Joba 27
1 Job loh amah kah a huel ham te a koei tih,
Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
2 “Pathen kah hingnah loh kai kah laitloeknah a khoe tih Tlungthang lo ka hinglu a phaep.
Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!
3 Ka khuikah ka hiil boeih neh ka hnarhong khuikah he Pathen mueihla ni.
— thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse —
4 Ka hmuilai loh dumlai thui boel saeh lamtah ka lai loh palyal la caitawk boel saeh.
skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.
5 Nangmih te kan tang sak atah kai ham savisava. Ka pal duela ka muelhtuetnah he kamah lamloh ka khoe mahpawh.
Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.
6 Ka duengnah te ka kop vetih ka hlah mahpawh. Kamah tue lamlong tah ka thinko he veet voel mahpawh.
Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage.
7 Ka thunkha te a halang bangla, kai aka tlai thil khaw a boethae bangla om saeh.
Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.
8 Lailak kah ngaiuepnah tah menim? A mueluem tih Pathen loh a hinglu a bong pah.
Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!
9 A soah citcai loh a pai vaengah a pangngawlnah te Pathen loh a hnatun nim?
Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?
10 Tlungthang dongah pang a dok vetih, a tue boeih ah Pathen a khue bitni.
Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?
11 Pathen kah kut te nangmih kan thuinuet phoe vetih, Tlungthang taengkah te ka phah mahpawh.
Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.
12 Nangmih boeih khaw na hmuh vaengah balae tih a honghi neh na hoemdawk he.
Se, I have jo alle set det; hvorfor nære da en saadan Forfængelighed?
13 Halang hlang loh Pathen taeng lamkah khoyo neh hlanghaeng loh Tlungthang taeng lamkah rho a dang he,
Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.
14 a ca te cunghang hamla a ping pah tih a cadil cahma khaw buh cung uh mahpawh.
Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.
15 A rhaengnaeng, a rhaengnaeng te dueknah loh a up vetih a nuhmai rhoek loh rhah uh mahpawh.
De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.
16 Cak te laipi bangla hmoeng vetih hnicu te dikpo bangla soe ni.
Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd,
17 Tawn cakhaw aka dueng loh a bai vetih cak te ommongsitoe loh a tael ni.
da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.
18 A im te ning bangla a sak tih dungtlungim bangla rhalrhing a khueh.
Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.
19 Hlanglen la yalh dae khoem uh mahpawh. A mik a dai dae amah om voel pawh.
Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.
20 Anih te tui bangla mueirhih loh a phatawt khoyin ah cangpalam loh a pom.
Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.
21 Anih te kanghawn loh a khuen tih khum. Te vaengah anih te amah hmuen lamloh a yawn.
Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.
22 Anih te a voeih tih lungma a ti pawt dongah a kut lamloh yong la yong coeng.
Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med skal han ville fly fra hans Haand.
23 A taengah a kut a paeng uh tih anih te amah hmuen lamloh kut a ving thil.
Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.
