Hebru 3

1 Te dongah vaan kah khuenah neh pueipo, a cim manuca rhoek, mamih olphoei dongkah caeltueih neh khosoihham Jesuh te hmat uh.

Derfor, hellige Brødre, delagtige i en himmelsk Kaldelse! ser hen til vor Bekendelses Udsending og Ypperstepræst, Jesus,

2 Anih te Moses bangla a im pum ah uepom neh aka om la a khueh van.

der var tro imod den, som beskikkede ham, ligesom også Moses var det i hele hans Hus.

3 Im aka rhoekbah loh hinyahnah cungkuem a khueh ngai bangla anih tah Moses lakah thangpomnah muep a tueng pah.

Thi han er kendt værdig til større Herlighed end Moses, i samme Mål som den, der har indrettet et Hus, har større Ære end Huset selv.

4 Im boeih he khat khat loh a rhoekbah dae Pathen loh a cungkuem te a rhoekbah.

Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indrettet alt, er Gud.

5 Tedae a im pum kah uepom Moses tah laipainah ham te tueihyoeih bangla a thui uh.

Og Moses var vel tro i hele hans Hus, som en Tjener, til Vidnesbyrd om, hvad der skulde tales;

6 Tedae Khrih tah amah im ah capa bangla om tih mamih khaw sayalh la ngaiuep thangpomnah te rhep n'tuuk uh atah a im kah la n'om uh.

men Kristus er det som en Søn over hans Hus; og hans Hus ere vi, såfremt vi fastholde Håbets Frimodighed og Ros urokket indtil Enden.

7 Te dongah Mueihla Cim loh a thui vanbangla, Tihnin ah a ol te na yaak uh atah,

Derfor, som den Helligånd siger: "I Dag, når I høre hans Røst,

8 Khosoek ah noemcainah khohnin kah koeknah bangla na thinko te ning sak uh boeh.

da forhærder ikke eders Hjerter, som det skete i Forbitrelsen, på Fristelsens Dag i Ørkenen,

9 Te ah te na pa rhoek loh noemcainah neh a n'noemcai uh dongah kum sawmli khuiah kai kah khoboe te a hmuh uh.

hvor eders Fædre fristede mig ved at sætte mig på Prøve, og de så dog mine Gerninger i fyrretyve År.

10 Te dongah tekah cadil rhoek te ka noih tih, 'Amih loh thinko a taengphaelh uh taitu dongah ka longpuei te ming uh pawh,’ ka ti nah.

Derfor harmedes jeg på denne Slægt og sagde: De fare altid vild i Hjertet; men de kendte ikke mine Veje,

11 Ka kosi neh ka toemngam vanbangla kai kah duemnah khuiah kun uh mahpawh.

så jeg svor i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gå ind til min Hvile" -

12 Manuca rhoek, ngaithuen uh. Aka hing Pathen taeng lamkah aka nong sak hnalvalnah thinko thae te nangmih ah khat long khaw khueh ve ne.

så ser til, Brødre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, så at han falder fra den levende Gud.

13 Tedae tihnin ah n'khue vanbangla hnin takuem amah la hloep uh thae. Te daengah ni tholhnah dongkah hmilhmaknah dongah nangmih khuikah pakhat long khaw a ning pawt eh.

Men formaner hverandre hver Dag, så længe det hedder "i Dag", for at ikke nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.

14 Te dongah Khrih kah a pueipo la n'om uh daengah ni ngaikhueknah kah a tongnah te a bawt due a khangmai la n'tuuk uh eh.

Thi vi ere blevne delagtige i Kristus, såfremt vi fastholde vor første Fortrøstning urokket indtil Enden.

15 A thui bangla tihnin ah a ol te na yaak uh atah koeknah vaengkah bangla nangmih kah thinko te ning sak uh boeh.

Når der sigs: "I Dag, - når I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter som i Forbitrelsen":

16 A yaak uh lalah aka koek te unim? Tedae Moses loh Egypt lamkah a caeh puei rhoek boeih moenih a?

hvem vare da vel de, som hørte og dog voldte Forbitrelse? Mon ikke alle, som gik ud af Ægypten ved Moses?

17 Te vaengah kum sawmli a noih te unim? Aka tholh rhoek taengah moenih a? Amih kah a pum tah khosoek ah la a yalh.

Men på hvem harmedes han i fyrretyve År? Mon ikke på dem, som syndede, hvis døde Kroppe faldt i Ørkenen?

18 Te phoeiah ol aek rhoek pawt koinih amah kah duemnah khuila kun pawt ham a toemngam te unim?

Og over for hvem tilsvor han, at de ikke skulde gå ind til hans Hvile, uden dem, som vare blevne genstridige?

19 Te dongah hnalvalnah neh kun ham tah coeng uh mahpawh tila m'hmuh uh.

Og vi se, at de ikke kunde gå ind på Grund af Vantro.