< Ezekiel 20 >
1 A kum rhih dongkah a hla nga nah hnin rha dongah a pha vaengah Israel a hamca khuikah hlang rhoek tah BOEIPA dawt ham ha pawk uh tih ka mikhmuh ah ngol uh.
I det syvende år på den tiende dag i den femte måned kom nogle af Israels Ældste for at rådspørge HERREN, og de satte sig lige over for mig.
2 Te vaengah BOEIPA ol tah kai taengah ha pawk tih,
Så kom HERRENs Ord til mig således
3 “Hlang capa Israel a hamca rhoek te thui pah. Ka Boeipa Yahovah loh a thui he amih taengah thui pah. Kai dawt ham na pawk nama? Kai hingnah he nangmih ham kan dawt sak mahpawh. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni.
Menneskesøn, tal til Israels Ældste og sig: Så siger den Herre HERREN: Kommer I for at rådspørge mig? Så sandt jeg lever: Jeg lader mig ikke rådspørge af eder, lyder det fra den Herre HERREN.
4 “Amih te lai na tloek aya? Hlang capa aw lai na tloek aya? A napa rhoek kah tueilaehkoi te amih ming sak.
Vil du dømme dem, vil du dømme, Menneskesøn? Så forehold dem deres Fædres Vederstyggeligheder
5 Ka Boeipa Yahovah loh a thui he amih taengah thui pah. Israel ham ka coelh khohnin ah Jakob imkhui kah a tiingan te ka kut ka phuel. Egypt khohmuen ah amih te ka ming sak coeng. Te vaengah amih taengah ka kut ka phuel tih, 'Kai tah BOEIPA na Pathen ni,” ka ti nah.
og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Dengang jeg udvalgte Israel, løftede jeg min Hånd til Ed for Jakobs Huses Afkom og gav mig til Kende for dem i Ægypten; jeg løftede min Hånd for dem og svor: Jeg er HERREN eders Gud.
6 Te khohnin ah Egypt khohmuen lamloh amih doek ham amih te ka kut ka phuel pah. Suktui neh khoitui aka long khohmuen neh khohmuen pum kah a kirhang khaw amih ham ka yaam pah.
Dengang løftede jeg min Hånd og tilsvor dem, at jeg vilde føre dem ud af Ægypten til Landet, jeg havde givet dem, et Land, der flyder med Mælk og Honning, det dejligste af alle Lande.
7 Te dongah amih te thui pah. Hlang he a mik kah sarhingkoi te voei saeh lamtah Egypt mueirhol neh poeih uh boel saeh. Kai tah nangmih kah BOEIPA Pathen ni.
Og jeg sagde til dem: Enhver skal bortkaste sine væmmelige Guder, som hans Øjne hænger ved; og I må ikke gøre eder urene ved Ægyptens Afgudsbilleder. Jeg, HERREN, er eders Gud!
8 Tedae kai he n'koek uh tih kai taengkah he hnatun ham a huem uh moenih. Hlang he a mik kah sarhingkoi te voei pawt tih Egypt mueirhol te a hnoo uh moenih. Te dongah ni amih soah ka kosi hawk ham neh Egypt khohmuen khui kah amih taengah ka thintoek sah ham ka thui.
Men de var genstridige imod mig og vilde ikke høre mig; de bortkastede ikke deres væmmelige Guder, som deres Øjne hang ved, og lod ikke Ægyptens Afgudsbilleder fare. Så tænkte jeg på at udøse min Vrede over dem og køle min Harme på dem midt i Ægypten.
9 Tedae ka ming ham ka saii dongah namtom mikhmuh ah ka poeih sak pawh. Te rhoek lakli ah khaw amih ham tah amamih mikhmuh ah ka phoe pah tih Egypt khohmuen lamloh amih kang khuen.
For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, blandt hvilke de levede, og i hvis Påsyn jeg havde åbenbaret mig for dem, idet jeg førte dem ud af Ægypten.
10 Te vaengah amih te Egypt khohmuen lamloh ka khuen uh tih amih te khosoek la ka thak.
Så førte jeg dem ud af Ægypten og bragte dem ud i Ørkenen;
11 Amih taengah ka khosing ka paek tih ka laitloeknah te amih ka ming sak. Te te aka vai hlang daeng ni te nen te a hing eh.
og jeg gav dem mine Anordninger og kundgjorde dem mine Lovbud; det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem.
12 Ka Sabbath te khaw kamah laklo neh amih laklo ah miknoek la om ham neh, BOEIPA kamah loh amih ka ciim te ming sak ham amih taengah ka paek.
Også mine Sabbater gav jeg dem, for at de skulde være et Tegn mellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, HERREN, er den, som helliger dem.
13 Tedae Israel imkhui loh khosoek ah kai he n'koek uh. Ka khosing dongah pongpa uh pawt tih ka laitloeknah he a hnawt uh. Te te aka vai hlang tah te nen te hing ni. Ka Sabbath he poeng a poeih uh. Te dongah ni ka kosi he amih soah hawk ham neh khosoek ah amih khah ham ka thui.
Men Israels Hus var genstridigt imod mig i Ørkenen; de vandrede ikke efter mine Anordninger, men lod hånt om mine Lovbud - det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem og mine Sabbater vanhelligede de grovelig. Så tænkte jeg på at udøse min Vrede over dem i Ørkenen og tilintetgøre dem.
14 Tedae ka ming ham ka saii dongah ni namtom mikhmuh ah a poeih pawh. Te rhoek mikhmuh lamloh amih te ka khuen.
For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, i hvis Påsyn jeg havde ført dem ud.
15 Te phoeiah khohmuen khuila amih a kun pawt ham khosoek ah amih te ka kut ka phuel thil van. Khohmuen tom kah a kirhang neh suktui khoitui aka long te ka paek dae ta.
Og jeg løftede min Hånd for dem i Ørkenen og svor, at jeg ikke vilde føre dem ind i det Land, jeg havde givet dem, et Land, der flydler med Mælk og Honning, det dejligste af alle Lande,
16 Ka laitloeknah te a hnawt uh tih ka khosing dongah pongpa uh pawh. A lungbuei te a mueirhol hnuk a vai sak uh dongah ka Sabbath te a poeih uh.
fordi de lod hånt om mine Lovbud og ikke vandrede efter mine Anordninger, men vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerte holdt sig til deres Afgudsbilleder.
17 Tedae amih a poci lamloh amih te ka mik loh a rhen tih amih te khosoek kah a bawtnah ah ka khueh pawh.
Jeg havde Medlidenhed med dem, så jeg ikke tilintetgjorde dem; jeg gjorde ikke Ende på dem i Ørkenen.
18 A ca rhoek te khosoek ah, 'Na pa rhoek kah oltlueh dongah pongpa uh boel lamtah amih kah laitloeknah te ngaithuen uh boeh. Amih kah mueirhol nen khaw poeih uh boeh.
Så sagde jeg til deres Sønner i Ørkenen: Følg ikke eders Fædres Anordninger, hold ikke deres Lovbud og gør eder ikke urene med deres Afgudsbilleder.
19 Kai BOEIPA na Pathen kah ka khosing dongah pongpa uh. Ka laitloeknah he ngaithuen lamtah te te vai uh.
Jeg, HERREN, er eders Gud! Følg mine Anordninger og tag Vare på at holde mine Lovbud;
20 Te dongah ka Sabbath he ciim lamtah kai laklo neh nangmih laklo ah miknoek la om saeh. Kai tah nangmih kah BOEIPA na Pathen la nan ming uh ham om.
hold mine Sabbater hellige, så de bliver et Tegn mellem mig og eder, at det må kendes, at jeg, HERREN, er eders Gud.
21 Tedae a ca rhoek loh kai he n'koek uh tih ka khosing dongah pongpa uh pawh. Ka laitloeknah te vai ham ngaithuen uh pawh. Te te aka vai hlang tah te nen te hing van ni. Ka Sabbath te a poeih uh. Te dongah ni amih soah ka kosi hawk ham neh amih te khosoek ah ka thintoek sah thil ham ka thui.
Men også Sønnerne var genstridige imod mig; de fulgte ikke mine Anordninger og tog ikke Vare på at holde mine Lovbud - det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem - og vanhelligede mine Sabbater. Så tænkte jeg på at udøse min Harme over dem og køle min Vrede på dem i Ørkenen.
22 Tedae ka kut he ka yueh tih ka ming ham ka saii dongah namtom mikhmuh ah poeih uh pawh. Amih te te rhoek mikhmuh lamloh ka khuen.
Dog holdt jeg min Hånd tilbage, og jeg greb ind for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, i hvis Påsyn jeg havde ført dem ud.
23 Namtom taengah amih taekyak ham neh diklai ah amih haeh ham khosoek ah amih te ka kut ka phuel thil bal.
Jeg løftede min Hånd for dem i Ørkenen og svor, at jeg vilde sprede dem blandt Folkene og udstrø dem i Landene,
24 Ka laitloeknah he vai uh pawt tih ka khosing te a hnawt uh. Ka Sabbath he a poeih uh tih amih mik loh a napa rhoek kah mueirhol hnukah a khueh uh.
fordi de ikke holdt mine Lovbud, men lod hånt om mine Anordninger og vanhelligede mine Sabbater, og deres Øjne hang ved deres Fædres Afgudsbilleder.
25 Kai khaw amih taengah oltlueh ka paek dae then uh pawt tih tiktamnah neh hing uh pawh.
Derfor gav jeg dem Anordninger, som ikke er gode, og Lovbud ved hvilke de ikke vandt Liv;
26 A bung kah cacuek boeih te a doe vaengah amih kah kutdoe lamloh amamih te ka poeih sak. Amih te ka pong sak daengah ni BOEIPA kamah te m'ming uh eh.
jeg gjorde dem urene ved deres Gaver, idet de lod alt hvad der åbner Moders Liv, gå igennem Ilden; thi jeg vilde have dem til at stivne af Rædsel, at de måtte kende, at jeg er HERREN.
27 Te dongah hlang capa aw Israel imkhui te voek. Ka Boeipa Yahovah loh a thui he amih taengah thui pah. Kai he na pa rhoek loh n'hliphen uh tih boekoeknah la kai taengah boe a koek uh.
Derfor, Menneskesøn, tal til Israels Hus og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Eders Fædre hånede mig ydermere ved at være troløse imod mig.
28 Amih te paek ham ka kut ka phuel thil khohmuen khuila amih te ka khuen. Te vaengah a sang la a hmuh som boeih neh thing bu boeih taengah amih kah hmueih te pahoi a ngawn uh. Tedae amih konoinah te nawnnah la hnap a paek uh tih a hmuehmuei botui te hnap a khueh uh daengah amih kah tuisi te a doeng uh.
Jeg bragte dem til det Land jeg med løftet Hånd havde svoret at give dem; men hver Gang de så en høj Bakke eller et løvrigt Træ ofrede de der deres Slagtofre og bragte deres krænkende Offergave; der beredte de deres liflige Duft og udgød deres Drikofre.
29 Te dongah amih te, “Balae hmuensang la na mop thil uh te?” ka ti nah. Tedae a ming te tahae khohnin due Bamah la a khue.
Da sagde jeg til dem: "Hvad er det for en Offerhøj, I går hen til?" Og derfor bærer den endnu den Dag i Dag Navnet Offerhøj.
30 Te dongah ka Boeipa Yahovah loh a thui he Israel imkhui te thui pah. Na pa longpuei ah na poeih uh tih amih kah sarhingkoi hnukah na cukhalh uh nama?
Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Gør I eder ikke urene på eders Fædres Vis og boler med deres væmmelige Guder?
31 Nangmih kah hmai te na ca rhoek paan sak ham na kutdoe na tloeng uh tih mueirhol cungkuem neh tihnin due na poeih uh. Israel imkhui nangmih long nim kai na dawt eh? Nangmih te kan dawt sak mahpawh. Kai hingnah ni tite ka Boeipa Yahovah kah olphong ni.
Ja, når I bringer eders Gaver, når I lader eders Sønner gå igennem Ilden, gør I eder den Dag i Dag urene til Ære for alle eders Afgudsbilleder - og så skulde jeg lade mig rådspørge af eder, Israels Hus? Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg lader mig ikke rådspørge af eder!
32 Thing neh lungto bawk ham namtom neh diklai huiko bangla om sih tila nangmih te na lungbuei ah kun cakhaw om rhoe om mahpawh.
Hvad der er kommet op i eders Sind, skal visselig ikke ske; I siger: "Vi vil være som Folkene, som Slægterne i andre Lande og dyrke Træ og Sten!"
33 Kai tah hingnah ni tite ka Boeipa Yahovah kah olphong ni. Tlungluen kut neh ban ka thueng tih kosi ka hawk neh nangmih kan manghai thil het mahpawt nim?
Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Med stærk Hånd og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg vise, at jeg er eders Konge.
34 Nangmih te pilnam lamloh kang khuen vetih diklai lamloh nangmih te kan coi ni. Amih lakli ah tlungluen kut neh n'taekyak tih bantha a thueng phoeiah ni kosi neh ka hawk thil.
Med stærk Hånd og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg føre eder bort fra Folkeslagene og samle eder fra de Lande, hvor I er spredt,
35 Pilnam kah khosoek la nangmih te kang khuen vetih nangmih te na maelhmai, maelhmai ah lai kan tloek ni.
og bringe eder til Folkeslagenes Ørken, og der vil jeg gå i Rette med eder Ansigt til Ansigt.
36 Egypt khohmuen kah khosoek ah na pa rhoek lai ka tloek thil bangla nangmih soah lai ka tloek ni. He tah Boeipa Yahovah kah olphong ni.
Som jeg gik i Rette med eders Fædre i Ægyptens Ørken, vil jeg gå i Rette med eder, lyder det fra den Herre HERREN.
37 Nangmih te mancai hmuiah kam pah sak vetih paipi kah pinnah khuila nangmih kam pawk puei ni.
Jeg vil lade eder gå under Staven og føre eder fuldtalligt frem.
38 Kai aka tloelh tih boe aka koek thil te nangmih lamloh ka kuet ni. A lampahnah khohmuen lamloh amih ka khuen cakhaw Israel khohmuen la kun mahpawh. Te vaengah BOEIPA kamah he nan ming uh bitni.
Jeg vil fraskille dem, der var genstridige og faldt fra mig; jeg fører dem ud af deres Udlændigheds Land, men til Israels Land skal de ikke komme; og I skal kende, at jeg er HERREN.
39 Te dongah nangmih Israel imkhui ham ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Hlang te a mueirhol paan saeh lamtah thothueng ngawn saeh. Tedae a hnukah kai ol na hnatun uh ngawn mahpawh. Te cakhaw ka ming cim he na kutdoe neh, na mueirhol neh koep na poeih uh mahpawh.
Men I, Israels Hus! Så siger den Herre HERREN: Gå hen og dyrk hver sit Afgudsbillede, men siden skal I visselig høre min Røst og ikke mere vanhellige mit hellige Navn med eders Offergaver og Afgudsbilleder.
40 He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni. Israel tlang sang kah ka tlang cim dongah diklai tom kah Israel imkhui tom loh kai m'bawk uh ni. Teah te amih ka doe vetih nangmih kah khosaa neh nangmih buham thaihcuek khaw, nangmih kah hnocim boeih te khaw ka toem ni.
Thi på mit hellige Bjerg, på Israels høje Bjerg, lyder det fra den Herre HERREN, der skal hele Israels Hus i Landet tjene mig; der vil jeg vise dem mit Velbehag, og der vil jeg spørge efter eders Offerydelser og Førstegrødegaver, alt, hvad I vil hellige.
41 Nangmih te hmuehmuei botui la kan moeithen vaengah tah nangmih te pilnam rhoek lamloh kang khuen tih nangmih te diklai lamloh kan coi. Amih taengah n'taekyak cakhaw namtom mikhmuh kah nangmih lakli ah ka ciim uh bitni.
Ved den liflige Duft vil jeg vise eder mit Velbehag, når jeg fører eder ud fra Folkeslagene og samler eder fra alle de Lande, hvor I er spredt, og jeg vil på eder vise mig som den Hellige for Folkenes Øjne.
42 Israel khohmuen khuila nangmih kam pawk puei vaengah BOEIPA kamah te nan ming uh bitni. Te khohmuen te ni na pa rhoek taengah paek ham ka kut ka phuel thil.
Og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg fører eder til Israels Jord, det Land, jeg med løftet Hånd svor at give eders Fædre.
43 Te vaengah na longpuei neh na khoboe rhamlang boeih te pahoi na poek uh bitni. Te loh m'poeih uh dongah nangmih kah boethae cungkuem na saii uh te khaw nangmih maelhmai te na ko- oek uh ni.
Der skal I ihukomme eders Veje og alle de Gerninger, I gjorde eder urene med, så I ledes ved eder selv for alt det onde, I øvede.
44 Aka poci Israel imkhui aw nangmih kah boethae longpuei tarhing ah pawt tih na khoboe rhamlang bangla ka ming ham nangmih kan saii vaengah BOEIPA kamah te nan ming uh bitni. He tah Boeipa Yahovah kah olphong ni,” a ti.
Og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg gør således med eder for mit Navns Skyld, ikke efter eders onde Veje og skændige Gerninger, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN.
45 Te phoeiah BOEIPA ol te kai taengah ha pawk tih,
HERRENs Ord kom til mig således:
46 “Hlang capa aw, na maelhmai tuithim longpuei la mael lah. Tuithim te saep lamtah tuithim khohmuen kah duup te tonghma thil thui loh Nagev khorham kah kohong khatben lam kah profet ol thui lah.
Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Sønden og lad din Tale strømme sønderpå og profeter mod Sydlandets Skov!
47 Tuithim duup te thui pah lamtah ka Boeipa Yahovah loh a thui BOEIPA ol he hnatun saeh. Nangmih taengah hmai ka hlup vetih nangmih kah thing a thingsup boeih neh thing koh boeih te a hlawp ni. Hmairhong hmaisai khaw thi pawt vetih tuithim lamloh tlangpuei duela maelhmai boeih te rhangto uh ni.
Sig til Sydlandets Skov: Hør HERRENs Ord! Så siger den Herre HERREN: Jeg sætter Ild på dig, og den skal fortære alle Træer i dig, både friske og tørre; den luende Ild skal ikke slukkes, og alle Ansigter skal svides fra Syd til Nord.
48 BOEIPA kamah loh ka toih tih a thih pawt te pumsa loh boeih a hmuh uh ni,” a ti.
Og alt Kød skal se, at jeg, HERREN, har tændt den; den skal ikke slukkes!
49 Te dongah, “Ka Boeipa Yahovah aw amih loh kai he, 'Anih te neh aka thuidoek pawt nim?' a ti uh,” ka ti.
Da sagde jeg: "Ak, Herre, HERRE, de siger om mig, at jeg altid taler i Lignelser!"