< Jame 5 >

1 Kuirhang rhoek te maerhae coeng, na ngaidaengnah aka thoeng te rhah neh vuek thil uh.
Og nu, I rige! græder og jamrer over de Ulykker, som komme over eder.
2 Na khuehtawn loh hmawn coeng tih na himbai khaw keet la poeh coeng.
Eders Rigdom er rådnet, og eders Klæder er mølædte;
3 Na sui neh ngun khaw aek coeng. A sue te nangmih taengah mingpha la om vetih na saa te hmai bangla a caak ni. Khohnin hnukkhueng dongah ni na tung uh coeng.
eders Guld og Sølv er rustet op, og deres Rust skal være til Vidnesbyrd imod eder og æde eders Kød som en Ild; I have samlet Skatte i de sidste Dage.
4 Na lo na ah te bibikung kah thapang na hmil pah long te namamih n'doek coeng he. Aka at rhoek kah a pang loh caempuei boeipa kah a hna khuila kun coeng.
Se, den Løn skriger, som I have forholdt Arbejderne, der høstede eders Marker, og Høstfolkenes Råb ere komne ind for den Herre Zebaoths Øren.
5 Diklai hmanah na pumdom uh tih omthen na bawn uh, maeh tue vaengkah bangla na thinko te na khut uh.
I levede i Vellevned på Jorden og efter eders Lyster; I gjorde eders Hjerter til gode som på en Slagtedag.
6 Aka dueng te na boe sak uh tih na ngawn uh dae nangmih te m'pakai moenih.
I domfældte, I dræbte den retfærdige; han står eder ikke imod.
7 Te dongah manuca rhoek, Boeipa kah a lonah tue duela na thinsen uh mai. Lotawn loh diklai kah a vuei lue te a lamtawn ta. Rhotui neh tlankhol a dang duela a thinsen ta.
Derfor, værer tålmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. Se, Bonden venter på Jordens dyrebare Frugt og bier tålmodigt efter den, indtil den får tidlig Regn og sildig Regn.
8 Boeipa a lonah tah a yoei coeng dongah nangmih khaw thinsen uh lamtah na thinko te duel uh laeh.
Værer også I tålmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens Tilkommelse er nær.
9 Manuca rhoek khat neh khat huei uh boeh, te daengah ni lai n'tloek pawt eh. Laitloekkung tah thohka taengah pai coeng ke.
Sukker ikke imod hverandre, Brødre! for at I ikke skulle dømmes; se, Dommeren står for Døren.
10 Manuca rhoek, tonghma rhoek kah patangkhang neh thinsennah te moeiboe la loh uh. Amih loh Boeipa ming nen ni a thui uh.
Brødre! tager Profeterne, som have talt i Herrens Navn, til Forbillede på at lide ondt og være tålmodige.
11 Akah ueh rhoek ni ng'uem uh he. Job kah a uehnah te na yaak uh coeng. A hnukkhueng la hlang rhen kho neh lungma aka ti tah Boeipa ni tila Boeipa te na hmuh uh coeng.
Se, vi prise dem salige, som have holdt ud. I have hørt om Jobs Udholdenhed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er såre medlidende og barmhjertig.
12 Tedae ka manuca rhoek, a cungkuem dongah toemngam uh boeh. Vaan khaw, diklai khaw, olhlo thil boeh khaw. Tedae nangmih kah ol te ue atah ue, moenih atah moenih tila rhep om saeh. Te daengah ni laitloeknah hmuiah na cungku uh pawt eh.
Men for alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nej være Nej, for at I ikke skulle falde under Dom.
13 Nangmih khuiah pakhat long ni a patang atah thangthui saeh. Pakhat ni a ngai a dip atah tingtoeng sa saeh.
Lider nogen iblandt eder ondt, han bede; er nogen vel til Mode, han synge Lovsang!
14 Nangmih khuiah khat khat ni a tattloel atah hlangboel kah a ham rhoek te khue saeh. Te vaengah anih te Boeipa ming neh thangthui uh thil saeh lamtah situi neh hluk uh saeh.
Er nogen iblandt eder syg, han kalde Menighedens Ældste til sig, og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn.
15 Tangnah paipi long tah kobawt khaw a khang vetih anih te Boeipa loh a thoh ni. Tholhnah a saii te om mai cakhaw anih te a hlah ni.
Og Troens Bøn skal frelse den syge, og Herren skal oprejse ham, og har han gjort Synder, skulle de forlades ham.
16 Te dongah, tholhnah te patoeng patoeng phong uh lamtah patoeng patoeng thangthui uh. Te daengah ni na hoeih uh eh. Aka dueng rhoek kah rhenbihnah tah bahoeng khangmai tih tueng.
Bekender derfor Synderne for hverandre og beder for hverandre, for at I må blive helbredte; en retfærdigs Bøn formår meget, når den er alvorlig.
17 Elijah he mamih vanbangla hlang boeiloeih ni. Tedae thangthuinah neh a thangthui vaengah rhotui tlan pawh. Te vaengah diklai ah kum thum neh hla rhuk rhotui tlan pawh.
Elias var et Menneske, lige Vilkår undergivet med os, og han bad en Bøn, at det ikke måtte regne; og det regnede ikke på Jorden i tre År og seks Måneder.
18 Tedae koep a thangthui vaengah vaan loh rhotui a paek tih diklai loh a thaih a cuen sak.
Og han bad atter, og Himmelen gav Regn, og Jorden bar sin Frugt.
19 Ka manuca rhoek, nangmih khuikah khat khat long ni oltak lamkah taengphaelh tih khat khat loh anih a mael puei oeh atah,
Mine Brødre! dersom nogen iblandt eder farer vild fra Sandheden, og nogen omvender ham,
20 A longpuei kah tholhhiknah lamloh, hlangtholh aka mael puei long khaw, dueknah lamkah a hinglu a khang vetih tholh tung a muekdah pah ham te ming saeh.
han vide, at den, som omvender en Synder fra hans Vejs Vildfarelse, han Frelser en Sjæl fra Døden og skjuler en Mangfoldighed af Synder.

< Jame 5 >