Jeremiah 34
1 Babylon manghai Nebukhanezar neh amah kah tatthai boeih, a kut dongkah a khohung diklai ram boeih neh pilnam boeih loh Jerusalem neh a khopuei boeih a vathoh thil vaengah BOEIPA taeng lamkah ol te Jeremiah taengla ha pawk.
Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, der Nebukadnezar, Kongen af Babel, og al hans Hær og alle Jordens Riger, som vare under hans Haands Herredømme, og alle Folkene strede imod Jerusalem og imod alle dens Stæder; det lød:
2 “Israel Pathen BOEIPA loh he ni a thui. Judah manghai Zedekiah te paan lamtah thui pah. Amah taengah, “BOEIPA loh he ni a thui. Khopuei he kai Babylon manghai kut dongah ka tloeng coeng tih hmai neh a hoeh ni.
Saa siger Herren, Israels Gud: Gak og sig til Zedekias, Judas Konge, ja, sig til ham: Saa siger Herren: Se, jeg giver denne Stad i Kongen af Babels Haand, og han skal opbrænde den med Ild.
3 Nang khaw anih kut lamloh na loeih pawt vetih n'tuuk rhoe n'tuuk ni. A kut dongla n'tloeng vaengah na mik neh Babylon manghai kah mik te hmu uh bitni. A ka neh na ka khaw cal rhoi vetih Babylon la na pawk ni.
Og du skal ikke undkomme fra hans Haand, men du skal visselig gribes og gives i hans Haand, og dine Øjne skulle se Kongen af Babels Øjne, og hans Mund skal tale til din Mund, og du skal komme til Babel.
4 Judah manghai Zedekiah BOEIPA ol he hnatun dae. BOEIPA loh nang ham he ni a thui. cunghang ha dongah na duek mahpawh?
Men hør kun Herrens Ord, Zedekias, Judas Konge! saa siger Herren om dig: Du skal ikke dø for Sværdet.
5 Ngaimong la na duek vetih hnukbuet kah manghai namah napa rhoek kah hlanhmai la na mikhmuh ah ha pawk uh ni. Nang te n'tih uh vetih, “Anunae boeipa aih,” tila nang ham rhaengsae uh ni. Ol ka thui BOEIPA olphong ni.
Du skal dø i Fred, og som man har brændt Baal over dine Fædre, de første Konger, som have været før dig, saa skulle de brænde Baal for dig og sørge over dig med et: „Ak Herre!‟ thi jeg har talt Ordet, siger Herren.
6 He ol boeih he tonghma Jeremiah loh Jerusalem kah Judah manghai Zedekiah taengah a thui.
Og Profeten Jeremias talte til Zedekias, Judas Konge, alle disse Ord i Jerusalem.
7 Babylon manghai kah tatthai te Jerusalem neh Judah khopuei boeih khuikah aka sueng Lakhish neh Azekah te a vathoh thil ni. Te rhoi te Judah khopuei rhoek khuiah hmuencak khopuei la sueng van.
Og Kongen af Babels Hær stred imod Jerusalem og imod alle Judas Stæder, som vare blevne tilovers, imod Lakis og imod Aseka; thi disse vare blevne tilovers iblandt Judas Stæder som faste Stæder.
8 Manghai Zedekiah loh sayalhnah ham aka pang Jerusalem kah pilnam boeih neh paipi a saii phoeiah BOEIPA taeng lamkah ol te Jeremiah taengla pawk.
Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, efter at Kong Zedekias havde sluttet en Overenskomst med alt Folket, som var i Jerusalem, om at udraabe Frihed iblandt dem:
9 Hlang boeih loh a sal te, hlang boeih loh a sal huta te, Hebrewpa neh Hebrunu khaw sayalh sak tih hlang loh a manuca te Judah taengah thohtat sak pawt ham panguh.
At enhver skulde lade sin Tjener og enhver sin Tjenestepige, naar det var en Hebræer eller en Hebræerinde, gaa ud som fri; at ingen skulde bruge sin Broder, naar det var en Jøde, til at trælle.
10 Te dongah mangpa boeih neh pilnam boeih loh a ngai uh. A salpa boeih neh a sal huta boeih te sayalh la hlah ham paipi khuiah kun uh. Amih te thohtat sak voel pawt ham a ngai uh tih a hlah uh.
Og deri adløde alle Fyrsterne og alt Folket, som havde indgaaet denne Overenskomst, at enhver skulde lade sin Tjener og enhver sin Tjenestepige gaa ud som fri, saa at de ikke mere vilde bruge dem til at trælle, ja, de adløde og lode dem fare;
11 Tedae a hnukah mael uh tih salpa neh sal huta te koep a lat uh. Sayalh la a tueih tangtae salpa neh sal huta te a khoh rhoela a khoh uh.
men derefter gjorde de det om og toge de Tjenere og de Tjenestepiger, som de havde givet fri, tilbage, og de tvang dem til at være Tjenere og Tjenestepiger.
12 Te dongah BOEIPA ol he BOEIPA taeng lamloh Jeremiah taengla ha pawk tih koep a thui pah.
Og Herrens Ord kom til Jeremias, fra Herren, saaledes:
13 Israel Pathen BOEIPA loh he ni a thui. Na pa rhoek he Egypt kho lamkah neh sal imkhui lamloh ka doek hnin vaengah amih taengah paipi ka saii.
Saa siger Herren, Israels Gud: Jeg sluttede en Pagt med eders Fædre den Dag, jeg udførte dem af Ægyptens Land, af Trælles Hus, og sagde:
14 Te vaengah, 'Na taengla han yoih a manuca Hebrew hlang tah kum rhih a cuum vaengah hlah laeh. Kum rhuk nang taengah thotat tih, namah lamloh sayalh la hlah laeh,” a ti. Tedae na poek rhoek loh kai taengkah he hnatun uh pawt tih a hna kaeng uh pawh.
Naar syv Aar ere til Ende, skulle I frigive hver sin Broder, naar det er en Hebræer, som sælger sig til dig og skal tjene dig i seks Aar, for at du da skal lade ham drage fra dig som fri; men eders Fædre hørte mig ikke og bøjede ikke deres Øre dertil.
15 Na mael uh khohnin vaengah tah ka mikhmuh ah a thuem la na saii uh. Hlang boeih loh a hui taengah sayalhnah doek ham kai ming neh a khue im khuikah ka mikhmuh ah paipi pataeng na saii uh.
Men I omvendte eder i Dag og gjorde det, som var ret for mine Øjne, ved at udraabe Frihed hver for sin Næste; og I gjorde en Pagt for mig i det Hus, som er kaldet efter mit Navn.
16 Tedae na mael uh tih kai ming he na poeih uh. Hlang boeih loh a salpa neh a sal huta te koep na lat uh. Amih hinglu te sayalh la na hlah coeng dae namamih taengah salpa neh sal huta la om sak ham amih te na khoh uh.
Dog gjorde I det om og vanhelligede mit Navn og tilbagetoge hver sin Tjener og hver sin Tjenestepige, hvilke I havde givet fri til at gøre, hvad de vilde, og I tvang dem til at være eders Tjenere og Tjenestepiger.
17 Te dongah BOEIPA loh he ni a thui. Nangmih khuikah hlang boeih loh a manuca ham neh a hui ham sayalhnah hoe ham akhaw kai taengkah he na hnatun moenih. Kamah loh nangmih ham sayalhnah khaw ka hoe pueng ne. He tah BOEIPA kah olphong ni. Nangmih te cunghang taengla, duektahaw taengla, khokha taengla, diklai ram tom taengah tonganah neh ngaihuetnah la kang khueh ni.
Derfor siger Herren saaledes: I hørte mig ikke om at udraabe Frihed, hver for sin Broder og hver for sin Næste: Se, jeg udraaber Frihed for eder, siger Herren, til Sværdet, til Pesten og til Hungeren, og jeg vil gøre eder til en Gru for alle Riger paa Jorden.
18 Ka paipi aka poe hlang rhoek te ka saii pueng ni. Ka mikhmuh kah a saii bangla paipi ol te a thoh puei uh moenih. Vaitoca ni panit la a saii tih a kaekvang laklo ah a pongpa uh bangla vai uh pawh. Paipi aka poe te ngawn tah ka saii pueng ni.
Og jeg vil give de Mænd, som overtraadte min Pagt og ikke holdt Pagtens Ord, som de sluttede for mit Ansigt, Pagten ved Kalven, hvilken de huggede i to Stykker og gik imellem dens Stykker,
19 Judah mangpa rhoek neh Jerusalem mangpa tildit rhoek khaw, khosoih rhoek neh khohmuen kah pilnam boeih khaw vaitoca kah kaekvang laklo ah pongpa uh.
nemlig Judas Fyrster, Jerusalems Fyrster, Hofmændene og Præsterne og det ganske Folk i Landet, som gik imellem Kalvens Stykker:
20 Te dongah amih te a thunkha kut dongah khaw, amih kah hinglu aka toem kah kut dongah khaw ka tloeng ni. Te vaengah a rhok te vaan kah vaa ham neh diklai rhamsa ham caak la poeh ni.
Dem vil jeg give i deres Fjenders Haand og i deres Haand, som søge efter deres Liv; og deres døde Kroppe skulle være til Føde for Fuglene under Himmelen og for Dyrene paa Jorden.
21 Judah manghai Zedekiah neh a mangpa rhoek te khaw a thunkha kut dongah, a hinglu aka toem kut dongla, nangmih taeng lamloh aka nong Babylon manghai kah tatthai kut dongla ka paek ni.
Og Zedekias, Judas Konge, og hans Fyrster vil jeg give i deres Fjenders Haand og i deres Haand, som søge efter deres Liv, og i Haanden paa Kongen af Babels Hær, som er draget op fra eder.
22 Kai loh BOEIPA kah olphong ni kang uen ne. Te dongah amih te he khopuei la kam mael puei vetih a vathoh thil uh ni. Khopuei he a buem vetih hmai neh a hoeh uh vaengah Judah khopuei rhoek te khopong la ka khueh vetih khosa om mahpawh.
Se, jeg befaler det, siger Herren, og jeg vil føre dem til denne Stad igen, og de skulle stride imod den og indtage den og opbrænde den med Ild; og jeg vil gøre Judas Stæder til en Ødelæggelse, saa at ingen bor der.
