Isaiah 58

1 Olrhong neh pang lamtah tuem boeh. Tuki bangla na ol te huel. Ka pilnam taengah a boekoek, Jakob imkhui taengah a tholh te puen pah.

Raab af Struben, spar ikke, opløft din Røst som en Basune, og kundgør mit Folk deres Overtrædelse og Jakobs Hus deres Synder!

2 A hnin, hnin ah kai n'toem uh tih duengnah aka saii namtom bangla ka longpuei mingnah dongah hmae uh. A Pathen kah laitloeknah te hnoo uhpawt tih laitloeknah te kai n'dawt uh. Duengnah dongah Pathen vang a kai uh.

Mig søge de dagligt, og til at vide mine Veje have de Lyst; som om de vare et Folk, der havde gjort Retfærdighed og ikke forladt sin Guds Lov, spørge de mig om retfærdige Love, de have Lyst at komme nær til Gud.

3 Ba ham nim ka yaeh uh. Ka hinglu ka phaep uh khaw na hmu pawt tih na ming pawh. Na yaehnah hnin ah na ngaih te na dan tih na tueihyoeih rhoek te boeih na tueihno.

„Hvorfor faste vi, og du ser det ikke? hvorfor spæge vi os, og du vil ikke vide det?‟ Se, paa den Dag I faste, faa I, hvad der er eders Lyst, og I drive paa alle eders Arbejder.

4 Tuituknah, olpungnah neh na yaeh uh tih halangnah kuthluem neh hlang aka ngawn rhung mai la. Tihnin kah bangla na ol te hmuensang ah yaak sak ham na yaeh uh moenih.

Se, I faste til Kiv og Trætte og til at slaa med Ugudeligheds Næve; I faste ikke paa denne Dag, saa at I faa eders Røst hørt i det høje.

5 Kai kah ka tuek yaehnah tah he tla om a? Hlang loh amah kah hinglu a phaep ham khohnin dae ni. A lu te canghlong bangla duengyai tih tlamhni neh hmaiphu a phaih te nim? Te mai te nim yaehnah neh BOEIPA taengkah kolonah khohnin na ti van?

Skulde jeg finde Behag i en saadan Faste eller i en saadan Dag, paa hvilken et Menneske spæger sig? At hænge med sit Hoved som et Siv, eller at ligge i Sæk og Aske, vil du kalde dette en Faste og en behagelig Dag for Herren?

6 He bang yaehnah he ni ka coelh moenih a? Halangnah dongkah thuengthuelnah te dul pah ham, hnokohcung rhoi te hlam ham, a neet rhoek te sayalh la tueih ham ni. Te dongah hnokohcung boeih te khaem laeh.

Er dette ikke den Faste; som jeg har Behag i: At I løse Ugudeligheds Lænker, sprænge Aagets Baand, at give de fortrykte fri, og at I sønderbryde hvert et Aag?

7 Na buh te bungpong taengah tael pah ham moenih a? Mangdaeng airhoeng te im la na khuen mako, pumtling te na hmuh vaengah anih te na khuk mako. Namah saa te thuh tak boeh saw.

Er det ikke den, at du deler dit Brød med den hungrige, og at du lader de elendige og omvankende komme i dit Hus? naar du ser en nøgen, at du da klæder ham, og at du ikke holder dig tilbage fra ham, som er dit eget Kød?

8 Te vaengah na vangnah te khothaih bangla thoeng vetih na hoeihnah khaw pahoi poe ni. Na duengnah te na mikhmuh ah pongpa vetih BOEIPA kah thangpomnah loh nang n'cului ni.

Da skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal skride frem i Hast, og din Retfærdighed skal gaa frem for dit Ansigt, Herrens Herlighed skal slutte til efter dig.

9 Na khue tih na pang vaengah BOEIPA loh n'doo vetih, “Kai la he,” a ti ni. Kutdawn loh a khi hnokohcung neh boethae la aka cal te khaw na khui lamloh na khoe mako.

Da skal du paakalde, og Herren skal bønhøre, du skal raabe, og han skal sige: Se, her er jeg; dersom du borttager Aaget fra din Midte og ikke udstrækker Fingrene og ikke taler Uret.

10 Na hinglu he bungpong ham na dang van coeng dongah a phaep hlang kah a hinglu khaw cung sak van. Te daengah ni na vangnah loh hmaisuep ah thoeng vetih na taengkah khohmuep te khothun la a poeh eh.

Og dersom du rækker til den hungrige, hvad din egen Sjæl har Lyst til, og mætter en vansmægtende Sjæl, da skal dit Lys oprinde i Mørket, og dit Mørke skal vorde som Middagen.

11 BOEIPA loh nang m'mawt yoeyah vetih tuikoek haikoeng khuikah na hinglu te n'cung sak ni. Na rhuh a caang sak vetih khosul dum bangla na om ni. Tuiphuet tui bangla anih kah tui tah caap pah pawh.

Og Herren skal altid lede dig og mætte din Sjæl i de tørre Egne og styrke dine Ben; og du skal blive som en vandrig Have og som et Kildevæld, hvis Vande ikke slaa fejl.

12 Te vaengah na taengkah khosuen imrhong te a yung lamkah loh hang khoeng uh vetih cadilcahma phoeikah cadilcahma duela pai ni. Namah te khaw a puut aka biing, khosa ham a hawn aka tlaih la n'khue uh ni.

Og de, som nedstamme fra dig, skulle bygge de Stæder, som ere øde fra fordums Tider, du skal bebygge de Grundvolde, som have ligget fra Slægt til Slægt, og du skal kaldes det revnedes Tilmurer, Vejenes Forbedrer, saa at man kan have Bolig.

13 Kai kah khohnin cim ah na kongaih saii hamla namah kho neh Sabbath te na mael tak atah, Sabbath tah BOEIPA kah a thangpom neh aka cim pangdoknah la na thui atah, na longpuei na saii nen khaw, na sanaep na hmuh nen khaw, olka na thui nen khaw, na thangpom atah,

Dersom du holder din Fod i Hvile paa Sabbaten og ikke gør, hvad du selv har Behag i, paa min hellige Dag, og dersom du kalder Sabbaten en Lyst og Herrens Helligdag en Herlighed, og dersom du ærer ham, saa du ikke gaar dine egne Veje og ikke gør, hvad dig behager, og ikke fører tom Tale:

14 BOEIPA dongah na pang na dok vetih diklai kah hmuensang, hmuensang ah nang te n'ngol sak ni. Na pa Jakob kah rho te nang kan cah ni. BOEIPA kah ka loh a thui ngawn coeng.

Da skal du forlyste dig i Herren, og jeg vil lade dig fare frem over Landets Høje og lade dig nyde Jakobs, din Faders, Arv; thi Herrens Mund har talt.