Joba 22
1 Temani Eliphaz loh a doo tih,
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 Pathen te hlang loh s hmaiben a? Lungming khaw amah la dawk a hmaiben uh.
Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
3 Na tang mai tih na mueluemnah mai akhaw, na khoboe soep cakhaw tlungthang hamla naep aya?
Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
4 Na hinyahnah dongah nang te laitloeknah neh n'khuen tih nang n'tluung a?
Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
5 Na boethae tangkik pawt nim? Nang kah thaesainah te a bawtnah om pawh.
Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
6 Lunglilungla la na manuca na laikoi tih pumtling kah himbai te na pit pah.
Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
7 Buhmueh rhathih te tui na tul pawt tih bungpong te buh na hloh pah.
Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
8 Bantha aka khueh hlang loh amah hamla khohmuen a khueh tih a sokah khosa mikhmuh ah a dangrhoek.
Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
9 Nuhmai te kuttling la na tueih tih cadah te a ban na phop pah.
Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
10 Na kaepvai kah pael dongah he khaw na birhihnah neh buengrhuet na let.
Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
11 A hmuep khaw na hmu pawt tih tuili tui loh nang n'khuk.
Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
12 Pathen tah vaan sang kah moenih a? So lah, aisi rhoek kah a lu tah pomsang uh te.
Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
13 Te lalah, “Pathen te metlam a mingpha? Yinnah lamloh lai a tloek a?
Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
14 Anih te khomai loh a huep tih tueng pawh. Te vaengah vaan kah kueluek dongah cet,” na ti.
Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
15 Boethae hlang rhoek loh a cawt khosuen caehlong nim na ngaithuen salah?
Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
16 A tonga uh vaengah a tue pawt ah khaw tuiva loh amih kah khoengim te a hawt pah.
de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
17 “Pathen te mamih taeng lamloh nong saeh, Tlungthang loh mamih taengah balae a saii eh?” a ti uh.
de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
18 Amah loh amih im te hnothen a cung sak sitoe cakhaw halang kah cilsuep tah kai lamloh lakhla saeh.
Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
19 Aka dueng rhoek loh a hmuh vaengah a kohoe uh tih ommongsitoe loh amih te a tamdaeng.
De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
20 Mamih kah thinnaeh a thup vetih amih kah a coih te hmai loh hlawp het pawt nim?
„Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
21 Amah neh hmaiben lamtah te nen te thuung laeh. Nang taengah hnothen ha pawk bitni.
Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
22 A ka lamkah olkhueng mah doe laeh, a ol te khaw na thinko khuiah khueh laeh.
Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
23 Tlungthang taengla na mael atah n'thoh bitni dumlai mah na dap lamloh lakhla sak.
Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
24 Pasing te laipi bangla, Ophir te soklong kah lungpang bangla khueh ngawn.
Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
25 Te vaengah na pasing te tlungthang la, cak te na ki la poeh bitni.
Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
26 Te daengah ni Tlungthang dongah na ngailaem vetih Pathen taengla na maelhmai na dangrhoek bitni.
Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
27 A taengah na thangthui vaengah nang ol a yaak vetih na olcaeng khaw cung ni.
Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
28 Olkhueh te na tuiphih vaengah nang hamla thoo vetih na longpuei ah vangnah loh a tue ni.
Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
29 A kunyun uh vaengah koevoeinah na thui dae tlahoei mik ni a khang eh.
Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
30 Ommongsitoe pawt khaw loeih vetih na kut kah cimcaihnah loh a loeih sak ni,” a ti.
Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
