Isaiah 59
1 Khang hamla BOEIPA kut loh ngun pawt tih a yaak ham a hna a bing moenih.
Se, Herrens Haand er ikke forkortet, at han ikke kunde frelse; og hans Øre er ikke tunghørende, at han ikke kunde høre.
2 Tedae nangmih kathaesainah he tuiphih rhaboe la nangmih laklo neh na Pathen laklo ah om. A yaak ham akhaw nangmih kah tholhnah kongah ni nangmih taeng lamkah maelhmai a thuh.
Men eders Misgerninger gøre Skilsmisse imellem eder og imellem eders Gud; og eders Synder gøre, at han skjuler Ansigtet for eder, saa at han ikke hører.
3 Na kut ah thii neh, na kutdawn te thaesainah neh nok uh. Na hmuilai loh a honghi a thui tih na ol te dumlai la muep.
Thi eders Hænder ere besmittede med Blod og eders Fingre med Misgerning; eders Læber tale Løgn, eders Tunge udsiger Uret.
4 Duengnah neh aka khue pawt tih uepomnah neh lai aka tloek pawt tah, hinghong dongah pangtung tih a poeyoek la cal. Thakthaenah a yom tih boethae a cun.
Der er ingen, som paakalder i Retfærdighed, og ingen, som gaar i Rette med Redelighed; man forlader sig paa Tomhed og taler Løgn, undfanger Uret og føder Udaad.
5 Rhulthae duei te a khaeh uh tih bumba rhui a yen uh. A duei aka ca tah duek. A hep vaengah rhulthae la khae.
De udruge Basiliskæg og væve Spindelvæv; hvo, som æder af deres Æg, maa dø, og trykkes et i Stykker, udfarer der en Øgle.
6 Amih kah rhui te himbai la poeh hae pawt tih amamih kah bibi nen khaw khuk uh tloel. Amih kah khoboe khaw boethae kah khoboe ni. A kut dongkah bisai khaw kuthlahnah ni.
Deres Væv skal ikke blive til Klæder, og man kan ikke skjule sig med deres Arbejde, deres Arbejder ere uretfærdige Arbejder, og der er Voldsgerning i deres Hænder.
7 A kho te boethae taengla yong paitok tih ommongsitoe kah thii kingling ham tokthuet uh. Amih kopoek he boethae kah kopoek neh rhoelrhanah ni. Amih kah longpuei ah pocinah om.
Deres Fødder løbe efter det onde og haste efter at udgyde uskyldigt Blod, deres Tanker ere uretfærdige Tanker; der er Ødelæggelse og Forstyrrelse paa deres Veje.
8 Rhoepnah longpuei te ming uh pawt tih a namtlak ah tiktamnah om pawh. A hawn te amamih taengla a kawn sak uh tih a sokah aka pah boeih loh rhoepnah ming voel pawh.
Fredens Vej kende de ikke, og der er ingen Ret i deres Spor; deres Stier gøre de krogede for sig selv, hver den, som betræder dem, ved ikke af Fred.
9 Te dongah tiktamnah he mamih lamloh lakhla tih duengnah loh mamih ng'kae voel pawh. Vangnah te n'lamtawn uh dae hmuep coeng ke. Khosaeng yueng la khohmuep ah m'pongpa uh.
Derfor er Retten langt fra os, og Retfærdigheden naar ikke til os; vi forvente Lys, og se, der er Mørke; vi vente idel Solskin, og se, vi vandre i Mulm.
10 Mikdael bangla pangbueng m'phatuem uh tih mik aka mueh bangla m'phatuem uh. Khothun ah khaw hlaemhmah bangla, thaom thathueng lakli ah hlang duek bangla m'paloe uh.
Vi famle som de blinde efter en Væg, ja, vi famle som de, der ikke have Øjne; vi støde os om Middagen som i Tusmørket, vi ere paa de øde Steder som de døde.
11 Mamih he vom bangla boeih n'kawk uh tih vahui bangla n'tuk la n'tuk uh. Tiktamnah te n'lamtawn dae om voel pawt tih khangnah khaw mamih lamloh hla coeng.
Vi brumme alle sammen som Bjørne og kurre som Duer; vi bie efter Ret, og den kommer ikke, efter Frelse, og den er langt borte fra os.
12 Kaimih kah boekoek he na hmaiah pung tih kaimih kah tholhnah tah kamamih taengah phoe coeng. Mamih kah boekoek he mamih taengah om tih mamih kathaesainah te khaw m'ming uh.
Thi vore Overtrædelser ere mange for dig, og vore Synder vidne imod os; thi vore Overtrædelser følge os, og vi kende vore Misgerninger:
13 BOEIPA taengah boekoek neh basa tih mamih kah Pathen hnuk lamloh balkhong coeng. Hnaemtaeknah neh a cal phoeiah koeknah la vawn tih a lungbuei lamkah a honghi ol te a thuep.
At vi have gjort Overtrædelser og fornægtet Herren, og at vi have vendt os bort fra vor Gud, at vor Tale gik ud paa Undertrykkelse og Frafald, at vi have undfanget og udtalt falske Ord af vort Hjerte.
14 Tiktamnah loh a hnuk la balkhong coeng tih duengnah loh a hlahloei ah pai. Oltak khaw toltung ah paloe tih oldueng loh a kun ham coeng pawh.
Retten er vegen tilbage, og Retfærdigheden staar langt borte, thi Sandheden støder an paa Gaden, og Retten finder ingen Indgang.
15 Oltak aka om te a hmaai tih boethae lamkah aka nong khaw a buem hnap. Tedae tiktamnah a tal te BOEIPA loh a hmuh vaengah a mik ah a lolh pah.
Og Sandheden er borte, og den, som viger fra det onde, bliver et Rov. Og Herren saa det, og det var ondt for hans Øjne, at der ingen Ret var.
16 Hlang a om pawt te a hmuh vaengah a doo pawt te khaw hal coeng. Tedae amah ham khaw amah bantha long ni a khang pah tih a duengnah long ni amah a talong.
Og han saa, at der ingen var, og han undrede sig saare, at der var ingen Midler; men hans egen Arm hjalp ham, og hans Retfærdighed stod ham bi.
17 Duengnah te caempho la a bai tih, khangnah lumuek te a lu dongah a muek. Phulohnah himbai te hnicu la a bai tih thatlainah neh hnikul bangla khuk uh.
Og han iførte sig Retfærdighed som sit Panser, og Frelsens Hjelm var paa hans Hoved; og som Klædning tog han Hævnens Klæder paa og iførte sig Nidkærhed som en Kappe.
18 A khoboe bangla kosi te a rhal taengah, a thaphu te a thunkha taengah a thuung tangloeng ni. Sanglak rhoek taengah khaw a thaphu te a thuung ni.
Efter Fortjeneste, „ja derefter skal han betale sine Modstandere med Vrede, sine Fjender med Vederlag; ja, dem paa Øerne skal han betale efter Fortjeneste.
19 BOEIPA ming te khotlak lamloh, a thangpomnah te khomik khocuk lamloh a rhih uh ni. Hlang aka va tuiva bangla ha pawk vaengah anih te BOEIPA mueihla loh a rhaelrham sak.
Og de fra Vesten skulle frygte Herrens Navn, og de fra Solens Opgang hans Herlighed; naar Fjenden kommer som en Flod, skal Herrens Aand oprette Banner imod ham.
20 Aka tlan kung loh Zion neh boekoek aka mael tak Jakob te a paan ni. BOEIPA kah olphong ni.
Og der skal komme en Genløser for Zion og for dem, som omvende sig fra Overtrædelse i Jakob, siger Herren.
21 Kamah kah paipi he kamah long ni amih taengah ka khueh. BOEIPA loh, “Ka mueihla he nang soah, ka ol he na ka dongah ka khueh vetih na ka lamloh, na tiingan kah ka lamloh, na tiingan kah tiingan patoeng kah ka lamkah khaw nong mahpawh,” a ti. BOEIPA loh tahae lamkah neh kumhal ham ni a thui.
Og jeg — dette er min Pagt med dem, siger Herren: Min Aand, som er over dig, og mine Ord, som jeg har lagt i din Mund, skulle ikke vige fra dia Mund, eller fra dine Børns Mund, eller fra dine Børnebørns Mund, siger Herren, fra nu og indtil evig Tid.
