Joba 33
1 Job, ka olthui hnatun dae lamtah ka ol boeih he hnakaeng thil laeh.
Og Job, hør dog nu min Tale, og vend dine Øren til alle mine Ord!
2 Ka ka ong coeng he. Ka ka khuikah ka lai loh a thui.
Se nu, jeg har opladt min Mund, min Tunge taler allerede ved min Gane.
3 Ka ol he ka lungbuei dueng lamkah tih ka hmuilai kah mingnah loh cimphan la a thui.
Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læber skulle udtale rent det, som jeg ved.
4 Pathen Mueihla loh kai n'saii tih Tlungthang kah hiil loh kai n'hing sak.
Guds Aand har skabt mig, og den Almægtiges Aande gør mig levende.
5 Kai thuung hamla na coeng mak atah tawn uh lamtah ka mikhmuh ah pai laeh.
Dersom du kan, saa giv mig Svar; rust dig for mit Ansigt og fremstil dig!
6 Pathen taengah kai he nang ka bangla ka om tih kai khaw dikpo lamkah ni m'pet.
Se, jeg er ligesom du over for Gud, ogsaa jeg er dannet af Ler.
7 Kai he mueirhih moenih nang n'let sak mako. Ka kut long khaw nang n'nan thil mahpawh.
Se, Rædsel for mig skal ikke forfærde dig, og intet Tryk fra mig skal være svart over dig.
8 Tedae ka hna ah na thui tih olthui ol khaw ka yaak.
Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød:
9 “Ka cil tih boekoek ka khueh moenih. Ka caih tih kai taengah thaesainah om moenih.
Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig.
10 Te cakhaw kai taengkah noihhainah a hmuh vaengah kai amah kah thunkha bangla a moeh.
Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander;
11 Ka kho he hloong dongah a buen tih ka caehlong boeih a dawn,” na ti.
han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier.
12 Tedae na tang moenih he. Pathen he hlanghing lakah a len dongah nang te kan doo.
Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske.
13 Balae tih amah te na ho. A ol te boeih n'doo moenih ta.
Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger?
14 Pathen loh pakhat la a thui dae a hmuhming pawt atah hnavoei la a thui.
Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa.
15 Ih loh hlang a hnah vaengkah khoyin olphong mueimang ah khaw, thingkong dongkah a ngam vaengah khaw,
I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Sengen,
16 Hlang hna te a khui sak tih amih kah rhalrhingnah neh a daeng pah.
da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til dem
17 Hlang loh a khoboe lamkah a nong sak tih hlang lamkah koevoeinah a khuk pah.
for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden,
18 A hinglu te vaam khui lamloh, a hingnah te pumcumnah loh a paan khui lamkah a hoeptlang.
for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd.
19 A thingkong dongah nganboh neh a tluung tih tuituknah loh a rhuhrhong boeih te phat a thuek pah.
Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben,
20 A hingnah loh buh te khaw a hinglu loh hoehhamnah maeh khaw a lawt pah.
saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
21 A saa te caphoei cuk bangla mueihmuh ah a khah tih a rhuh a hmuh pawt khaw a ming sak.
hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke;
22 A hinglu loh vaam khuila, a hingnah te aka duek rhoek taengla pawk.
og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter.
23 Anih kah duengnah te hlang taengah aka puen la thawngkhat lamkah pakhat ngawn tah amah taengah puencawn oldoe om khaming.
Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej:
24 Te dongah anih te a rhen mai vetih, 'Tlansum ka dang tih hlan kah aka suntla khui lamloh anih he doek laeh,’ ti mai koinih.
Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har faaet Løsepenge;
25 A saa te camoe bangla noe vetih a cacawn tue vaengkah bangla saibawn suidae.
da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den unge Alder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen.
26 Pathen taengah a thangthui vanbangla anih te a moeithen ta. A maelhmai te tamlung neh a hmuh vaengah tah anih te hlanghing taengah duengnah neh a mael sak.
Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed.
27 Hlang rhoek taengla a mae tih, “Ka tholh tih a thuem te a paihaeh sak dae kai taengah n'yook sak moenih.
Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt.
28 Kamah hinglu, hinglu van tah hlan a paan khui lamloh a lat. Te dongah ka hingnah neh a hingnah loh vangnah te hmu saeh.
Han har befriet min Sjæl, at den ikke farer ned i Graven, og mit Liv skal se paa Lyset.
29 He boeih he Pathen loh hlang taengah voei nit voei thum a saii ne.
Se, alle disse Ting gør Gud to, tre Gange ved en Mand
30 Hlan khui lamkah a hinglu te hingnah khosae neh tue hamla a mael sak.
for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys.
31 Job nang hnatung lamtah kai ol he hnatun. Hilphah lamtah kai loh kan thui eh.
Mærk det, Job! hør mig; ti stille, og jeg vil tale.
32 Kai nan thuung ham ol a om atah thui lah. Nang tang sak ham ka ngaih dongah ni.
Har du noget at sige, da giv mig Svar; tal, thi jeg har Lyst til at give dig Ret.
33 Kai taengkah he na hnatun pawt atah hilphah lamtah nang te cueihnah kan cang sak bitni,” a ti nah.
Men har du intet, da hør du paa mig; ti stille, saa vil jeg lære dig Visdom!
