Esther 4
1 A saii boeih te Mordekai loh a ming. Te dongah Mordekai loh a himbai te a phen tih tlamhni neh hmaiphu a yil. Khopuei khui ah cet tih a pang khaw a len la hlut hlut pang.
Der Mardokaj fik alt det at vide, som var sket, da sønderrev Mardokaj sine Klæder og førte sig i Sæk og Aske og gik ud midt i Staden og raabte med stort og bittert Skrig.
2 Tedae tlamhni pueinak neh manghai vongka khuila a kun uh noek pawt dongah manghai vongka hmai hil tah cet.
Og han kom hen lige foran Kongens Port; thi man maatte ikke gaa ind ad Kongens Port, klædt i Sæk.
3 A paeng, paeng boeih ah manghai kah ol neh a olkhan loh a pha nah hmuen kah Judah ham tah nguekcoinah muep om. Te dongah yaehnah, rhahnah rhaengsaelung neh, tlamhni, hmaiphu neh muep bol uh.
Og i hvert Landskab og paa hvert Sted, hvor Kongens Ord og hans Lov kom hen, var der en stor Sorg iblandt Jøderne og Faste og Graad og Hylen; mange laa i Sæk og Aske.
4 Te vaengah Esther kah hula rhoek neh a imkhoem te cet tih a taengah a puen pah dongah manghainu khaw sut poi. Te dongah Mordekai te himbai bai sak ham neh a dongkah a tlamhni te dul pah ham a tueih pah dae doe pawh.
Da kom Esthers unge Piger og hendes Kammertjenere og gave hende det til Kende, og Dronningen blev meget bange, og hun sendte Klæder for at lade Mardokaj iføre sig dem og for at tage hans Sørgedragt bort fra ham; men han tog ikke imod dem.
5 Esther loh a mikhmuh ah aka thotat manghai imkhoem Hathakh te a khue tih Mordekai kawng te metla om tih mebang khaw ming hamla a uen.
Da kaldte Esther ad Hathak, en af Kongens Kammertjenere, som han havde beskikket til at staa for hendes Ansigt, og hun gav ham Befaling til Mardokaj for at fornemme, hvad det var, og hvorfor dette skete?
6 Hathakh khaw khopuei toltung ah manghai vongka hmai kah Mordekai taengla cet.
Da gik Hathak ud til Mardokaj paa Stadens Torv, som var foran Kongens Port.
7 Te vaengah Mordekai loh amah aka mah boeih khaw, amih Judah, Judah milh sak ham Haman loh manghai baiphaih khuiah a paek ham tangka ciim a thui te khaw,
Og Mardokaj gav ham til Kende alt, hvad ham var vederfaret, og Forklaring om det Sølv, som Haman havde sagt, at han vilde tilveje Kongens Skatkammer for Jøderne, hvis han maatte omkomme dem.
8 amih mitmoeng sak ham Shushan ah olkhan catlaep ca a paek te Esther tueng ham neh a taengah thui pah ham khaw Hathakh taengah a paek. Esther te manghai taengah amah hloep ham aka kun la, a pilnam ham a mikhmuh ah a moeh la uen ham khaw a taengah a thui pah.
Og han gav ham Genparten af den skrevne Befaling, som var given i Susan, om at ødelægge dem for at lade Esther se den og underrette hende derom og for at paalægge hende at gaa ind til Kongen og bønfalde ham og bede ham om Naade for sit Folk.
9 Hathakh te mael tih Mordekai ol te Esther taengah a thui pah.
Og Hathak kom og gav Esther Mardokajs Ord til Kende.
10 Esther loh Hathakh te a voek tih Mordekai ham te anih taengah,
Da sagde Esther til Hathak og gav ham Befaling til Mardokaj:
11 “Manghai kah sal rhoek boeih neh pilnam khaw, manghai kah paeng long khaw, huta neh tongpa boeih khaw, a olkhan pakhat nen khaw a khue pawt ah vongup khui la manghai taengla aka mop tah a duek ham coeng ni, manghai loh a taengah sui mancai a doe bueng ni dawk a hing khaw na ming uh. Tedae kamah he manghai taengla kun ham akhaw khohnin sawmthum khuiah n'khue moenih,” tila a uen.
Alle Kongens Tjenere og Folket i Kongens Landskaber vide, at for hver Mand eller Kvinde, som gaar til Kongen i den inderste Forgaard uden at være kaldet, er der en Lov, at man skal slaa ham ihjel, uden saa er, at Kongen udrækker Guldspiret imod ham, at han maa leve; jeg er ikke kaldet at komme til Kongen nu i tredive Dage.
12 Esther kah ol te Mordekai taengla a puen pauh.
Og de forkyndte Mardokaj Esthers Ord.
13 Mordekai loh Esther taengla ol a mael hamla, “Judah boeih akhaw manghai im kah tah loeih ni tila na hinglu khuiah lutlat boeh.
Da sagde Mardokaj, at de skulde give dette Svar tilbage til Esther: Tænk ikke i din Sjæl, at du vil redde dig i Kongens Hus ene af alle Jøderne.
14 Tahae tue ah he kholak ah na ngam khaw na ngam mai khaming. Judah ham khangnah he hmuen tloe lamloh ha pai bitni. Tedae namah neh na pa imkhui loh na milh uh khaw u long a ming. Tedae hae tue vaengkah ham manghai la na poeh?” a ti nah.
Thi dersom du tier paa denne Tid, da skal en Vederkvægelse og Redning beskikkes for Jøderne fra et andet Sted, men du og din Faders Hus, I skulle omkomme; og hvo ved, om du, for en Tids Skyld som denne, er kommen til kongelig Værdighed?
15 Te dongah Esther loh Mordekai taengla ol a mael tih,
Da sagde Esther, at man skulde give dette Svar tilbage til Mardokaj:
16 “Cet laeh, Shushan ah aka phoe Judah pum te calui lamtah kai hamla yaeh uh laeh. Khoyin khothaih hnin thum khuiah caak ca uh boeh, tui khaw o uh boeh. Kai neh ka tanu rhoek khaw te tlam te ka yaeh uh eh. Te phoeiah tah olkhan bangla a om pawt akhaw manghai taengla ka cet vetih a milh khaw ka milh mai bitni,” a ti nah.
Gak, samler alle Jøderne, som findes i Susan, og faster for mig, og I skulle ikke æde, ej heller drikke i tre Dage, Nat og Dag, ogsaa jeg og mine unge Piger ville ligeledes faste; og saaledes vil jeg gaa ind til Kongen, hvilket ikke er efter Loven, og omkommer jeg saa, saa faar jeg at omkomme.
17 Te dongah Mordekai te cet tih Esther loh a taengah a uen bangla boeih a saii.
Og Mardokaj gik bort og gjorde efter alt det, som Esther havde befalet ham.
