Joba 27
1 Job loh amah kah a huel ham te a koei tih,
Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 “Pathen kah hingnah loh kai kah laitloeknah a khoe tih Tlungthang lo ka hinglu a phaep.
Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
3 Ka khuikah ka hiil boeih neh ka hnarhong khuikah he Pathen mueihla ni.
Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,
4 Ka hmuilai loh dumlai thui boel saeh lamtah ka lai loh palyal la caitawk boel saeh.
skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
5 Nangmih te kan tang sak atah kai ham savisava. Ka pal duela ka muelhtuetnah he kamah lamloh ka khoe mahpawh.
Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.
6 Ka duengnah te ka kop vetih ka hlah mahpawh. Kamah tue lamlong tah ka thinko he veet voel mahpawh.
Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
7 Ka thunkha te a halang bangla, kai aka tlai thil khaw a boethae bangla om saeh.
Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
8 Lailak kah ngaiuepnah tah menim? A mueluem tih Pathen loh a hinglu a bong pah.
Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
9 A soah citcai loh a pai vaengah a pangngawlnah te Pathen loh a hnatun nim?
Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?
10 Tlungthang dongah pang a dok vetih, a tue boeih ah Pathen a khue bitni.
Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?
11 Pathen kah kut te nangmih kan thuinuet phoe vetih, Tlungthang taengkah te ka phah mahpawh.
Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
12 Nangmih boeih khaw na hmuh vaengah balae tih a honghi neh na hoemdawk he.
se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?
13 Halang hlang loh Pathen taeng lamkah khoyo neh hlanghaeng loh Tlungthang taeng lamkah rho a dang he,
Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:
14 a ca te cunghang hamla a ping pah tih a cadil cahma khaw buh cung uh mahpawh.
Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
15 A rhaengnaeng, a rhaengnaeng te dueknah loh a up vetih a nuhmai rhoek loh rhah uh mahpawh.
de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
16 Cak te laipi bangla hmoeng vetih hnicu te dikpo bangla soe ni.
Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —
17 Tawn cakhaw aka dueng loh a bai vetih cak te ommongsitoe loh a tael ni.
han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
18 A im te ning bangla a sak tih dungtlungim bangla rhalrhing a khueh.
han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
19 Hlanglen la yalh dae khoem uh mahpawh. A mik a dai dae amah om voel pawh.
han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;
20 Anih te tui bangla mueirhih loh a phatawt khoyin ah cangpalam loh a pom.
Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
21 Anih te kanghawn loh a khuen tih khum. Te vaengah anih te amah hmuen lamloh a yawn.
løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
22 Anih te a voeih tih lungma a ti pawt dongah a kut lamloh yong la yong coeng.
Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;
23 A taengah a kut a paeng uh tih anih te amah hmuen lamloh kut a ving thil.
man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
