< Jeremiah 42 >

1 Caem mangpa boeih, Kareah capa Johanan, Hoshaiah capa Jezaniah neh pilnam he tanoe lamloh kangham duela boeih mop uh tih,
Da kom alle Høvedsmændene for Hærene frem og Johanan, Kareaks Søn, og Jesanja, Hosajas Søn, og alt Folket, baade smaa og store.
2 tonghma Jeremiah taengah, “Kaimih kah lungmacil he na mikhmuh ah buk mai saeh lamtah kaimih ham neh a meet boeih ham he BOEIPA na Pathen taengah thangthui laeh. Na mik loh a hmuh bangla mamih he hlangping lamloh hlangsi la n'cul coeng.
Og de sagde til Profeten Jeremias: Kære, lad vor ydmyge Begæring komme ind for dit Ansigt, og bed for os til Herren din Gud, for alle dem, som ere blevne tilbage — thi vi ere blevne tilbage som faa af mange; saaledes som dine Øjne se os —,
3 A longpuei ah pongpa ham neh a ol bangla saii ham te BOEIPA na Pathen loh kaimih taengah ha puen bitni,” a ti nauh.
at Herren din Gud vil tilkendegive os den Vej, som vi skulle vandre paa, og den Ting, som vi skulle gøre.
4 Te vaengah tonghma Jeremiah loh amih te, “Ka yaak ngawn ne, nangmih ol bangla BOEIPA na Pathen taengah ka thangthui ngawn, BOEIPA loh nangmih ham a thui ol te boeih ana om bitni. Nangmih taengah ka puen vetih nangmih ham ol ka tuem mahpawh,” a ti nah.
Og Profeten Jeremias sagde til dem: Jeg har hørt det; se, jeg vil bede til Herren, eders Gud, efter eders Ord, og det skal ske, at Jeg vil kundgøre eder hvert Ord, Herren svarer eder, og ikke holde et Ord tilbage for eder.
5 Te dongah amih loh Jeremiah taengah, “Mamih taengah oltak neh uepom laipai la BOEIPA he om saeh. BOEIPA na Pathen loh kaimih ham nang taengah ol cungkuem han tueih bangla ka saii uh tangloeng mahpawt nim?
Da sagde de til Jeremias: Herren være et sandt og trofast Vidne imellem os, at vi tilforladeligt ville gøre efter ethvert Ord, med hvilket Herren din Gud sender dig til os;
6 BOEIPA mamih kah Pathen ol tah, then cakhaw, thae cakhaw kaimih nan tueih bangla ka ngai uh bitni. Te daengah ni mamih kah Pathen BOEIPA ol te ka hnatun uh vetih kaimih ham a voelphoeng eh?,” a ti uh.
hvad enten det er godt eller ondt, da ville vi høre Herren, vor Guds Røst, til hvem vi sende dig, paa det, at det maa gaa os vel, fordi vi høre Herren vor Guds Røst.
7 A hnin rha a bawtnah a pha vaengah tah BOEIPA ol te Jeremiah taengla ha pawk.
Og det skete, der ti Dage vare tilende, da kom Herrens Ord til Jeremias.
8 Te dongah Kareah capa Johanan neh a taengkah caem mangpa boeih, pilnam boeih te tanoe lamloh kangham duela a khue.
Og han kaldte ad Johanan, Kareaks Søn, og ad alle de Høvedsmænd for Hæren, som vare med ham, og ad alt Folket, baade smaa og store.
9 Te vaengah amih te, “Israel Pathen BOEIPA loh he ni a thui. Nangmih kah lungmacil te amah mikhmuh ah khuen ham amah taengla kai nan tueih uh.
Og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud, til hvem I sendte mig, for at lade eders ydmyge Begæring komme ind for hans Ansigt:
10 He khohmuen ah na mael tih na om atah nangmih te kan thoh vetih kan koengloeng voel mahpawh. Nangmih te kam phung vetih kam phu mahpawh. Nangmih sokah ka saii boethae khaw damti coeng.
Dersom I fremdeles blive boende i dette Land, da vil jeg bygge og ikke nedbryde eder og plante og ikke oprykke eder, thi jeg har angret det onde, som jeg har gjort eder;
11 A mikhmuh ah na rhih uh Babylon manghai te khaw rhih uh boeh. Anih te rhih uh boeh. He tah BOEIPA kah olphong ni. Nangmih khang ham neh a kut lamloh nangmih huul ham ni nangmih taengah ka om.
frygter ikke for Kongen af Babel, for hvem I frygte, frygter ikke for ham, siger Herren; thi jeg er med eder til at frelse eder og til at redde eder fra hans Haand.
12 Nangmih taengah haidamnah ka khueh vetih nangmih te kan haidam ni. Te vaengah nangmih te namah khohmuen la kam mael puei ni.
Og jeg vil lade eder finde Barmhjertighed, og han skal forbarme sig over eder og lade eder komme tilbage til eders Land.
13 Tedae, ‘He khohmuen ah khosa boel sih,’ na ti uh cakhaw BOEIPA na pathen ol te na hnatun pawt dongah ni.
Men dersom I sige: Vi ville ikke blive i dette Land, saa at I ikke lyde Herren eders Guds Røst,
14 “Egypt kho te ka paan bitni. Te ah tah caemtloek m'hmu pawt vetih tuki ol khaw n'ya mahpawh, buh dongah khaw n'lamlum kolla kho n'sak ni,’ ti uh boeh.
men sige: Nej! thi vi ville drage ind i Ægyptens Land, at vi ej skulle se Krig og ej høre Trompetens Lyd og ej lide Hunger for Brøds Skyld, og der ville vi blive:
15 Te dongah Judah kah a meet aw, BOEIPA ol he hnatun tangloeng laeh. Israel Pathen caempuei BOEIPA loh he ni a thui. Egypt la caeh ham nangmih loh na maelhmai te na khueh la na khueh coeng atah, bakuep ham pahoi cet uh.
Saa hører da nu Herrens Ord, I, som ere overblevne af Juda! saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Dersom I vende eders Ansigt imod Ægypten for at komme did, og I komme for at være der som fremmede,
16 Tedae Egypt khohmuen ah khaw na rhih cunghang te ana om vetih nangmih te n'kae ni. Na mawn thil uh khokha loh Egypt kah nangmih hnuk ah balak vetih pahoi na duek uh ni.
da skai det Sværd, for hvilket Ifrygte, naa eder der i Ægyptens Land; og den Hunger, for hvilken I ængstes, skal følge eder i Hælene der i Ægypten, og der skulle I dø.
17 Egypt ah bakuep ham neh caeh hamla a maelhmai aka khueh hlang boeih te ana om ngawn saeh. Amih te cunghang neh khokha neh, duektahaw dongah ni pahoi a duek uh eh. Amih soah ka thoeng sak boethae hmai lamloh rhaengnaeng neh hlangyong khaw amih ah om mahpawh.
Saa skal det gaa alle de Mænd, som have vendt deres Ansigt imod Ægypten, for at komme did og være der som fremmede, de skulle dø ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten; og der skal ingen af dem blive tilovers eller undkomme fra den Ulykke, som jeg lader komme over dem.
18 Israel Pathen caempuei BOEIPA loh he ni a thui. Jerusalem khosa rhoek soah ka thintoek neh ka kosi a bo bangla, Egypt la na caeh uh vaengah khaw nangmih soah ka kosi he bo van ni. Te vaengah thaephoeinah neh imsuep la, rhunkhuennah neh kokhahnah la na om uh vetih he hmuen he koep na hmuh uh mahpawh.
Thi saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Ligesom min Vrede og min Harme har været udøst over Jerusalems Indbyggere, saa skal min Vrede udøses over eder, naar I komme til Ægypten; og I skulle blive til en Ed og til en Forfærdelse og til en Forbandelse og til en Forhaanelse og ikke ydermere se dette Sted.
19 Judah kah a meet nangmih taengah BOEIPA loh a thui coeng. Egypt la na caeh uh pawt ham tahae khohnin ah nangmih kang hih he ming rhoela ming uh.
Herren har talt imod eder, I, som ere overblevne af Juda: Drager ikke ind i Ægypten; I skulle visselig vide, at jeg har vidnet for eder i Dag.
20 BOEIPA na Pathen taengla kai nan tueih uh vaengah na hinglu dongah na hmaang rhoe na hmaang uh coeng tih, “Mamih kah Pathen BOEIPA taengah kaimih yueng thangthui lamtah, mamih kah Pathen BOEIPA loh a thui boeih te kaimih taengah ha puen lamtah ka saii uh bitni,” na ti uh.
Thi I have bedraget eder selv; thi I sendte mig til Herren eders Gud og sagde: Bed for os til Herren vor Gud, og giv os det saa til Kende efter alt det, som Herren vor Gud siger, og vi ville gøre det.
21 Nangmih taengah ka puen dae tahae khohnin ah khaw BOEIPA na Pathen ol te na hnatun uh moenih. A cungkuem dongah kai ni nangmih taengla n'tueih.
Og jeg tilkendegav eder det i Dag, men I hørte ikke paa Herren eders Guds Røst, eller noget af det, om hvilket han sendte mig til eder.
22 Paan ham neh bakuep ham na ngaih hmuen ah cunghang neh, khokha neh, duektahaw neh na duek uh ham te ming rhoela ming van laeh.
Derfor skulle I nu visselig vide, at I skulle dø ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten, paa det Sted, hvorhen I have Lyst til at komme for der at være som fremmede.

< Jeremiah 42 >