Hosea 5
1 Khosoih rhoek he he ya uh lamtah Israel imkhui loh hnatung uh. Manghai imkhui long khawhnakaeng laeh. Mizpah ah pael la na om uh tih Tabor ah lawk na phuel dongah nangmih ham laitloeknah om.
Hører dette, I Præster, lyt til du Israels Hus, laan Øre, du Kongehus, thi eder gælder Dommen. Thi I blev en Snare for Mizpa, et Garn bredt ud over Tabor,
2 Boekoek ngawnnah dongah muelh uh tih te boeih te kai loh thuituennah ka khueh.
en dyb Faldgrube i Sjittim; men jeg er en Lænke for alle.
3 Ephraim khaw ka ming tih Israel khaw kai lamloh a thuh thai moenih. Ephraim loh na cukhalh neh Israel a poeih coeng.
Efraim kender jeg, ej skjult er Israel for mig; thi du har bolet, Efraim, uren er Israel blevet.
4 A Pathen taengla mael ham khaw a khoboe te a voeih uh moenih. Pumyoihnah mueihla loh amih kotak ah om tih BOEIPA te ming uh pawh.
Deres Gerninger tillader ikke, at de vender sig til deres Gud; thi Horeaand har de i sig, HERREN kender de ej.
5 A maelhmai ah Israel kah hoemdamnah a doo dongah Israel neh Ephraim khaw amamih kathaesainah dongah paloe uh. Te vaengah amih taengkah Judah khaw paloe.
Mod Israel vidner dets Hovmod; Efraim styrter for sin Brøde, med dem skal og Juda styrte.
6 A boiva neh, a saelhung neh BOEIPA tlap hamla cet uh dae amih lamloh a khoe uh coeng dongah hmu uh mahpawh.
Da gaar de med Smaakvæg og Hornkvæg hen for at søge HERREN; men ham skal de ikke finde, thi bort fra dem vil han vige.
7 Halh ca a cun uh tih BOEIPA taengah hnukpoh uh dongah amih te hlasae neh a khoyo a yoop pah pawn ni.
Troløse var de mod HERREN, thi uægte Børn har de født; nu vil han opsluge dem, Plovmand sammen med Mark.
8 Gibeah ah tuki neh Ramah ah olueng ueng uh. Benjamin nang hnukah Bethaven yuhui saeh.
Lad Hornet gjalde i Gibea, Trompeten i Rama, opløft Raab i Bet-Aven, Benjamin, var dig!
9 A cak la ka ming dongah Israel koca taengkah toelthamnah hnin ah Ephraim khaw imsuep la om ni.
Til Ørk skal Efraim blive paa Straffens Dag. Jeg kundgør om Israels Stammer, hvad sikkert skal ske.
10 Judah mangpa rhoek he rhi rhawt la a om uh dongah ka thinpom he tui bangla amih soah ka hawk ni.
Som Folk, der flytter Skel, blev Judas Fyrster, over dem vil jeg øse min Harme som Vand.
11 Olrhi hnukah pongpa ham mulmet tih laitloeknah aka phop Ephraim te a hnaemtaek coeng.
Efraim er undertrykt, Retten knust; frivilligt løb han efter Fjenden.
12 Te dongah kai he Ephraim taengah bungbo bangla, Judah imkhui ham keet la ka tlung pah ni.
Jeg er som Møl for Efraim, Edder for Judas Hus.
13 Ephraim loh amah kah tlohtat, Judah loh amah kah a hma te a hmuh vaengah Ephraim te Assyria la cet tih manghai Jareb te a tah. Tedae anih loh nangmih te hoeih sak ham noeng pawt tih nangmih kah a hma te a toi moenih.
Da Efraim mærked sin Sygdom og Juda mærked sin Byld, gik Efraim hen til Assur, Storkongen sendte han Bud. Men han kan ej give jer Helse, han læger ej eders Byld.
14 Kai he Ephraim taengah sathuengca la, Judah imkhui taengah sathueng la ka poeh pah. Kai loh ka baeh vetih ka cet ni. Ka khuen vaengah khaw huul uh mahpawh.
Thi jeg er som en Løve for Efraim, en Løveunge for Judas Hus; jeg, jeg river sønder og gaar, slæber bort, og ingen redder.
15 A boe nah rhi ah ni kamah hmuen la ka cet vetih ka mael eh. Amamih kah rhal khuiah ni ka maelhmai a tlap uh vetih kai n'toem uh eh.
Jeg gaar til mit sted igen, indtil de bøder for Skylden og søger frem for mit Aasyn, søger mig i deres Trængsel.
