Isaiah 26
1 Tekah khohnin ah tah Judah kho ah hekah laa he a sak ni. “Mamih ham sarhi la aka tak khopuei, khangnah vongtung neh rhalmahvong khaw a khueh.
Paa den Dag skal denne Sang synges i Judas Land: Vi have en stærk Stad, Frelse sætter han til Mure og Værn.
2 Vongka rhoek ong uh lamtah oltak aka ngaithuen namtu loh a dueng la kun van saeh.
Oplader Portene, at der maa indgaa et retfærdigt Folk, som bevarer Troskab.
3 Benbonah aka talong tih namah dongah aka pangtung kah rhoepnah ngaimongnah tah na kueinah ni.
Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.
4 BOEIPA dongah a yoeyah la pangtung lah. BOEIPA Yahweh tah kumhal lungpang la om.
Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre, Herre er en evig Klippe.
5 Hmuensang khorha kah khosa khaw a ngam sak. Aka pomdoep uh te khaw diklai ah a kunyun, a kunyun sak tih, laipi khuila a bol.
Thi han nedbøjer dem, som bo i det høje, den ophøjede Stad; han skal fornedre den, han skal fornedre den til Jorden, han skal slaa den ned indtil Støvet.
6 Te vaengah mangdaeng kah a kho, a kho ah tattloel kah khokan loh a taelh.
Foden skal nedtræde den, den elendiges Fødder, de ringes Fodtrin.
7 Aka dueng kah caehlong tah vanat tih aka thuem kah namtlak te a dueng la na saelh pah.
Den retfærdiges Sti er jævn; du jævner den retfærdiges Vej.
8 BOEIPA namah kah caehlong tah tiktam pai, na ming ham nang kan lamtawn uh tih, ka hinglu ngaihlihnah tah namah poekkoepnah ham om saeh.
Ja, paa dine Dommes Sti, Herre! have vi forventet dig; til dit Navn og til din Ihukommelse er vor Sjæls Længsel.
9 Ka hinglu neh khoyin ah nang kan ngaidam. Ka khui kah ka mueihla long khaw nang kan toem. Diklai hman kah na laitloeknah vanbangla lunglai dongkah khosa rhoek loh duengnah a cang uh.
Med min Sjæl længes jeg efter dig om Natten; med min Aand i mit Indre vil jeg søge dig aarle; thi naar dine Domme komme ned til Jorden, da lære Jorderiges Indbyggere Retfærdighed.
10 Halang te rhen mai cakhaw khohmuen kah duengnah khaw a cang moenih. Oldueng a phayoe sak tih BOEIPA kah rhimomnah te hmu pawh.
Bliver den ugudelige benaadet, da lærer han ikke Retfærdighed; han gør Uret i Rettens Land og ser ikke Herrens Højhed.
11 BOEIPA nang kah kut thueng te hmu uh pawh. Pilnam kah thatlainah loh hmu saeh lamtah yahpok kolo saeh. Na rhal rhoek kah hmai long khaw amih te hlawp nawn saeh.
Herre! din Haand er høj, dog skue de det ikke; de skulle skue din Nidkærhed for dit Folk og beskæmmes; ja, Ilden skal fortære dem, som ere dine Fjender.
12 BOEIPA aw, kaimih ham rhoepnah nan tloeng tih kamamih kah bitat boeih khaw kaimih yueng la na saii.
Herre! du skal skaffe os Fred; thi endog alle vore Gerninger har du gjort for os.
13 Kaimih kah Pathen BOEIPA nang voelkah boei rhoek loh kaimih n'rhukom thil. Na ming neh namah bueng ni kam poek uh.
Herre, vor Gud! der have andre Herskere hersket over os foruden dig; ved dig alene prise vi dit Navn.
14 Aka duek rhoek te hing uh pawt tih sairhai he khaw thoo uh noek pawh. Te dongah amih te na hip tih na milh sak. Te vaengah amih poekkoepnah khaw boeih na paltham sak.
De døde leve ikke op igen, Dødningerne opstaa ikke; derfor har du hjemsøgt og ødelagt dem og udslettet al deres Ihukommelse.
15 Namtom te na thap coeng. BOEIPA namah loh na thap namtom loh namah n'thangpom coeng tih diklai khobawt khaw boeih na lakhla sak.
Du formerede Folket, Herre! du formerede Folket, du er bleven herliggjort; du har flyttet alle Landets Grænser langt bort.
16 Rhal lakli ah khaw BOEIPA namah te ng'hip uh tih amih te na thuituennah neh na calthai loh a kilh.
Herre! i Angesten søgte de dig, de udøste deres stille Bøn, der du tugtede dem.
17 Aka vawn loh camoe om ham a tawn uh bangla, aka vawn loh a tharui khui kah a tloh neh a pang bangla, BOEIPA nang kah mikhmuh ah ka om uh tangkhuet.
Ligesom den frugtsommelige, naar hun er nær ved at føde, bliver bange og raaber i sine Veer, saa gik det os, Herre! for dit Ansigt.
18 Ka vawn uh tih pumrih uh dae khohli ni ka cun uh. Diklai ah khangnah khaw n'saii uh pawt tih lunglai kah khosa khaw cungku uh hae pawh.
Vi gik frugtsommelige med noget, vare bange, men da vi fødte, blev det til Vind; vi skaffede Landet ikke nogen Frelse, og Jorderiges Indbyggere kom ej til Live.
19 Namah ah aka duek rhoek tah hing uh ni. Ka rhok he khaw thoo ni. Laipi dongkah khosa rhoek khaw haenghang vetih tamhoe ni. Namah kah buemtui khosae buemtui bangla diklai long he sairhai rhoek te a cungku sak ni.
Dine døde skulle leve, mine afdøde skulle opstaa; vaagner op, og synger med Fryd, I som bo i Støv! thi din Dug er Dug over grønne Urter, og Jorden skal give Dødningerne tilbage.
20 Ka pilnam aw cet lamtah namah imkhui la kun laeh. Na thohkhaih te khai laeh. Kosi a poeng la a poeng hil tah mikhaptok ca khaw na hnuk longah bet thuh dae.
Gak, mit Folk! gak ind i dine inderste Kamre, og luk dine Døre efter dig; skjul dig et lidet Øjeblik, indtil Vreden gaar over.
21 Diklai khosa rhoek kathaesainah te cawh hamla amah hmuen lamloh BOEIPA ha pawk coeng ke. Te vaengah a sokah thii te diklai loh a phoe vetih a pum dongkah a ngawn uh te khaw phah voel mahpawh.
Thi se, Herren gaar ud fra sit Sted for at hjemsøge Jordens Indbyggeres Misgerning; og Jorden skal aabenbare det udgydte Blod og ikke længere skjule sine ihjelslagne.
