Caeltueih 26
1 Paul te Agrippa loh, “Namah kawng na thui thai coeng,” a ti nah. Te dongah Paul loh kut a yueng tih,
Men Agrippa sagde til Paulus: „Det tilstedes dig at tale om dig selv.” Da udrakte Paulus Haanden og forsvarede sig saaledes:
2 “Manghai Agrippa, Judah rhoek loh n'tingtoeh kawng boeih dongah tihnin kah namah hmaiah huul uh ham ka cai he yoethen la ka poek.
„Jeg agter mig selv lykkelig, fordi jeg i Dag skal forsvare mig for dig angaaende alle de Ting, for hvilke jeg anklages af Jøderne, Kong Agrippa!
3 Olpuei la Namah khaw Judah rhoek kah khosing neh oldawtnah boeih aka ming la na om. Ka ol he vawlhvawlh na hnatun ham kam bih.
navnlig fordi du er kendt med alle Jødernes Skikke og Stridsspørgsmaal; derfor beder jeg dig om, at du taalmodigt vil høre mig.
4 A tongcuek lamloh ka namtu taengah ka om tih Jerusalem ah ka camoe lamkah ka om ka ih khaw Judah rhoek loh boeih a ming uh.
Mit Levned fra Ungdommen af, som fra Begyndelsen har været ført iblandt mit Folk og i Jerusalem, vide alle Jøderne Besked om;
5 Bawknah khuiah kaimih kah buhlaelh he a cuep kahlik vanbangla Pharisee pakhat la ka hing te, phong sak ham ngaih uh cakhaw kai he m'ming uh hlaai coeng.
thi de kende mig i Forvejen lige fra først af (om de ellers ville vidne), at jeg har levet som Farisæer efter det strengeste Parti i vor Gudsdyrkelse.
6 Tahae ah he Pathen loh a khueh olkhueh, a pa rhoek taengkah ngaiuepnah dongah ka pai nen ni lai n'tloek thil.
Og nu staar jeg her og dømmes for Haabet paa den Forjættelse, som er given af Gud til vore Fædre,
7 Kamah pacaphung loh khoyin khothaih thahluenah neh a bawk tih pha hamla a ngaiuep. Manghai aw, te ngaiuepnah kawng dongah ni Judah rhoek loh n'tingtoeh.
og som vort Tolvstammefolk haaber at naa frem til, idet de tjene Gud uafladeligt Nat og Dag; for dette Haabs Skyld anklages jeg af Jøder, o Konge!
8 Pathen loh aka duek a thoh coeng atah ba dongah lae nangmih loh aka tangnahmueh bangla lai na tloek uh.
Hvor kan det holdes for utroligt hos eder, at Gud oprejser døde?
9 Kai kamah khaw Nazareth Jesuh ming te a kingkalh la muep saii thil ham a kuek tila kana poek thil van.
Jeg selv mente nu ogsaa at burde gøre meget imod Jesu, Nazaræerens Navn,
10 Jerusalem ah khaw ka saii tih, khosoihham rhoek taengkah saithainah ka dang dongah hlangcim te yet te thongim ah kamah loh ka uup coeng. Amih aka ngawn rhoek kah lungcang khaw ka kuk coeng.
og det gjorde jeg ogsaa i Jerusalem; og jeg indespærrede mange af de hellige i Fængsler, da jeg havde faaet Fuldmagt dertil af Ypperstepræsterne, og naar de bleve slaaede ihjel, gav jeg min Stemme dertil.
11 Tunim takuem ah khaw amih te tholhphu ka paek taitu tih, soehsal ham khaw ka tanolh coeng. Te vaengah taoe ka angsai tih kho voel duela amih te ka hnaemtaek.
Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligt, og rasende end mere imod dem forfulgte jeg dem endog til de udenlandske Byer.
12 Khosoihham rhoek kah saithainah, kotluepnah neh Damasku la ka cet.
Da jeg i dette Øjemed drog til Damaskus med Fuldmagt og Myndighed fra Ypperstepræsterne,
13 Manghai aw, longpuei kah khothun lung ah, vaan khomik kah a aa aka poe vangnah loh kamah neh ka taengkah aka cet hmaih rhoek te phuk n'tue te ka hmuh.
saa jeg undervejs midt paa Dagen, o Konge! et Lys fra Himmelen, som overgik Solens Glans, omstraale mig og dem, som rejste med mig.
14 Diklai la boeih ka bung uh vaengah ol pakhat ka yaak tih Hebrew ol la kai taengah, “Saul, Saul, ba ham lae kai nan hnaemtaek, suehling thuih ham te na mangkhak aih mai,” a ti.
Men da vi alle faldt til Jorden, hørte jeg en Røst, som sagde til mig i det hebraiske Sprog: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig? det bliver dig haardt at stampe imod Brodden.
15 Te vaengah kamah loh u nang nim ca Boeipa,” ka ti nah. Te dongah Boeipa loh, 'Kai tah nang loh na hnaemtaek Jesuh ni.
Og jeg sagde: Hvem er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus, som du forfølger.
16 Tedae thoo lamtah namah kho dongah pai laeh. Kai taengla na moe tih nang taengla ka moe van vaengkah tueihyoeih neh laipai la nang coelh ham ni nang taengah ka phoe.
Men rejs dig og staa paa dine Fødder; thi derfor har jeg vist mig for dig, for at udkaare dig til Tjener og Vidne, baade om det, som du har set, og om mine kommende Aabenbaringer for dig,
17 Pilnam neh namtom kut lamkah nang aka hlawt, kamah long ni amih mik dai sak ham,
idet jeg udfrier dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvilke jeg udsender dig
18 yinnah lamkah vangnah la, Satan kah saithainah lamloh Pathen taengla bal puei ham, amih te tholh khodawkngainah, kai dongah tangnah neh a ciim tangtae rhoek taengah hmulung dang sak ham amih taengla nang kan tueih,’ a ti.
for at oplade deres Øjne, saa de maa omvende sig fra Mørke til Lys og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne faa Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen paa mig.
19 Te dongah manghai Agrippa aw, vaan mangthui te aka lokhak la ka om moenih.
Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig imod det himmelske Syn;
20 Tedae lamhma la Damasku ah, te phoeiah Jerusalem, Judea paeng pum neh namtom rhoek taengah khaw tholh yut tih Pathen taengla mael sak ham, yutnah neh a tingtawk la khoboe hlawt ham ni ka puen pah.
men jeg forkyndte baade først for dem i Damaskus og saa i Jerusalem og over hele Judæas Land og for Hedningerne, at de skulde fatte et andet Sind og omvende sig til Gud og gøre Gerninger, Omvendelsen værdige.
21 Te dongah ni bawkim khuiah aka om kai he Judah rhoek loh n'tuuk tih ngawn ham m'moeh uh.
For denne Sags Skyld grebe nogle Jøder mig i Helligdommen og forsøgte at slaa mig ihjel.
22 Tedae Pathen taengkah bomnah ka dang dongah ni tihnin due tanoe kangham taengah ka pai tih ka laipai. Hmailong ah om hamla cai tih tonghma rhoek neh Moses loh a thui te a pueh la ka thui moenih.
Det er altsaa ved den Hjælp, jeg har faaet fra Gud, at jeg har staaet indtil denne Dag og vidnet baade for smaa og store, idet jeg intet siger ud over det, som baade Profeterne og Moses have sagt skulde ske,
23 Khrih loh patang cakhaw, pilnam neh namtom taengah vangnah te doek ham a cai dongah aka duek khuiah thohkoepnah loh a lamhma sak,” a ti nah.
at Kristus skulde lide, at han som den første af de dødes Opstandelse skulde forkynde Lys baade for Folket og for Hedningerne.”
24 Te nen te a huul uh dongah Phesto loh ol ue neh, “Paul, na ang coeng, na cabu cungkuem loh lutlatnah la m'vil coeng,” a ti nah.
Men da han forsvarede sig saaledes, sagde Festus med høj Røst: „Du raser, Paulus! den megen Lærdom gør dig rasende.”
25 Tedae Paul loh, “Hlangcong Phesto aw ka ang moenih, oltak neh cuepmueihnah ol ni ka thui.
Men Paulus sagde: „Jeg raser ikke, mægtigste Festus! men jeg taler sande og betænksomme Ord.
26 He kawng he manghai loh a ming coeng dongah amah taengah khaw sayalh la ka thui. Anih ham pakhat khaw ka phah tih ka rhoih pawt moenih. Congket kah aka om khaw a saii mai he.
Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt, efterdi jeg er vis paa, at slet intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke sket i en Vraa.
27 Manghai Agrippa, tonghma rhoek ke na tangnah a? Na tangnah te ka ming,” a ti nah.
Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror dem.”
28 Te vaengah Paul te Agrippa loh, “Khrihca la saii ham kai khaw rhaih nan yoek coeng he,” a ti nah.
Men Agrippa sagde til Paulus: „Der fattes lidet i, at du overtaler mig til at blive en Kristen.”
29 Tedae Paul loh, “Nang bueng pawt tih tihnin kah kai ol aka hnatun rhoek boeih he khaw hloong kah a voel ah he kamah ka om bangla metlam a om poek eh tite Pathen taengah a toi a sen la ka thangthui,” a ti nah.
Men Paulus sagde: „Jeg vilde ønske til Gud, enten der fattes lidet eller meget, at ikke alene du, men ogsaa alle, som høre mig i Dag, maatte blive saadanne, som jeg selv er, paa disse Lænker nær.”
30 Te vaengah manghai khaw, khoboei khaw, Bernike khaw, amih taengkah aka ngol rhoek khaw boeih thoo uh.
Da stod Kongen op og Landshøvdingen og Berenike og de, som sade hos dem.
31 A khoe uh phoeiah tah pakhat pakhat taengah thui uh thae tih, “Hekah hlang loh a saii he pakhat pataeng dueknah nen khaw, hloong nen khaw a tiing moenih,” a ti uh.
Og da de gik bort, talte de med hverandre og sagde: „Denne Mand gør intet, som fortjener Død eller Lænker.”
32 Te dongah Agrippa loh Phesto taengah, “Hekah hlang loh Kaisar te pha voel pawt cakhaw hlah hamla coeng thai,” a ti nah.
Men Agrippa sagde til Festus: „Denne Mand kunde være løsladt, dersom han ikke havde skudt sig ind under Kejseren.”
