< Jeremiah 13 >
1 BOEIPA loh kai taengah he ni a thui. Cet lamtah namah ham hlamik hailaem te lai. Te te na cinghen dongah yen lamtah tui dongah tah khuen boeh.
Saa sagde Herren til mig: Gak og køb dig et linnet Bælte, og læg det om dine Lænder, men lad det ikke komme i Vand.
2 Te dongah BOEIPA ol bangla hailaem te ka lai tih ka cinghen ah ka naak.
Og jeg købte Bæltet, efter Herrens Ord, og lagde det om mine Lænder.
3 Te phoeiah BOEIPA ol te kai taengah a pabae la ha pawk tih,
Da kom Herrens Ord til mig anden Gang saaledes:
4 “Na cinghen kah hailaem na lai te khuen laeh. Te phoeiah thoo lamtah Perath la paan lamtah thaelrhaep thaelpang khuiah pahoi det,” a ti.
Tag Bæltet, som du købte, og som er om dine Lænder, og staa op, gak til Eufrat, og skjul det der i en Klipperevne!
5 Te dongah BOEIPA loh kai ng'uen bangla ka cet tih Perath ah hailaem te ka det.
Og jeg gik og skjulte det ved Eufrat, som Herren bød mig.
6 Tedae khohnin a thoknah muep a om phoeiah tah BOEIPA loh kai taengah, “Thoo, Perath la cet lamtah te lamkah hailaem, te rhoek ah det ham nang kang uen te lo laeh,” a ti.
Og det skete efter mange Dages Forløb, da sagde Herren til mig: Staa op, gak til Eufrat, og hent derfra det Bælte, som jeg befalede dig at skjule der.
7 Te dongah Perath la ka cet tih ka too phoeiah hailaem te ka det nah hmuen lamloh pahoi ka loh. Tedae hailaem te poci tih a pum la thaihtak pawh ne.
Og Jeg gik til Eufrat og grov og tog Bæltet fra det Sted, hvor jeg havde skjult det; og se, Bæltet var fordærvet, det duede ikke til noget.
8 Te phoeiah BOEIPA ol te kai taengla ha pawk tih,
Da kom Herrens Ord til mig saalunde:
9 “He tah BOEIPA long ni a thui, he tlam ni Judah kah hoemdamnah neh Jerusalem kah hoemdamnah aih khaw ka phae eh.
Saa siger Herren: Saaledes vil jeg tilintetgøre Judas Stolthed, ja, Jerusalems store Stolthed.
10 Pilnam he thae tih ka ol hnatun ham huek uh. A lungbuei kah thinthahnah dongah pongpa uh tih, pathen tloe te thothueng ham neh bawk ham a paan uh. Te dongah he kah hailaem bangla om uh vetih boeih thaihtak mahpawh.
Dette onde Folk, de, som vægre sig ved at høre mine Ord, de, som vandre i deres Hjertes Stivhed og gaa efter andre Guder for at tjene dem og at tilbede dem, det blive som dette Bælte, der ikke duer til noget.
11 Hlang kah cinghen ah hailaem a vaep bangla Israel imkhui boeih neh Judah imkhui pum he kamah taengah ka vaep coeng. Kai taengah pilnam la, ming om la, koehnah la, boeimang la om ham he BOEIPA kah olphong coeng ni. Tedae a yaak uh moenih.
Thi ligesom Bæltet slutter sig til en Mands Lænder, saa lod jeg alt Israels Hus og alt Judas Hus slutte sig til mig, siger Herren, for at de skulde blive mig til et Folk og til et Navn og til Lov og til Ære; men de hørte ikke.
12 Te dongah amih taengah he kah ol he thui pah. He he Israel Pathen BOEIPA long ni a thui. Khap boeih te misurtui a bae vaengah tah namah te, 'Khap tom dongah misurtui a bae sak te ka ming khaw ka ming moenih a?' a ti uh.
Og du skal sige dette Ord til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Hver Flaske skal fyldes med Vin; og de skulle sige til dig: Mon vi ikke vide det, at hver Flaske skal fyldes med Vin?
13 Te phoeiah BOEIPA loh a thui he amih taengah thui pah. Khohmuen kah khosa boeih te David kah ngolkhoel dongah aka ngol manghai rhoek khaw, khosoih rhoek khaw, tonghma rhoek khaw, Jerusalem khosa boeih kah rhuihahnah khaw ka hah sak coeng he.
Og du skal sige til dem: Saa siger Herren: Se, jeg fylder alle dette Lands Indbyggere, baade de Konger, som efter David sidde paa hans Trone, og Præsterne og Profeterne og alle Indbyggerne i Jerusalem med Beruselse.
14 Te vaengah amih te hlang loh a manuca khaw, a napa rhoek neh a ca rhoek khaw ka phop ni. BOEIPA kah olphong bangla ka hnaih pawt vetih ka rhen mahpawh. Amih thup ham te ka haidam mahpawh,” a ti.
Og jeg vil sønderslaa dem, den ene imod den anden, baade Fædrene og Børnene tillige, siger Herren; jeg vil hverken skaane, ej heller spare, ej heller forbarme mig, at jeg jo ødelægger dem.
15 Hnatun lamtah hnakaeng laeh, BOEIPA loh a thui coeng dongah namah sang voel boeh.
Hører og laaner Øren, ophøjer eder ikke! thi Herren har talt.
16 Hmuep hlan tih hlaemhmah tlang ah na kho a yawk hlan vaengah thangpomnah te BOEIPA na Pathen ham pae laeh. Vangnah te na lamtawn cakhaw dueknah hlipkhup la poeh vetih yinnah la pai rhoe pai ni.
Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde paa Mørkets Bjerge, og I skulle forvente Lys, men han skal gøre det til Dødens Skygge og omskifte det til Mørkhed.
17 Tedae na hnatun pawt akhaw ka hinglu he a huephael ah rhap bitni. Koevoeinah dongah rhap, rhap vetih BOEIPA kah tuping a sol dongah ka mik kah mikphi khaw long bitni.
Men dersom I ikke ville høre dette, skal min Sjæl græde i Løndom over Hovmodigheden, og den skal fælde bitre Taarer, og mit Øje rinde med Graad; thi Herrens Hjord er ført tangen bort.
18 Manghai neh manghainu te, “Na lu kah na boeimang rhuisam tah tla pawn ni, kunyun lamtah khosa,” a ti nah.
Sig til Kongen og til Herskerinden: Sætter eder lavere! thi nedfaldne ere eders Hovedsmykker, ja, eders dejlige Krone.
19 Tuithim khopuei rhoek te a khaih vetih ong uh mahpawh. Judah te a pum la a sol tih ngaimong la a poelyoe.
Stæderne i Sydlandet ere tillukkede, og der er ingen, som oplader dem; al Juda er bortført, fuldstændigt bortført.
20 Na mik te huel, huel lamtah tlangpuei lamkah aka pawk te hmu khaw hmuh van lah. Nang taengah m'paek tuping neh na boeimang boiva te melae?
Opløfter eders Øjne, og ser dem, som komme fra Norden; hvor er nu Hjorden, som dig var given, dine dejlige Faar?
21 Nang soah a hal tih na tukkil vaengah balae na thui eh? Amih te nang sokah na lu dongah boeihlum la om uh ni. Rhuihet neh nang m'pin uh vetih huta cacun bangla na om mahpawt nim?
Hvad vil du sige, naar han sætter Venner, som du selv har lært at være dig imod, til Overhoved over dig; mon Smerter ikke skulle betage dig som en Kvinde, der føder?
22 Te vaengah na thinko khuiah, “He he balae tih kai taengla ha cuuk,” na ti cakhaw namah kathaesainah a khawk dongah ni na hnihmoi hang khawn uh tih na khodil hang huet uh.
Og naar du vil sige i dit Hjerte: Hvorfor vederfares mig disse Ting, saa er det for din Misgernings Mangfoldigheds Skyld, at dit Slæb er slaaet op, at dine Hæle have lidt Overlast.
23 Kushi loh a vin, kaihlaeng loh a dikdek te a thovael thai nim? Nang khaw lolmang thaehuet loh na voelphoeng ham coeng thai nim?
Kan en Morian omskifte sin Hud eller en Parder sine Pletter, saa skulle ogsaa I kunne gøre vel, I, som have lært at gøre ilde!
24 Te dongah amih te khosoek khohli loh divawt a yawn bangla ka taekyak ni.
Derfor vil jeg adsprede dem som Halm, der farer hen for et Vejr fra Ørken.
25 Na hmulung buham, na himbaidok he kai taeng lamkah ni tite BOEIPA kah olphong ni. Kai he nan hnilh tih a honghi dongah na pangtung coeng.
Dette er din Lod, din til— maalte Del fra mig, siger Herren, du, som har glemt mig og forladt dig paa Løgn.
26 Te dongah kai loh na hnihmoi te na mikhmuh ah kang khawn van vetih na yah te tueng ni.
Saa har da ogsaa jeg opslaaet dit Slæb for dit Ansigt, og din Skam er set.
27 Na samphaihnah neh na phitnah, na pumyoihnah khonuen rhamtat neh nang te lohma kah som ah sarhingkoi la kam hmuh. Anunae Jerusalem nang te me hil nim na caihcil pawt pueng ve?
Dine Horerier og din Vrinsken, din Bolens Skændsel paa Højene, paa Marken, ja, dine Vederstyggeligheder har jeg set; ve dig, Jerusalem! du vil ikke blive ren, hvor længe det endnu herefter varer.