< Ezekiel 44 >
1 Kai te khothoeng la aka mael poengben rhokso vongka longpuei la n'mael puei vaengah te te ana khai uh pueng.
Og han førte mig tilbage til Helligdommens ydre Port, som vender imod Østen, og den var tillukket.
2 Te vaengah BOEIPA loh kai taengah, “Vongka a khaih he ana om saeh. Ong boel saeh lamtah he lamloh hlang kun boel saeh. Israel Pathen BOEIPA he te lamloh a kun lalah a khaih uh dongah ana om saeh.
Og Herren sagde til mig: Denne Port skal være tillukket, den skal ikke oplades, og ingen Mand skal gaa ind ad den, thi Herren, Israels Gud, er gaaet ind ad den, og den skal være tillukket.
3 BOEIPA mikhmuh ah buh aka ca aka ca ham khoboei, khoboei mah a khuiah ngol saeh. Vongka kah ngalha long kun saeh lamtah amah long ah cet saeh,” a ti.
Hvad Fyrsten angaar, saasom han er Fyrste, han skal sidde i den for at æde Brød for Herrens Ansigt; han skal gaa ind ad Vejen til Portens Forhal og gaa ud ad samme Vej.
4 Te phoeiah im hmai kah tlangpuei vongka longpuei la kai n'khuen. Ka sawt vaengah BOEIPA im te BOEIPA kah thangpomnah tarha bae tih ka maelhmai neh ka bakop.
Og han førte mig til Porten imod Nord foran Huset, og jeg saa og se: Herrens Herlighed fyldte Herrens Hus; og jeg faldt paa mit Ansigt.
5 Tedae BOEIPA loh kai taengah, “Hlang capa aw na lungbuei ah khueh lamtah na mik neh hmu laeh. Na hna neh ya laeh. A cungkuem dongah kai loh nang te BOEIPA im kah khosing boeih neh a olkhueng dongkah olkhueng cungkuem te kang uen coeng. Te dongah na lungbuei te a im vongrhai rhokso kah a thoengnah cungkuem taengah khueh laeh.
Og Herren sagde til mig: Du Menneskesøn! læg det paa Hjerte, og se med dine Øjne, og hør med dine Øren alt det, som jeg taler med dig om alle Herrens Hus's Bestemmelser og om alle dets Love, og lad dit Hjerte agte paa Indgangen til Huset igennem alle Helligdommens Udgange.
6 Ka Boeipa Yahovah loh a thui he, Israel imkhui boekoek taengah thui pah. Israel imkhui nang kah tueilaehkoi cungkuem te nangmih taengah temah laeh saeh.
Og du skal sige til de genstridige, til Israels Hus: Saa siger den Herre, Herre: Lad det være eder nok med alle eders Vederstyggeligheder, Israels Hus!
7 Lungbuei pumdul rhoek neh pumsa kah pumdul, kholong ca rhoek te ka rhokso ah om ham nang khuen uh. A tha neh a thii te ka buh la na nawn vaengah ka im te a poeih tih nangmih tueilaehkoi cungkuem loh ka paipi te a phae.
idet I have indført fremmede med uomskaaret Hjerte og uomskaaret Kød til at være i min Helligdom for at vanhellige mit Hus, naar I ofrede mit Brød: Det fede og Blodet, saa at de brøde min Pagt, foruden alle eders Vederstyggeligheder;
8 Ka cimcaihnah loh a kuek te na ngaithuen uh pawt dongah ka rhokso dongkah ka kuek te aka ngaithuen la nangmih na khueh uh thae.
og I toge ikke Vare paa, hvad der var at varetage i mine Helligdomme, men I satte nogle til at tage Vare paa, hvad jeg vilde have varetaget i min Helligdom, efter eders eget Tykke.
9 Ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Lungbuei pumdul neh pumsa pumdul, kholong ca boeih tah Israel ca lakli kah kholong ca boeih khaw ka rhokso la mop boel saeh.
Saa siger den Herre, Herre: Ingen fremmed med uomskaaret Hjerte og uomskaaret Kød skal komme i min Helligdom, ingen af alle de fremmede, som ere iblandt Israels Børn.
10 Te dongah Levi pataeng kai taeng lamloh a lakhla vaengah tah Israel loh kho a hmang. Kho a hmang vaengah kai taeng lamloh a mueirhol hnuk a vai uh dongah amamih kathaesainah te phuei uh saeh.
Men selv Leviterne, som fjernede sig fra mig, medens Israel for vild, da det forvildede sig fra mig eftej sine Afguder, de skulle bære deres Misgerning.
11 Te daengah ni ka rhokso ah om uh vetih im vongka kah cawhkung la aka thotat neh im ah aka thotat la a om uh eh. Te rhoek loh pilnam ham hmueihhlutnah neh hmueih te ngawn pah saeh. Te rhoek te amih bong ham amih mikhmuh ah pai saeh.
Dog skulle de tjene udi min Helligdom som Opsynsmænd ved Husets Porte og være Tjenere i Huset; de skulle slagte Brændofferet og Slagtofferet for Folket, og de skulle staa for dets Ansigt til at tjene det.
12 Amih loh a mueirhol hmai ah a thohtat uh khaw Israel imkhui ham tathaesainah hmuitoel la poeh uh. Te dongah ni ka kut he amih ka phuel thil. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni. Te dongah amamih kathaesainah te phuei uh saeh.
Fordi de have tjent dem over for deres Afguder og ere blevne Israels Hus til Anstød, saa det syndede, derfor har! jeg opløftet min Haand imod dem, siger den Herre, Herre, at de skulle bære deres Misgerning.
13 Kai taengah khosoih bi ham ka taengla ha mop uh boel saeh. Cimcaihnah khui lamakh cimcaihnah ni kai kah cimcaihnah cungkuem khuiah ha mop eh. Te dongah amamih kah mingthae neh amamih kah tueilaehkoi a saii uh te phuei uh saeh.
Og de skulle ikke komme mig nær til at gøre Præstetjeneste for mig eller til at nærme sig nogen af mine hellige Ting, de højhellige Ting; men de skulle bære deres Skam og deres Vederstyggeligheder, som de have gjort.
14 Tedae amih te a thohtatnah cungkuem dongah ka im kah a kuek aka ngaithuen tih a khuiah a cungkuem aka saii la ka khueh ni.
Og jeg vil sætte dem til at tage Vare paa, hvad der er at varetage i Huset ved alt Arbejde der og ved alt, hvad der skal gøres.
15 Tedae Zadok koca, Levi khosoih rhoek loh ka rhokso kah a kuek te ngaithuen uh saeh. Te daengah ni amih Israel ca loh kai taeng lamkah kho a hmang vaengah kai aka bong la kai taengah ha mop uh vetih kai taengah maehtha neh thii nawn ham te ka mikhmuh ah a pai uh eh. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni.
Men de Præster af Levi Stamme, som ere af Zadoks Børn, og som toge Vare paa, hvad der var at varetage i min Helligdom, der Israels Børn fore vild fra mig, de skulle komme mig nær til at tjene mig; og de skulle staa for mit Ansigt til at ofre mig det fede og Blodet, siger den Herre, Herre.
16 Amih ni ka rhokso la a kun uh eh. Te phoeiah amih ni kai aka bong ham ka caboei taengah ha mop uh vetih ka kuek te a ngaithuen uh eh.
De skulle gaa ind i min Helligdom og nærme sig mit Bord til at tjene mig og til at tage Vare paa, hvad jeg vil have varetaget.
17 Amih te a khui kah vongtung vongka khuila kun ham a om vaengah hlamik himbai mah bai uh saeh. Amih te khuiben vongup vongka neh ka im ah a thohtat uh vaengah tah a pum dongah tumul khuen boel saeh.
Og det skal ske, naar de gaa ind ad den indre Forgaards Port, da skulle de føre sig i linnede Klæder; og ingen Uld skal komme paa dem, naar de tjene i den indre Forgaards Porte og indenfor.
18 Hlamik lukhuem te a lu dongah khuem uh saeh lamtah hlamik hnii te a cinghen ah na uh saeh. Himbai-bae la vah uh boel saeh.
Der skal være linnede Huer paa deres Hoveder, og linnede Underklæder skulle være om deres Lænder; de skulle ikke ombinde sig, saa at de komme i Sved.
19 Amih poengben vongtung taengla aka cet loh poengben vongtung kah pilnam taengla a caeh atah a bibi vaengkah a himbai te pit uh saeh. Te te cimcaihnah imkhan ah khueh uh saeh lamtah himbai tloe bai uh saeh. Amih kah himbai lamloh pilnam khaw vik ciim uh pawt ve.
Og naar de gaa ud i den ydre Forgaard, i den ydre Forgaard til Folket, skulle de føre sig af deres Klæder, i hvilke de gøre Tjeneste, og lægge dem i de hellige Celler, og de skulle iføre sig andre Klæder, at de ikke skulle hellige Folket med deres Klæder.
20 A lu khaw vo uh boel saeh lamtah sammuei khaw sen boel saeh. A lu te rhuep la rhuep uh saeh.
Og de skulle ikke rage deres Hoved, ikke heller lade Haaret vokse frit; de skulle omhyggeligt klippe jieres Hovedhaar.
21 Khosoih boeih long tah khuiben vongtung la a kun vaengah misurtui o uh boel saeh.
Og Vin skal ingen af Præsterne drikke, naar de gaa ind i den indre Forgaard.
22 Nuhmai neh vama khaw a yuu la lo uh boel saeh. Tedae Israel imkhui kah tiingan lamloh oila neh nuhmai khaw khosoih kah yurho la aka om tah lo uh saeh.
Og de skulle ikke tage sig en Enke eller fraskilt til Hustru; men Jomfruer, af Israels Hus's Sæd, og den Enke, som er Enke efter en Præst, maa de tage.
23 Ka pilnam te a laklo ah rhongingnah lamloh cimcaihnah te thuinuet uh. A laklo ah cuemcaih khui lamkah rhalawt hno te tueng uh saeh.
Og de skulle lære mit Folk at gøre Skel imellem det hellige og det vanhellige og kundgøre dem Forskellen imellem det urene og det rene.
24 Tuituknah dongah khaw amih tah kai kah laitloeknah dongah pai uh saeh lamtah tiktamnah ham laitloek uh saeh. Laitloek long khaw ka olkhueng bangla laitloek uh saeh. Ka khoning cungkuem dongah khaw ka khosing te ngaithuen uh saeh lamtah ka Sabbath te ciim uh saeh.
Og ved en Trætte skulle de staa som Dommere, og efter mine Domme skulle de dømme i den; og mine Love og mine Skikke ved alle mine Højtider skulle de varetage, og mine Sabbater skulle de helligholde.
25 Hlang duek taengah mop boel saeh vik poeih uh ve. Te dongah, napa long khaw, manu long khaw, capa long khaw, canu long khaw, manuca neh tanu long khaw va aka om pawt te poeih koinih,
Og ingen, af dem skal gaa til et Lig, saa at de blive urene; dog for en Fader og for en Moder og for en Søn og for en Datter, for en Broder i og for en Søster, som ikke har været gift, tør de blive urene.
26 Te dongah anih kah ciimnah te hnin rhih phoeiah ni anih ham a tae pah eh.
Men efter hans Renselse skal man tælle ham syv Dage.
27 Hmuencim ah thohtat ham khuiben vongup kah hmuencim la a mop hnin ah a boirhaem te nawn saeh. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni.
Og paa den Dag, han gaar ind i Helligdommen, i den indre Forgaard, for at gøre Tjeneste i Helligdommen, skal han ofre sit Syndoffer, siger den Herre, Herre.
28 Te te amih taengah rho la om saeh. Ka he amih kah rho coeng ni. Te dongah Israel kah khohut te amih taengah pae boeh. Kai he amih kah khohut coeng ni.
Og det skal være deres Arvelod: Jeg er deres Arv; og I skulle ikke give dem Ejendom i Israel: Jeg er deres Ejendom.
29 Khocang, boirhaem neh hmaithennah te a caak uh vetih Israel khuiah yaehtaboeih boeih te amih ham om bitni.
Madofferet og Syndofferet og Skyldofferet, dem skulle de æde, og alt bandlyst Gods i Israel skal være deres.
30 A tanglue cungkuem neh a thaihcuek boeih, khocang boeih neh na khosaa cungkuem lamkah boeih te khosoih rhoek ham om saeh. Na buhhuem tanglue te khosoih rhoek taengla na paek daengah ni yoethennah te na im ah a pai eh.
Og det første af al Førstegrøde af alle Slags og al Offergave af alle Slags, af alle eders Offergaver, det skal høre Præsterne til; og det første af eders Dejg skulle I give Præsten, at jeg maa lade Velsignelse hvile over dit Hus.
31 Maehrhok neh saha boeih tah vaa khaw rhamsa khaw khosoih loh ca boel saeh,” a ti.
Intet Aadsel og intet sønderrevet, det være sig Fugl eller Dyr, skulle Præsterne æde.