Caeltueih 14
1 Ikoniam a pha vaengah Judah rhoek kah tunim la kun rhoi tih a thui bal dongah Judah neh Greek rhaengpuei te yet loh a tangnah uh.
Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i Jødernes Synagoge og talte således, at en stor Mængde, både af Jøder og Grækere, troede.
2 Te vaengah olaek Judah rhoek loh namtom kah a hinglu te a cahoeh pa uh tih manuca rhoek te a hnaep uh.
Men de Jøder, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind og satte ondt i dem imod Brødrene.
3 Te dongah Boeipa ham sayalh la a tue puet a loh rhoi tih a lungvatnah ol te a phong. Miknoek neh khobae rhambae amih rhoi kut neh saii ham a paek.
De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i Herren, som gav sin Nådes Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og Undere ske ved deres Hænder.
4 Tedae kho khuikah rhaengpuei tah paek uh thae tih, hlangvang loh Judah rhoek taengah, hlangvang loh caeltueih rhoek taengah om uh.
Men Mængden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jøderne, andre med Apostlene.
5 Te vaengah amih rhoi neet ham neh dae hamla namtom rhoek khaw, Judah rhoek neh a boei rhoek khaw thathohnah a khueh.
Men da der blev et Opløb, både af Hedningerne og Jøderne med samt deres Rådsherrer, for at mishandle og stene dem,
6 A yaak uh vaengah Lukaonia kho rhoek, Lustra neh Derbe pingpang la yong uh tih,
og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,
7 olthangthen aka phong la pahoi om uh.
og der forkyndte de Evangeliet.
8 Lustra ah tattloel hlang pakhat tah a kho dongah sut ngol. Anih tah a manu bung lamkah khawn coeng tih a pongpa noek moenih.
Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesløs i Fødderne, lam fra Moders Liv, og han havde aldrig gået.
9 Anih long khaw Paul kah a thui te a hnatun. Anih te Paul loh a hmaitang hatah a hoeih hamla tangnah a khueh te a hmuh.
Han hørte Paulus tale; og da denne fæstede Øjet på ham og så, at han havde Tro til at frelses, sagde han med høj Røst:
10 Te dongah ol ue la, “Na kho dongah a dueng la pai,” a ti nah. Te daengah dawm soi tih cet.
"Stå ret op på dine Fødder!" Og han sprang op og gik omkring.
11 Paul kah a saii te hlangping loh a hmuh uh vaengah a ol a huel uh tih Lukaonia ol neh, “Pathen rhoi tah hlang la ha saa uh tih mamih taengla ha rhum rhoi coeng,” a ti uh.
Men da Skarerne så, hvad Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde på Lykaonisk: "Guderne ere i menneskelig Skikkelse stegne ned til os."
12 Paul tah olka neh aka poek la a om dongah Barnabas te Zeus, Paul te khaw Hermes a sui uh.
Og de kaldte Barnabas Zens, men Paulus Hermes, fordi han var den, som førte Ordet.
13 Kho taengah aka om Zeus khosoih long khaw hmueih nawn ham a ngaih dongah vaito neh rhaihulh te vongka kah hlangping taengla hang khuen.
Men Præsten ved Zenstemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.
14 Tedae caeltueih rhoi Barnabas neh Paul loh a yaak rhoi vaengah a himbai te a phen rhoi phoeiah hlangping te a muk rhoi tih pang rhoi.
Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hørte dette, sønderreve de deres Klæder og sprang ind i Skaren,
15 Te vaengah, “Ka hlang rhoek aw hekah he bahamlae na saii uh. Kaimih rhoi khaw nangmih bangla hlang van boeiloeih ni. A honghi lamloh aka hing Pathen taengla na bal uh ham ni nangmih taengah olthangthen thui la a om. Amah loh vaan neh diklai, tuitunli neh a khuikah aka om boeih khaw a saii.
råbte og sagde: "I Mænd! hvorfor gøre I dette? Vi ere også Mennesker, lige Kår undergivne med eder, og vi forkynde eder Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der er i dem;
16 Khum tangtae rhuirhong khuiah khaw namtom boeih te amah loh a longpuei ah pongpa sak ham a khueh.
han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre deres egne Veje,
17 Te vaengah a then saii te a hlahpham tih amah kawng te a bil moenih. Khoning vaengah a thaitak la nangmih taengah vaan rhotui khaw m'paek dongah ni na thinko te buh neh omngaihnah neh a hah,” a ti nah rhoi.
ihvorvel han ikke lod sig selv være uden Vidnesbyrd, idet han gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og mættede eders Hjerter med Føde og Glæde."
18 Hnaeng hnaeng a thui rhoi long te ni amih rhoi taengah hmueih ngawn pawt ham hlangping te a duem sak pueng.
Og det var med Nød og næppe, at de ved at sige dette afholdt Skarerne fra at ofre til dem.
19 Te vaengah Antiok neh Ikonium lamkah aka pawk Judah rhoek loh hlangping te a yoek tih Paul te a dae uh. Anih te duek coini tila a poek uh dongah khopuei vongvoel la a mawt uh.
Men der kom Jøder til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalte Skarerne og stenede Paulus og slæbte ham uden for Byen i den Tro, at han var død.
20 Tedae anih te hnukbang rhoek loh a vael uh vaengah thoo tih khopuei khuila kun. A vuen ah Barnabas neh Derbe la cet rhoi.
Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i Byen. Og den næste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.
21 Olthangthen a phong uh loh khopuei te muep a bang sak phoeiah Lustra, Ikonium neh Antiok la bal uh.
Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia
22 Hnukbang rhoek kah a hinglu te a thoh phoeiah, “Tangnah dongah ngol pai thai ham neh Pathen ram khuiah kun ham he mamih loh phacip phabaem muep tong ham a kuek, “tila a hloep.
og styrkede Disciplenes Sjæle og påmindede dem om at blive i Troen og om, at vi må igennem mange Trængsler indgå i Guds Rige.
23 Hlangboel takuem ah amamih kah a ham la a coelh rhoek te khaw yaehnah neh thangthui uh tih aka tangnah te Boeipa amah taengah taengah a nawn uh.
Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt Ældste for dem, overgave de dem under Bøn og Faste til Herren, hvem de havde givet deres Tro.
24 Te phoeiah Pisidia te a paan rhoi tih Pamphylia la pawk rhoi.
Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien.
25 Perga ah olka a thui rhoi tih Attalia la suntla rhoi.
Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.
26 Te lamkah loh Antiok la kat rhoi. Te lamloh bibi coeng sak ham Pathen kah lungvatnah dongah tloeng la om coeng.
Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne overgivne til Guds Nåde til den Gerning, som de havde fuldbragt.
27 A pha rhoi vaengah hlangboel te a cului tih Pathen loh amih rhoi taengah a saii boeih neh namtom rhoek ham tangnah thohka a ong pah te a puen pah.
Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde åbnet en Troens Dør for Hedningerne.
28 Tedae hnukbang rhoek taengah a tue a loh rhoi khaw yool van pawh.
Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene.
