< Haggai 2 >

1 Hla rhih, hnin kul hnin khat dongkah BOEIPA ol he tonghma Haggai kut lamloh pai tih,
Iden syvende Maaned, paa den een og tyvende Dag i Maaneden, kom Herrens Ord ved Profeten Haggaj, saaledes:
2 Judah rhalboei Shealtiel capa Zerubbabel taengah khaw, khosoih puei Jehozadak capa Joshua taengah khaw, pilnam kah a meet taengah khaw thui laeh.
Sig dog til Serubabel, Sealthiels Søn, Judas Landshøvding, og til Ypperstepræsten Josua, Jozadaks Søn, og til det overblevne Folk saalunde:
3 “Hlamat vaengkah a thangpomnah dongah im aka hmu te nangmih khuiah unim aka sueng? Aka hmu rhoek nang te te metlam a om coeng? Te bang te na mik dongkah a hong bangla a om moenih a?
Hvo iblandt eder er tilbage, som har set dette Hus i dets første Herlighed? og hvorledes se I det nu? er det ikke imod hint som intet for eders Øjne?
4 Tedae Zerubbabel aw, BOEIPA kah olphong bangla thaahuel laeh. Khosoih puei Jehozadak capa Joshua thaahuel laeh. Khohmuen pilnam boeih loh thaahuel laeh. He tah BOEIPA kah olphong coeng ni. Nangmih taengah ka om coeng dongah saii uh laeh. He tah caempuei BOEIPA kah olphong ni.
Dog nu, vær frimodig, Serubabel! siger Herren, og vær frimodig, Josua, Jozadaks Søn, du Ypperstepræst! og vær frimodig, alt Folk i Landet! siger Herren, og arbejder; thi jeg er med eder, siger den Herre Zebaoth.
5 Ol he Egypt lamloh na lo vaengah ni nangmih taengah kang khueh coeng. Ka mueihla he na khui ah a om dongah rhih boeh.
Ordet i min Pagt med eder, der I droge ud af Ægypten, og min Aand vedbliver at være midt iblandt eder; frygter ikke!
6 Caempuei BOEIPA loh he ni a thui. Vai khaw bet a om bal phoeiah tah vaan neh diklai khaw, tuitunli neh lanhak khaw ka hinghuen ni.
Thi saa siger den Herre Zebaoth: Endnu en Gang, om en liden Stund, vil jeg ryste Himlene og Jorden og Havet og det tørre Land.
7 Namtom boeih te ka hinghuen vetih namtom boeih te sahnaih la ha pai uh ni. Te vaengah he im he thangpomnah ka bae sak ni tila caempuei BOEIPA loh a thui.
Og jeg vil ryste alle Folkene, og alle Folkenes Kostbarheder skulle komme; og jeg vil fylde dette Hus med Herlighed, siger den Herre Zebaoth.
8 Cak he kamah kah tih sui khaw kamah kah ni. He tah caempuei BOEIPA kah olphong ni.
Mig hører Sølvet til, mig hører Guldet til, siger den Herre Zebaoth.
9 “He im thangpomnah tah lamhma lakah khaw lamhnuk ah a len om ni,” tila caempuei BOEIPA loh a thui. Te dongah he hmuen ah ngaimongnah ka paek ni. He tah caempuei BOEIPA kah olphong ni.
Dette Hus's sidste Herlighed skal blive større end den første, siger den Herre Zebaoth; og jeg vil give Fred paa dette Sted, siger den Herre Zebaoth.
10 Darius kah a kum bae, hla ko, hin kul hnin li vaengah BOEIPA ol te tonghma Haggai taengla pai tih,
Paa den fire og tyvende Dag i den niende Maaned, i Darius's andet Aar, kom Herrens Ord ved Profeten Haggaj, saaledes:
11 Caempuei BOEIPA loh he ni a thui. “Khosoih te olkhueng dawt laeh,” a ti nah.
Saa siger den Herre Zebaoth: Spørg dog Præsterne om Loven, og sig:
12 Te dongah, “Hlang loh a himbai cun khuiah hmuencim maeh a phueih tih a hmoi neh buh khaw, andam khaw, misurtui khaw, situi khaw, caak te khat khat khaw, a ben te a ciim a?” a ti nah. Te vaengah khosoih rhoek loh a doo tih, “Cim mahpawh,” a ti uh.
Se, naar nogen bærer helligt Kød i sin Kjortelflig og rører med sin Flig ved Brød eller ved noget kogt eller ved Vin eller ved Olie eller ved Mad, i hvad Slags det end er, mon det helliges derved? Og Præsterne svarede og sagde: Nej.
13 Te phoeiah Haggai loh, “Hinglu rhalawt loh he he boeih a ben atah, a poeih nama?” a ti nah. Te vaengah khosoih rhoek a doo uh tih, “A poeih loella,” a ti uh.
Da sagde Haggaj: Dersom nogen, der er uren ved Lig, rører ved een af alle disse Ting, mon den bliver uren? Og Præsterne svarede og sagde: Den bliver uren.
14 Te phoeiah Haggai loh a doo tih, “Pilnam he khaw, namtom he khaw, ka mikhmuh ah te tlam ni a om. He tah BOEIPA kah olphong ni. Te dongah a kut dongkah bibi boeih neh a khuen uh long khaw amah la hnap a cuem moenih.
Da svarede Haggaj og sagde: Saaledes er dette Folk, og saaledes er dette Folkefærd for mit Ansigt, siger Herren, og saaledes er al deres Hænders Gerning; og hvad de ofre der, det er urent.
15 Tahae khohnin lamlong tah na thinko ah dueh uh mai laeh. BOEIPA bawkim kah lungto soah lungto a tlingtlawn hang hlan ah.
Og nu, giver Agt paa Tiden fra denne Dag og tilbage, førend der blev lagt Sten paa Sten til Herrens Tempel:
16 A om vaengah a hlom pakul lo cakhaw parha ni a lo. Sum sawmnga la a duh va-am te khaw pakul ni a lo.
Førend dette skete, kom da nogen til en Kornhob, der skulde give tyve Maal, saa blev der ti; kom man til Persen for at øse halvtredsindstyve Spande, saa blev der tyve.
17 Namamih khaw, nangmih kut dongkah bitat boeih khaw, mawn neh, dung neh, rhael neh kang ngawn coeng. Tedae kai taengla na mael uh moenih. He tah BOEIPA kah olphong coeng ni.
Med Brand og Rust i Kornet og med Hagel slog jeg eder, ja, al eders Hænders Gerning; men I vendte ikke om til mig, siger Herren.
18 Tahae khohnin lamlong tah na thinko ah dueh uh laeh. BOEIPA bawkim a suen hnin lamloh a hlako hnin kul hnin li so hang te na thinko ah khueh uh laeh.
Giver dog Agt paa Tiden fra denne Dag og tilbage, fra den fire og tyvende Dag i den niende Maaned, ja, endog fra den Dag, da Grundvolden til Herrens Tempel blev lagt, giver Agt!
19 Cangpup khuiah cangti khaw om dae nim? Misur neh thaibu khaw, tale neh olive thing khaw cuen pawh. Tahae khohnin lamlong tah yoethen kam paek pawn ni,” a ti nah.
Mon der endnu er Korn i Laden? ja, selv Vintræet og Figentræet og Granatæbletræet og Olietræet har intet baaret; men fra denne Dag af vil jeg velsigne.
20 Te kah hla hnin kul neh hnin li hnin ah tah BOEIPA ol he Haggai taengah a pabae la cet tih,
Og Herrens Ord kom anden Gang til Haggaj, paa den fire og tyvende Dag i Maaneden, saaledes:
21 “Judah rhalboei Zerubbabel taengah thui pah lamtah, 'Vaan neh diklai he ka hinghuen coeng.
Sig til Serubabel, Judas Landshøvding: Jeg vil ryste Himmelen og Jorden,
22 Ram ngolkhoel te ka palet vetih namtom ram kah thaa te ka bawt sak ni. Leng neh a sokah aka ngol khaw ka palet ni. Te vaengah marhang neh a sokah aka ngol khaw, hlang khaw a manuca kah cunghang dongah kaeh uh ni.
og jeg vil omkaste Rigernes Troner og ødelægge Hedningernes Rigers Styrke; og jeg vil omkaste Vogne og dem, som fare paa dem, og Heste, og de, som ride paa dem, skulle styrte, den ene ved den andens Sværd.
23 He tah caempuei BOEIPA kah olphong ni. Te khohnin ah tah ka sal Shealtiel capa Zerubbabel nang te kan loh ni. He tah BOEIPA kah olphong ni. Nang te kan coelh coeng dongah nang te kutbuen la kan khueh ni. He tah caempuei BOEIPA kah olphong ni, 'ti nah,” a ti nah.
Paa den Dag, siger den Herre Zebaoth, vil jeg tage dig, Serubabel, Sealthiels Søn, min Tjener, siger Herren, og agte dig som Signetringen; thi dig har jeg udvalgt, siger den Herre Zebaoth.

< Haggai 2 >