Ezekiel 23
1 BOEIPA ol te kai taengla ha pawk tih,
Og Herrens Ord kom til mig saaledes:
2 “Hlang capa aw, manu pakhat kah a canu huta panit om.
Du Menneskesøn! der var to Kvinder, Døtre af een Moder,
3 Tedae a camoe lamloh pahoi cukhalh rhoi tih Egypt ah cukhalh rhoi. A rhangsuk te a duep rhoi tih a cuemnah sukbam te hnap a saii.
og de bolede i Ægypten, i deres Ungdom bolede de; der trykkedes deres Bryster, og der befølte man deres jomfruelige Barm.
4 A ming ah a ham te Oholah tih a mana te Oholibah ni. Ka taengah a om rhoi hatah canu capa a sak rhoi tih a ming ah Samaria Oholah neh Jerusalem Oholibah la om.
Og deres Navne vare: Ohola, den store, og Oholiba, hendes Søster; og de bleve mine og fødte Sønner og Døtre; og hvad deres Navne angaar, er Ohola Samaria, og Oholiba er Jerusalem.
5 Oholah he kai hmanah cukhalh tih a lungnah khoyoei Assyria taengah pumben coeng.
Og Ohola bolede og antog fremmede i mit Sted og brændte af Kærlighed til sine Bolere, til Assyrerne, som stode hende nær,
6 Rhalboei rhoek kah pueinak thim neh, ukkung tongpang naidoeh rhoek, amih marhang dongah aka ngol khaw marhang caem boeih ni.
til dem, som vare klædte i blaat Purpur, Fyrster og Befalingsmænd, alle sammen yndige unge Karle, Ryttere, som rede paa Heste.
7 Amih taengkah a cukhalhnah te amih Assyria koca kah hlangrhoei boeih taengah a paek uh tih amih kah mueirhol cungkuem neh aka pumben boeih taengah poeih uh.
Og hun vendte sine bolerske Lyster til dem, til alle de udvalgte af Assurs Børn; og ved alle dem, til hvilke hun brændte af Kærlighed, ved alle deres Afguder besmittede hun sig.
8 Egypt lamkah a cukhalhnah te toeng pawt tih a camoe pueng ah anih te a ih puei uh. Amih taengah ah a cuemnah sukbam te a saii tih a cukhalhnah te amah soah a hawk uh.
Og hun opgav ikke sit bolerske Væsen, som hun førte med sig fra Ægypten; thi de havde ligget hos hende i hendes Ungdom og havde befølt hendes jomfruelige Barm, og de havde udøst deres bolerske Lyster over hende.
9 Te dongah anih te a lungnah kut a pumben Assyria ca rhoek kut ah ka paek.
Derfor gav jeg hende i hendes Boleres Haand, i Assurs Børns Haand, imod hvilke hun brændte af Kærlighed.
10 Amih loh a capa rhoek neh a canu kah a yah te a poelyoe uh. A khuen uh tih anih te cunghang neh a ngawn uh. Te dongah huta khuiah a ming om tih tholhphu te anih soah a suk uh.
De blottede hendes Blusel, borttoge hendes Sønner og hendes Døtre og ihjelsloge hende selv med Sværdet; og hun fik Navn iblandt Kvinderne, da man havde holdt Dom over hende.
11 A mana Oholibah loh a hmuh vaengah a cuknah dongah poci ngai tih a cukhalhnah neh a maya kah pumyoihnah lakah nah.
Der hendes Søster Oholiba saa det, da drev hun det værre med sin Elskov end den anden og med sin Bolen værre end hendes Søsters Bolen.
12 Assyria hlang rhoek neh pueinak aka soep ukkung hmaiben, amih boeih tongpang naidoeh, marhang dongah aka ngol marhang caem kah rhalboei te a pumben.
Hun brændte af Kærlighed til Assyriens Børn, til Fyrster og Befalingsmænd, som stode hende nær og vare klædte paa det pragtfuldeste, Ryttere, som rede paa Heste, alle sammen yndige unge Karle.
13 Te dongah longpuei pakhat ah a boktlap la a poeih uh te ka hmuh.
Og jeg saa, at hun var besmittet, de gik begge een Vej.
14 Tedae a cukhalhnah te a koei tih hlang a hmuh te pangbueng dongah a vuel. Khalden, Khalden kah mueihlip tah pangcik neh a tarhit pah.
Og hun drev sin Bolen end videre; der hun saa Mænd malede paa Væggen, Billeder af Kaldæer, malede med rødt,
15 A cinghen ah hailaem phaivaep neh a lu kah lupong khaw cawklawih. Amih boeilu boeih kah a mueimae he a pacaboeina khohmuen kah Khalden Babylon ca phek ni.
ombundne med Bælte om deres Lænder, med farvede Huer paa deres Hoveder, alle sammen af Anseelse som Høvedsmænd, efter Babels Børns Lignelse, hvis Fødeland er Kaldæa:
16 A mik dongah a mueimae dongah amih te a pumben a pumben tih Khalden kah amih taengah puencawn te a tueih.
Da brændte hun af Kærlighed til dem, saa snart hun saa dem med sine Øjne, og hun sendte Bud til dem til Kaldæa.
17 Te vaengah Babylon ca rhoek tah a taengkah a hlo thingkong dongla ha pawk tih anih te amih cukhalhnah neh a poeih uh. Amih loh a poeih daengah a hinglu te amih taeng lamloh a hoeng.
Og Babels Børn kom til hende, til Elskovsleje, og de besmittede hende med deres Bolen, og hun besmittede sig ved dem; derefter vendte hendes Sjæl sig fra dem.
18 A cukhalhnah a poelyoe tih a yah a hliphen. Ka hinglu loh a maya a moeng bangla anih taeng lamloh ka hinglu a hoeng.
Og hun drev sin Bolen aabenbart og blottede sin Blusel; og min Sjæl vendte sig fra hende, ligesom min Sjæl havde vendt sig fra hendes Søster.
19 A camoe tue vaengah Egypt khohmuen ah a cukhalh thoelh ham nim te a cukhalhnah loh ping.
Dog udvidede hun sin bolerske Handel, idet hun kom sin Ungdoms Dage i Hu, da hun bolede i Ægyptens Land.
20 A taengcaeh rhoek hnukah pumben. Amih saa tah laak saa tih amih yangtui tah marhang yangtui pawn ni.
Og hun brændte af Kærlighed til deres Bolere, hvis Kød var som Aseners Kød, og hvis Brynde var som Hestes Brynde.
21 Na camoe kah khonuen rhamtat te na hue vaengah na camoe kah rhangsuk neh na sukbam Egypt ah na duep.
Saa søgte du igen til din Ungdoms Skændsel, da de fra Ægypten befølte din Barm for din Ungdoms Brysters Skyld.
22 Te dongah Oholibah aw, ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Kai loh nang taengkah na lungnah te ka haeng coeng ne. Na hinglu lohamih te a moeng dae amih te a kaepvai lamloh nang taengla kang khuen ni.
Derfor, Oholiba! saa siger den Herre, Herre: Se, jeg vil opvække dine Bolere imod dig, dem, fra hvilke din Sjæl har vendt sig bort, og lade dem komme over dig trindt omkring fra:
23 Babylon ca rhoek neh Pekod Khalden boeih khaw, Shoa neh Koa, amih taengkah Assyria koca boeih, rhalboei naidoeh tongpang neh amih boeilu ukkung boeih khaw marhang dongah aka ngol la boeih a khue uh.
Babels Børn og alle Kaldæer, Pekod og Skoa og Koa, alle Assurs Børn med dem, yndige unge Karle, Fyrster og Befalingsmænd alle sammen, Høvedsmænd og ansete Mænd, som alle sammen ride paa Heste.
24 Nang taengah leng neh humhae cungpoel khaw, pilnam hlangping te photlinglen neh photlingca neh lumuek neh ha pawk uh vetih na kaepvai ah a khueh uh ni. Amih mikhmuh ah laitloeknah kang khueh vetih amih kah laitloeknah neh nang lai kan tloek ni.
Og de skulle komme imod dig med Rustvogne, Vogne og Hjul og med en Skare af Folk med store Skjolde og smaa Skjolde og Hjelme; de skulle lejre sig imod dig trindt omkring; og jeg vil overgive dem Dommen, og de skulle dømme dig efter deres Ret.
25 Ka thatlainah he nang taengah kam paek vetih nang te kosi neh n'saii uh ni. Na hnarhong neh na hna te han hlap uh vetih na hmailong ah cunghang loh a cungku sak ni. Na capa neh na canu a khuen uh vetih na hmailong ah hmai loh a hlawp uh ni.
Og jeg vil rette min Nidkærhed imod dig, at de skulle handle med dig i Grumhed, de skulle borttage din Næse og dine Øren, og hvad der bliver tilovers af dig, skal falde for Sværdet; de skulle tage dine Sønner og dine Døtre, og hvad der bliver tilovers af dig, skal fortæres med Ild.
26 Nang te na himbai ham pit uh vetih na boeimang hnopai khaw han loh uh ni.
Og de skulle trække dine Klæder af dig og tage din Prydelses Tøj.
27 Te vaengah nang lamkah na khonuen rhamtat neh Egypt khohmuen lamkah na thurha te ka kangkuen sak ni. Te daengah ni amih soah mik na huel pawt vetih Egypt khaw koep na poek pawt eh.
Saa vil jeg bringe din Skændsel til at høre op hos dig og din Bolen fra Ægyptens Land, og du skal ikke opløfte dine Øjne til dem og ikke ydermere komme Ægypten i Hu.
28 Te dongah ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Kai loh nang te rhoek kut ah kan tloeng coeng ne. Te rhoek kut te na hmuhuet tih na hinglu loh amih te a moeng dae ta.
Thi saa siger den Herre, Herre: Se, jeg giver dig i deres Haand, som du hader, i deres Haand, som din Sjæl har vendt sig fra.
29 Hmuhuetnah neh nang te n'saii uh vetih na thaphu boeih han loh uh ni. Nang te pumtling neh yangyal la n'hnoo uh vetih na yah neh pumyoihnah, na khonuen rhamtat neh na cukhalhnah a hliphen ni.
Og de skulle handle med dig i Had og tage alt dit Erhverv og forlade dig nøgen og bar; og din bolerske Blusel og din Skændsel og din Bolen skal blive aabenbar.
30 Namtom hnukah na cukhalh tih amih kah mueirhol neh na poeih uh dongah ni te rhoek te nang soah a saii.
Dette skal gøres imod dig, fordi du ved din Bolen er gaaet efter Hedningerne, fordi du besmittede dig ved deres Afguder.
31 Na maya kah longpuei ah na pongpa dongah a boengloeng te nang kut ah kam paek ni.
Du har gaaet paa din Søsters Vej, og jeg vil give hendes Bæger i din Haand.
32 Ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Na maya boengloeng te ki na ok vaengah nueihcil la om mungkung vetih tamdaengnah te muep eal ni.
Saa siger den Herre, Herre: Du skal drikke af din Søsters Bæger, som er dybt og vidt; det skal blive til Latter og til Spot, da det holder meget i sig.
33 Rhuihahnah neh kothae, na maya Samaria kah imsuep boengloeng neh khopong boengloeng na hah bitni.
Du skal fyldes af Beruselse og Bedrøvelse; Forskrækkelses og Ødelæggelses Bæger er din Søsters, Samarias, Bæger.
34 Te te na ok tih na caep phoeiah a paikaek te na cilh vetih na rhangsuk na phuet ni. Ka Boeipa Yahovah kamah loh olphong ka thui coeng.
Og du skal drikke og udsuge det, og sønderbryde Skaarene deraf og afrive dine Bryster; thi jeg har talt det, siger den Herre, Herre.
35 Te dongah ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Kai nan hnilh tih na nam la kai nan rhoe dongah namah loh namah kah khonuen rhamtat neh na cukhalhnah te khaw phuei laeh,” a ti.
Derfor, saa siger den Herre, Herre: Fordi du glemte mig og kastede mig bag din Ryg, saa bær du nu ogsaa din Skændsel og din Bolen.
36 Te phoeiah BOEIPA loh kai taengah, “Hlang capa aw, Oholah neh Oholibah te lai na tloek tih amih rhoi kah tueilaehkoi te amih rhoi taengah na thui aya?
Og Herren sagde til mig: Du Menneskesøn! vil du dømme Ohola og Oholiba? forkynd dem dog deres Vederstyggeligheder;
37 Samphaih uh tih a kut ah thii kap. A mueirhol neh samphaih uh tih kai ham a sak a ca rhoek pataeng amih taengah toihthing bangla a cum uh.
thi de have bedrevet Hor, og der er Blod paa deres Hænder, og de have bedrevet Hor med deres Afguder; tilmed lode de deres Børn, som de havde født mig, gaa igennem Ilden for dem til at fortæres.
38 Kai taengah a saii rhoi he khaw te khohnin ah ka rhokso ni a poeih rhoi tih ka Sabbath ni a poeih rhoi.
Endnu dette have de gjort mig: De have besmittet min Helligdom paa den samme Dag og vanhelliget mine Sabbater.
39 Te vaengah a ca rhoek te a mueirhol ham a ngawn uh tih te khohnin ah ka rhokso te poeih ham a kun thil uh. Te dongah ka im khui ah a saii uh tangkhuet he.
Og der de havde slagtet deres Børn for deres Afguder, da gik de samme Dag i min Helligdom til at vanhellige den; og se, saaledes have de gjort midt udi mit Hus.
40 Amih taengah puencawn la a tueih tih khohla bangsang lamloh aka pawk hlang ham pataeng khaw a tueih thiluh. Ha pawk uh vaengah tuihlu lamtah na mik duum ne. Te phoeiah cangen te oi ne.
Og de sendte ogsaa Bud efter Mænd, som kom langvejs fra; til hvilke der var sendt Bud, og se, de kom, for hvilke du badede dig, sminkede dine Øjne og prydede dig dejligt;
41 Khuehtawn thingkong dongah na ngol tih a mikhmuh ah caboei a phaih. Kai kah bo-ul neh ka situi tah amah dongah na khueh van.
og du satte dig paa en herlig Seng, og der var et Bord dækket foran den, og du havde sat min Røgelse og min Olie derpaa.
42 A kaepvai hlangping kah thayoeituipan ol neh bitun tongpa khuikah hlang khaw, khosoek lamkah yumii, yumii khaw hang khuen. Te vaengah a kut dongkah khungpak neh a lu dongah boeimang rhuisam a khuem uh.
Og Lyden af Bulderet blev stille der, og til Mændene af Folkehoben bragtes Drankere fra Ørken, og de satte Armbaand paa deres Hænder og en dejlig Krone paa deres Hoveder.
43 Te vaengah, 'Samphaihnah neh rhuem coeng tih anih ham tah a cukhalhnah dongah cukhalh la cukhalh laeh saeh,’ ka ti.
Og jeg sagde om hende, som var for gammel til Hor: Nu skal man til Gavns bole med hende, ja, med hende.
44 Pumyoi nu taengah aka kun bangla anih te a paan uh. Te dongah khonuen rhamtat nu Oholah taeng neh Oholibah taengla pawk uh tangkhuet.
Og man kom til hende, som man kommer til en bolersk Kvinde; saaledes kom de til Ohola og til Oholiba, de skændige Kvinder.
45 Tedae amih hlang dueng loh amih te samphaih laitloeknah neh thii hawk kah laitloeknah dongah lai a tloek uh ni. Amih te samphaih uh tih a kut ah thii kap.
Og retfærdige Mænd, de skulle dømme dem, som Horkvinder dømmes, og som de Kvinder dømmes, der udøse Blod; thi de ere Horkvinder, og der er Blod paa deres Hænder.
46 Ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Amih te hlangping paan sak lamtah amih te ngaihuetnah neh maeh la pae.
Thi saa siger den Herre, Herre: Jeg fører en Forsamling op imod dem og giver dem hen til Ustadighed og til Rov,
47 Amih te hlangping loh lungto neh dae saeh lamtah amih te a cunghang neh hum saeh. A ca tongpa rhoek neh a ca huta rhoek te a ngawn pah vetih a im te hmai neh a hoeh uh ni.
og de forsamlede skulle stene dem med Stene og sønderhugge dem med deres Sværd; de skulle ihjelslaa deres Sønner og deres Døtre og opbrænde deres Huse med Ild.
48 Tedae khohmuen kah na khonuen rhamtat te ka paa sak daengah ni huta boeih te thuituen uh vetih nangmih kah khonuen rhamtat bangla a saii uh pawt eh.
Og jeg vil udrydde Skændsel af Landet, og alle Kvinder skulle lade sig advare, at de ikke gøre efter eders Skændsel.
49 Nangmih kah khonuen rhamtat te namamih soah han tloeng vetih na mueirhol tholhnah khaw na phueih ni. Te vaengah ka Boeipa Yahovah kamah he nan ming uh bitni.
Og de skulle lægge eders Skændsel paa eder, og I skulle bære Synderne, I begik med eders Afguder, og I skulle fornemme, at jeg er den Herre, Herre.
