< Joba 5 >

1 Khue laeh nang aka doo om nim? U hlangcim taengah na mael ve.
Rop du bare! Er det vel nogen som svarer dig? Og til hvem av de hellige vil du vende dig?
2 Aka ang te konoinah loh a ngawn tih hloih loh thatlainah a duek sak.
For harme slår dåren ihjel, og vrede dreper den tåpelige.
3 Aka ang loh a yung a hlak ka hmuh vaengah a tolkhoeng buengrhuet ka tap.
Jeg så en dåre skyte røtter; men med ett måtte jeg rope ve over hans bolig.
4 A ca rhoek te khangnah lamloh lakhla tih vongka ah a phop uh vaengah aka huul om pawh.
Hans barn var uten hjelp; de blev trådt ned i porten, og det var ingen som frelste dem.
5 A cangah te bungpong loh a caak pah tih hlinghang lamkah a loh dae a thadueng te tuihal loh a mam pah.
De hungrige åt op hans avling, ja, midt ut av torner hentet de den, og snaren lurte på hans gods.
6 Laipi lamloh boethae thoeng pawt tih diklai lamloh thakthaenah a poe bal moenih.
For ikke skyter ulykke op av støvet, og møie spirer ikke frem av jorden;
7 Tedae hlang he thakthaenah khuiah a sak tih rhaek ca rhoek bangla ding hang.
men mennesket fødes til møie, likesom ildens gnister flyver høit i været.
8 Tedae kai tah Pathen te ka toem vetih Pathen taengah ni ka dumlai khaw ka hal eh.
Men jeg vilde vende mig til Gud og overlate min sak til ham,
9 A len la a saii vaengah khobaerhambae te khenah lek pawh, tae lek pawh.
han som gjør store, uransakelige ting, under uten tall,
10 Diklai hman ah khotlan a paek tih lohma li ah tui a hlah.
som sender regn utover jorden og lar vann strømme utover markene,
11 Tlarhoel rhoek te hmuensang ah a khueh tih kopang rhoek te khangnah khuila a hoeptlang.
som ophøier de ringe og lar de sørgende nå frem til frelse,
12 Aka thaai kah kopoek te a phae tih a kut loh lungming cueihnah saii thai pawh.
som gjør de kløktiges råd til intet, så deres hender ikke får utrettet noget som varer,
13 Aka cueih khaw amah kah rhaithinah neh a tuuk tih aka hlang hnuei kah cilsuep he hma paitok.
han som fanger de vise i deres kløkt og lar de listiges råd bli forhastet;
14 Khothaih ah a hmuep neh hum uh tih khothun ah khoyin bangla a phatuem uh.
om dagen støter de på mørke, og om middagen famler de som om natten.
15 Khodaeng te amih ka dongkah cunghang lamlong khaw tlungluen kut lamloh a khang.
Og således frelser han den fattige fra sverdet, fra deres munn og fra den sterkes hånd,
16 Te dongah tattloel ham ngaiuepnah om dae dumlai loh amah ka a buem.
og det blir håp for den ringe, og ondskapen må lukke sin munn.
17 Pathen loh a toel hlanghing he a yoethen tih Tlungthang kah thuituennah sit boeh.
Ja, salig er det menneske Gud refser, og den Allmektiges tukt må du ikke akte ringe!
18 Amah loh a tloh sak dae a hma te a poi pah tih a kut dongah hoeih uh.
For han sårer, og han forbinder; han slår, og hans hender læger.
19 Citcai parhuk lamloh nang n'huul vetih a parhih ah yoethae loh nang soah m'ben mahpawh.
I seks trengsler skal han berge dig, og i den syvende skal intet ondt røre dig.
20 Nang te khokha vaengah dueknah lamloh, caemtloek vaengah cunghang kut lamloh n'lat ni.
I hungersnød frir han dig fra døden og i krig fra sverdets vold.
21 Olka dongkah rhuihet lamloh n'thuh vetih rhoelrhanah a pai vaengah na rhih mahpawh.
For tungens svepe skal du være skjult, og du skal ikke frykte når ødeleggelsen kommer.
22 Rhoelrhanah khui neh khokha rhamling khuiah na luem vetih diklai mulhing te na rhih mahpawh.
Ødeleggelse og hunger skal du le av, og for jordens ville dyr skal du ikke frykte;
23 Na paipi te khohmuen lungto taengah om vetih kohong mulhing loh nang taengah n'thuung ni.
for med markens stener står du i pakt, og markens ville dyr holder fred med dig.
24 Na dap kah rhoepnah te na ming vetih na tolkhoeng na soep vaengah na hmaai mahpawh.
Og du skal få se at ditt telt er trygt, og ser du over din eiendom, skal du intet savne.
25 Na tiingan muep na ming vetih na cadil cahma te khohmuen baelhing bangla om ni.
Og du skal få se at din ætt blir tallrik, og dine efterkommere som jordens urter.
26 A tue vaengkah canghlom a coi bangla na hminkhah vaengah phuel te na paan ni.
Du skal i fullmoden alder gå i graven, likesom kornbånd føres inn sin tid.
27 He tah amah la n'khe uh tangloeng he ne. He he hnatun lamtah namah loh namah dongah ming,” a ti nah.
Se, dette er det vi har utgransket, og således er det. Hør det og merk dig det!

< Joba 5 >