Isaiah 50
1 BOEIPA loh, “Na manu ka tueih vaengkah yuuhlak cabu te ta melae. Nangmih taengah kan yoih vaengkah kai kah lai aka ba te unim. Namamih kathaesainah loh n'yoih tih na boekoek long ni na nu khaw a tueih ne.
Saa siger Herren: Hvor er eders Moders Skilsmissebrev, ved hvilket jeg skulde have forskudt hende? eller hvem var jeg en Skyldner, at jeg skulde have solgt eder til ham? se, I ere solgte for eders Misgerningers Skyld, og eders Moder er forskudt for eders Overtrædelsers Skyld.
2 Balae tih ka pawk vaengah hlang ana om pawh? Ka khue vaengah aka doo om pawh? Tlannah ham te ka kut ngun khaw ngun a? Nang huul ham te ka khuiah thadueng a om moenih a? Kai kah tluungnah dongah tuipuei khaw ka khah. Tuiva khaw khosoek la ka khueh tih a nga khaw rhim. Tui om pawt tih tuihalh loh a duek sak.
Hvorfor er der ingen, naar jeg kommer? hvorfor svarer ingen, naar jeg kalder? er min Haand saa forkortet, at den ikke kan forløse? eller er der ingen Kraft hos mig til at redde? se, jeg udtørrer Havet ved min Trusel, jeg gør Floder til Ørk, at deres Fisk stinke, fordi der ikke er Vand, og dø af Tørst.
3 Vaan ke a muem ka khuk tih tlamhni te a himbai la ka khueh pah.
Jeg klæder Himmelen i sort og indhyller den i Sørgedragt.
4 Lamlum he olka nen khaw tungduel ham neh ming sak ham ka Boeipa Yahovah loh kai taengah lolmang cil m'paek. Mincang bal, mincang bal amah haenghang coeng. Kamah khaw ka hna ah lolmang la yaak sak ham n'haeng.
Den Herre, Herre har givet mig de udlærtes Tunge, at jeg ved at kvæge den mødige med et Ord; han vækker hver Morgen, ja, vækker mit Øre til at høre som de, der ere udlærte.
5 Ka Boeipa Yahovah loh ka hna han cah dongah ka koek pawh, a hnuk la ka balkhong pawh.
Den Herre, Herre har aabnet mig Øret, og jeg var ikke genstridig; jeg veg ikke tilbage.
6 Kai aka taam rhoek taengah ka nam, ka maelhmai aka thool sak ham ka kam kaduen pah. Mingthae neh timthoeih khaw ka thuh tak pawh.
Jeg hengav min Ryg til dem, som sloge mig, og mine Kinder til dem, som rykkede mig i Skægget; jeg skjulte ikke mit Ansigt for Forsmædelser og Spyt.
7 Ka Boeipa Yahovah loh kai m'bom dongah ka hmaithae mahpawh. Te dongah ka maelhmai he hmailung bangla ka khueh tih yah ka poh mahpawh tila ka ming.
Men den Herre, Herre skal hjælpe mig, derfor bliver jeg ikke beskæmmet, derfor gjorde jeg mit Ansigt som en haard Sten, og jeg ved, at jeg ikke bliver til Skamme.
8 Kai aka tang sak khaw yoei ngawn. Unim kai taengah aka oelh eh? Tun pai uh sih. Ka kah laitloek boei te unim? Kai taengla ha mop saeh.
Han er nær, som mig retfærdiggør; hvo vil trætte med mig? lader os træde frem med hinanden; hvo er den, som har Sag imod mig? han komme hid til mig!
9 Ka Boeipa Yahovah loh kai m'bom ta he. U amah long nim kai m'boe sak eh? Amih ke himbai bangla boeih hmawn vetih bungbo long ni a caak eh.
Se, den Herre, Herre skal hjælpe mig; hvo er den, som mig kan fordømme? se, de skulle alle ældes som et Klæde, Møl skal fortære dem.
10 Nangmih khuiah BOEIPA aka rhih tih a sal kah ol aka hnatun te unim? Tamyin ah aka pongpa te tah anih ham a aa om pawh. Yahweh ming dongah pangtung saeh lamtah a Pathen dongah hangdang saeh.
Hvo er iblandt eder, som frygter Herren, og som adlyder hans Tjeners Røst? naar han vandrer i Mørke og har ikke Lysets Skin, skal han forlade sig paa Herrens Navn, ja stole fast paa sin Gud.
11 Nangmih boeih loh hmai aka hlae tih hmaipom aka vah rhoek loh namamih kah hmaipuei hmai khuiah pongpa uh. Ka kut lamkah hmaipom na tok te namah taengla ha pak vetih kosilungnan la na yalh bitni,” a ti.
Se, alle I, som optænde en Ild og omgive eder med Blus, vandrer I kun ved eders Ilds Lys og ved de Blus, som I have tændt! Fra min Haand skal dette ske eder, i Smerte skulde I ligge.
