Joba 4
1 Te vaengah Temani hoel Eliphaz loh a doo.
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 Te vaengah nang te ol neh n'noemcai saeh, na ngak aya? Tedae olthui te kuemsuem ham unim aka noeng eh?
Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
3 Muep na toel tih kut kha rhoek khaw na talong coeng te.
Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;
4 Aka paloe rhoek te na olthui loh a thoh tih khuklu aka khun khaw na caang sak.
dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;
5 Tedae namah taengla ha loe tih na ngak coeng, namah te m'ben tih na let coeng.
men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!
6 Na hinyahnah, na ueppangnah, na ngaiuepnah, na longpuei kah thincaknah khaw om pawt nim?
Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?
7 Poek van laeh, ommongsitoe he paltham nim? Aka thuem rhoek te melam a thup?
Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?
8 Ka hmuh vanbangla boethae aka thoe tih aka soem khaw amah long ni thakthaenah a ah.
Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:
9 Pathen kah hiil dongah milh uh tih a thintoek khohli dongah khap uh coeng.
De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.
10 Sathueng khaw kawknah neh sathuengca khaw a ol neh om dae sathuengca khaw a no tloong.
Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;
11 Maeh a mueh lamloh sathueng te milh tih sathuengnu ca rhoek khaw pam uh.
Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.
12 Ka taengah ol a huen tih a olduem loh kai hna a lat sak.
Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf
13 Hlang he khoyin olphong lamkah pomnah khuiah a ih muelh vaengah.
i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;
14 birhihnah loh kai m'mah tih thuennah neh ka rhuh boeih a rhih sak.
da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;
15 Mueihla loh ka maelhmai a pah vaengah ka mul ka saa poenghu.
og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;
16 A pai vaengah khaw a mueimae ka hmat moenih. A muei tah ka mikhmuh ah om tih bidip ol a yaak.
den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:
17 Pathen lakah hlanghing he tang tih anih aka saii lakah ah hlang caihcil ngai a?
Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?
18 A sal rhoek soah tangnah pawt tih a puencawn te a lolh la a khueh atah,
Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,
19 Laipi neh lai im dongah kho aka sa aisat te bungbo hmai ah a khoengim pop coeng.
endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;
20 Mincang lamloh hlaem duela a phop te a yoeyah la a milh khaw mingpha pawh.
fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.
21 Amih lamkah a a hlangrhuel a phil pah vaengah a duek uh moenih a? Te dongah cueihnah neh a om moenih a?
Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.
