Joba 27
1 Job loh amah kah a huel ham te a koei tih,
Og Job blev ved å fremføre sin visdomstale og sa:
2 “Pathen kah hingnah loh kai kah laitloeknah a khoe tih Tlungthang lo ka hinglu a phaep.
Så sant Gud lever, som har tatt min rett fra mig, den Allmektige, som har voldt mig bitter sorg
3 Ka khuikah ka hiil boeih neh ka hnarhong khuikah he Pathen mueihla ni.
- for ennu er hele mitt livspust i mig og den Allmektiges ånde i min nese -:
4 Ka hmuilai loh dumlai thui boel saeh lamtah ka lai loh palyal la caitawk boel saeh.
Mine leber taler ikke urett, og min tunge taler ikke svik.
5 Nangmih te kan tang sak atah kai ham savisava. Ka pal duela ka muelhtuetnah he kamah lamloh ka khoe mahpawh.
Det være langt fra mig å gi eder rett! Inntil jeg opgir ånden, lar jeg ikke min brødefrihet tas fra mig.
6 Ka duengnah te ka kop vetih ka hlah mahpawh. Kamah tue lamlong tah ka thinko he veet voel mahpawh.
Jeg holder fast på min rettferdighet og slipper den ikke; mitt hjerte laster mig ikke for nogen av mine dager.
7 Ka thunkha te a halang bangla, kai aka tlai thil khaw a boethae bangla om saeh.
La min fiende stå der som en ugudelig, og min motstander som en urettferdig!
8 Lailak kah ngaiuepnah tah menim? A mueluem tih Pathen loh a hinglu a bong pah.
For hvad håp har den gudløse, når Gud avskjærer hans liv, når han tar hans sjel fra ham?
9 A soah citcai loh a pai vaengah a pangngawlnah te Pathen loh a hnatun nim?
Hører vel Gud hans skrik når trengsel kommer over ham?
10 Tlungthang dongah pang a dok vetih, a tue boeih ah Pathen a khue bitni.
Eller kan han glede sig i den Allmektige, kan han påkalle Gud til enhver tid?
11 Pathen kah kut te nangmih kan thuinuet phoe vetih, Tlungthang taengkah te ka phah mahpawh.
Jeg vil lære eder om Guds hånd; jeg vil ikke dølge hvad den Allmektige har i sinne.
12 Nangmih boeih khaw na hmuh vaengah balae tih a honghi neh na hoemdawk he.
I har jo alle selv sett det; hvorfor fører I da så tom en tale?
13 Halang hlang loh Pathen taeng lamkah khoyo neh hlanghaeng loh Tlungthang taeng lamkah rho a dang he,
Dette er det ugudelige menneskes lodd hos Gud og den arv som voldsmennene får av den Allmektige:
14 a ca te cunghang hamla a ping pah tih a cadil cahma khaw buh cung uh mahpawh.
Får han mange barn, så er de hjemfalt til sverdet; hans ætlinger får ikke brød å mette sig med.
15 A rhaengnaeng, a rhaengnaeng te dueknah loh a up vetih a nuhmai rhoek loh rhah uh mahpawh.
De av dem som slipper unda, legges i graven ved pest, og enkene holder ikke sørgefest over dem.
16 Cak te laipi bangla hmoeng vetih hnicu te dikpo bangla soe ni.
Når han dynger op sølv som støv og samler sig klær som lere,
17 Tawn cakhaw aka dueng loh a bai vetih cak te ommongsitoe loh a tael ni.
så blir det de rettferdige som klær sig med det han har samlet, og sølvet skal de skyldfrie dele.
18 A im te ning bangla a sak tih dungtlungim bangla rhalrhing a khueh.
Som møllet har han bygget sitt hus og som den hytte en markvokter lager sig.
19 Hlanglen la yalh dae khoem uh mahpawh. A mik a dai dae amah om voel pawh.
Rik legger han sig, og intet er tatt bort; han slår sine øine op, og det er der ikke.
20 Anih te tui bangla mueirhih loh a phatawt khoyin ah cangpalam loh a pom.
Som en vannflom innhenter redsler ham, om natten fører en storm ham bort.
21 Anih te kanghawn loh a khuen tih khum. Te vaengah anih te amah hmuen lamloh a yawn.
Østenvinden løfter ham op, så han farer avsted, og den blåser ham bort fra hans sted.
22 Anih te a voeih tih lungma a ti pawt dongah a kut lamloh yong la yong coeng.
Gud skyter sine piler mot ham og sparer ham ikke; for hans hånd flyr han i hast.
23 A taengah a kut a paeng uh tih anih te amah hmuen lamloh kut a ving thil.
Folk klapper i hendene og håner ham og piper ham bort fra hans sted.
