Isaiah 65
1 Kai aka dawt pawt rhoek loh kai n'toem aka tlap pawt loh m'hmuh coeng. Kai ming aka khue noek pawh namtom taengah, “Kai ni he, kai ni he,” ka ti nah.
Jeg er søgt af dem, som ikke spurgte efter mig, jeg er funden af dem, som ikke ledte; jeg sagde til et Folk, som ikke er kaldet efter mit Navn: Se, her er jeg, se, her er jeg.
2 A kopoek hnukah a then pawt la longpuei aka vai pilnam thinthah taengah khohnin yung ah ka kut ka phuel.
Jeg udbredte mine Hænder den ganske Dag til et genstridigt Folk, som vandrer ad en Vej, som ikke er god, og efter deres egne Tanker;
3 Ka mikhmuh ah kai aka veet tih dum ah aka ngawn nainoe neh ka laiboeng dongah aka phum.
til det Folk, som opirrer mig altid for mit Ansigt, og som ofrer i Haverne, og som gør Røgelse paa Teglstenene;
4 Phuel ah kho aka sa tih rhalrhing neh aka rhaeh, ok saa neh maehhang te a am dongah dikyik dikyak la a sok.
til dem, som bo i Gravene og blive om Natten i Afkrogene, dem, som æde Svinekød og have vederstyggelig Suppe i deres Kar;
5 “Nang te khoem uh laeh, kai taengla ha mop boeh,” aka ti rhoek aw he hmaikhu, khohnin yung kah hmai aka rhong neh ka hnarhong khuiah nan hawth uh.
til dem, som sige: Hold dig hos dig selv, kom ikke nær til mig, thi jeg er hellig over for dig; disse ere en Røg i min Næse, en Ild, som brænder den ganske Dag.
6 Ka mikhmuh ah a daek tangtae coeng ni he, ka ngam mahpawh. Amih kah rhang dongah ka thuung rhoe ka thuung ni.
Se, det er skrevet for mit Ansigt: Jeg vil ikke tie, før jeg faar betalt, ja, faar betalt det i deres Skød.
7 Nangmih kathaesainah neh na pa rhoek kathaesainah khaw BOEIPA loh rhenten a thui coeng. Tlang ah a phum tih som ah kai m'veet uh. Te dongah a thaphu te amamih kah rhang dongah lamhma la ka loeng pah ni.
Eders Misgerninger og eders Fædres Misgerninger til Hobe vil jeg betale, siger Herren, deres, som gjorde Røgelse paa Bjergene og forhaanede mig paa Højene; deres Løn vil jeg forinden tilmaale dem i deres Skød.
8 Thaihsu khuikah misur thai te a hmuh vaengah BOEIPA loh he ni a thui. “A khuiah a yoethennah dongah anih te phae boeh,” a ti. Boeih phae pawt ham ni ka sal rhoek ham ka saii tangloeng eh.
Saa siger Herren: Som der findes Most i Vinklasen, og man siger: Fordærv den ikke; thi der er Velsignelse udi den, saa vil jeg gøre for mine Tjeneres Skyld og ikke fordærve alt.
9 Jakob lamkah a tiingan neh ka tlang aka pang ham te Judah lamloh ka thoeng sak ni. Te te ka coelh rhoek loh a pang uh vetih te ah te ka sal rhoek loh kho a sak uh ni.
Men af Jakob vil jeg lade udgaa en Sæd og af Juda den, som skal arve mine Bjerge; og mine udvalgte skulle arve dem og mine Tjenere bo der.
10 Kai aka toem ka pilnam ham tah Sharon te boiva kah tolkhoeng la, Akor kol saelhung kah a kolhmuen la om ni.
Og Saron skal blive til en Græsgang for Faar og Akors Dal til et Leje for Øksne, for mit Folk, for dem, som søge mig.
11 Tedae nangmih tah BOEIPA aka hnoo, ka tlang cim aka hnilh, Yoekam ham caboei aka phaih, Meni ham yu aka doh,
Men I, som forlade Herren, I, som glemme mit hellige Bjerg, I, som dække Bord for Gad, og I, som skænke fuldt i af blandet Drik for Meni:
12 nangmih te cunghang neh kan tae thil vetih nangmih te maeh la boeih na koisu uh ni. Kang khue lalah nan doo pawh. Ka thui lalah na hnatun pawt tih ka mikhmuh ah a thae na saii. Te dongah na tuek vaengah te ka ngaih rhoe moenih.
Eder vil jeg give hen til Sværdet, og I skulle alle bøje eder ned til at slagtes, efterdi jeg kaldte, og I svarede ikke, efterdi jeg talte, og I hørte ikke; men I gjorde det, som var ondt for mine Øjne, og udvalgte det, som jeg ikke havde Lyst til.
13 Te dongah ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Ka sal rhoek loh a caak uh vaengah nangmih tah na lamlum uh ni he. Ka sal rhoek loh a ok uh vaengah na halthi uh ni he. Ka sal rhoek loh ko a hoe uh vaengah nangmih tah yah na poh uh ni he.
Derfor, saa siger den Herre, Herre: Se, mine Tjenere skulle æde, men I skulle hungre; se, mine Tjenere skulle drikke, men I skulle tørste; se, mine Tjenere skulle glædes, men I skulle beskæmmes;
14 Ka sal rhoek te lungbuei thennah neh a tamhoe uh vaengah nangmih tah lungbuei thakkhoeihnah na pang uh vetih mueihla pocinah neh na rhung uh ni.
se, mine Tjenere skulle synge af Hjertens Glæde, men I skulle skrige af Hjertekvide og hyle af Aands Fortvivlelse.
15 Nangmih ming tah ka coelh rhoek taengah olhlo la kap vetih nang te ka Boeipa Yahovah loh n'duek sak ni. Tedae a sal rhoek te ming a tloe neh a khue ni.
Og I skulle efterlade mine udvalgte eders Navn til at sværge ved, og den Herre, Herre skal dræbe eder; men sine Tjenere skal han give et nyt Navn.
16 Diklai ah aka uem te tah Amen Pathen loh a uem vetih diklai ah aka toemngam tah Amen Pathen loh a toemngam ni. Hnukbuet kah citcai te a hnilh uh vetih ka mikhmuh ah thuh uh ni.
Hver den, som velsigner sig i Landet, skal velsigne sig i den trofaste Gud, og hver den, som sværger i Landet, skal sværge ved den trofaste Gud; thi de forrige Trængsler ere glemte, og de ere borte for mine Øjne.
17 Vaan thai neh diklai thai ka suen coeng he. Lamhma te poek uh voel pawt vetih lungbuei ah khaw cuen voel mahpawh.
Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord; og det første skal ikke ihukommes, ej heller rinde nogen i Sinde.
18 Tedae lat ngaingaih uh lamtah kai loh ka suen te a yoeyah la omngaih puei uh. Kai loh Jerusalem kah omngaihnah neh a pilnam kah omthennah te ka suen coeng.
Men glæder eder og fryder eder indtil evig Tid ved det, som jeg skaber; thi se, jeg skaber Jerusalem til Fryd og dets Folk til Glæde.
19 Jerusalem soah ka omngaih vetih ka pilnam soah ka ngaingaih bal ni. A khuiah rhah ol neh pang ol n'yaak voel mahpawh.
Og jeg vil fryde mig over Jerusalem og glæde mig over mit Folk, og der skal ikke ydermere høres Graads Røst eller Skrigs Røst deri.
20 Te ah tah a kum aka cahni neh a kum aka soep mueh patong khaw koep om mahpawh. Camoe khaw kum yakhat ca thoeng ah duek ni. Tedae kum yakhat ca thoeng duela lai aka hmu thae a phoei thil ni.
Derfra skal ikke ydermere komme noget Barn, som lever faa Dage, eller nogen gammel, som ikke naar sine Dages Tal; thi Drengen skal dø hundrede Aar gammel, og Synderen, som er hundrede Aar gammel, skal kaldes forbandet.
21 Im a sak uh vetih kho a sak uh ni. Misur a phung uh vetih a thaih a caak uh ni.
Og de skulle bygge Huse og bo deri og plante Vingaarde og æde deres Frugt.
22 A sak uh phoeiah tah a tloe loh khosak thil mahpawh. A phung phoeiah a tloe loh ca mahpawh. Ka pilnam kah kum he thingkung kah kum bangla om vetih a kut kah bitat te ka coelh rhoek loh a hmawn puei ni.
De skulle ikke bygge, at en anden skal bo deri, og ikke plante, at en anden skal æde det; thi som Træets Dage skulle mit Folks Dage være, og mine udvalgte skulle til fulde nyde deres Hænders Gerning.
23 A poeyoek la kohnue uh pawt vetih lungmitnah la ca cun uh mahpawh. Amih kah tiingan neh a taengkah a cadil cahma khaw BOEIPA kah yoethen a paek rhoek ni.
De skulle ikke have Møje forgæves og ej føde Børn til brat Død; thi de ere den Sæd, som er velsignet af Herren, og deres Afkom skal blive hos dem.
24 Om ngawn bitni, ng'khue uh hlanah khaw kai loh ka doo ni. A thui uh li vaengah kai loh ka yaak pawn ni.
Og det sker, førend de raabe, da vil jeg svare; naar de endnu tale, da vil jeg høre.
25 Uithang neh tuca te pakhat la luem rhoi ni. Sathueng loh saelhung bangla cangkong a caak ni. Rhul tah laipi te a buh nah vetih thaehuet mahpawh, ka tlang cim tom ah phop uh voelmahpawh. BOEIPA loh a thui coeng.
En Ulv og et Lam skulle græsse sammen, og en Løve skal æde Halm som en Okse, og en Slanges Spise skal være Støv, de skulle ikke gøre ondt, ej heller handle fordærveligt paa hele mit hellige Bjerg, siger Herren.
