aal tih ka buh khaw kolet la om.
Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
8 Ka huithuinah he ulong m'paek vetih a thoeng eh? Tedae ka ngaiuepnah he Pathen long ni m'paek eh?
Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
9 Pathen he mulmet vetih kai he m'phop, a kut a hlam vetih kai m'mueluem mako.
og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
10 Te vaengah kai ham hloephloeinah om dae lah sue. Te vaengah bungtloh khuiah ka uem mako. Hlangcim te ka phah pawt bangla n'lungma sak pawt mako.
Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
11 Ka ngaiuep ham ka thadueng khaw menim? Ka hinglu ka hlawt ham ka hmailong khaw menim?
Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
12 Ka thadueng he lungto thadueng nim? Ka saa he rhohumsen a?
Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
13 Kai ham he kamah kah bomnah om ngawn pawt tih lungming cueihnah khaw kai lamloh a heh coeng.
Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
14 Ngaidaeng loh tlungthang hinyahnah a hnoo vaengah pataeng a baerhoep taengkah sitlohnah a dang van.
Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
15 Ka manuca rhoek khaw soklong bangla la hnukpoh tih sokca soklong bangla kak.
Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
16 Amih te vueltling loh a nu sak tih vuelsong a yut pah.
de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
17 Kho a awlh vaengah a bae neh huu tih amah hmuen lamloh kak uh.
Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
18 A caehlong longpuei a hoi uh tih hinghong la a caeh dongah milh uh.
Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
19 Tema caehlong kah rhoek loh a paelki uh tih, Sheba lambong amih ham a lamtawn uh.
Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
20 A pangtung uh dongah yak uh tih a taengla a pawk uh akhaw a hmai tal.
De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
21 A taengah a hong la na om uh van coeng dongah rhihkoi na hmuh vaengah na rhih uh.
Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
22 “Kai taengah m'pae uh lamtah na thadueng lamloh kai hamla kapbaih pae uh.
Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
23 Rhal kut lamloh kai n'loeih sak lamtah hlanghaeng kut lamloh kai n'lat uh,” ka ti noek a?
eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
24 Kai n'thuinuet lamtah ka ngam bitni. Metla ka palang khaw kai he m'ming sakuh.
Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
25 Balae tih hlang dueng ol rhap rhap a cal? Nangmih lamloh a tluung ham khaw balae a tluung?
Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
26 Olthui te tluung hamla na moeh uh nama? Ol khaw khohli bangla talsae mai pawn ni.
Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
27 Cadah ham aisat hmulung na naan vetih na hui hamla na tael pah nim?
Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
28 Tedae mulmet uh laeh, kai taengla mael uh. Nangmih maelhmai ah ka laithae nim?
Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
29 Mael uh laeh, dumlai la om uh boeh, mael uh laeh, koep mael uh laeh. Ka duengnah he a khuiah om.
Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
30 Ka lai dongah dumlai om nim? Ka dang loh talnah yakming pawt maco.
Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
