< 2 Kawrin 1 >
1 Pathen kah kongaih dongah Khrih Jesuh kah caeltueih Paul neh manuca Timothy loh, Kawrin kah aka om Pathen hlangboel neh Akhaia pum ah aka om hlangcim boeih taengah kan yaak sak.
Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle de hellige, som ere i hele Akaja:
2 A pa Pathen neh Boeipa Jesuh Khrih taeng lamkah lungvatnah neh ngaimongnah tah nangmih taengah om saeh.
Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
3 Sitlohnah a pa neh thaphohnah boeih kah Pathen, Pathen neh mamih Boeipa Jesuh Khrih kah a napa tah uemom pai saeh.
Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,
4 Kaimih kah phacip phabaem soeprhaep dongah amah loh mamih n'hloep. Te daengah ni Pathen loh mamih n'hloep tih tekah thaphohnah lamloh phacip phabaem soeprhaep dongah aka om rhoek te mamih loh n'hloep thai eh.
som trøster os under al vor Trængsel, for at vi må kunne trøste dem, som ere i alle Hånde Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!
5 Khrih kah patangnah loh mamih taengah a baetawt vanbangla, Khrih rhangneh mamih kah thaphohnah khaw baetawt van.
Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, således bliver også vor Trøst rigelig ved Kristus.
6 Tahae ah n'lawn uh cakhaw nangmih ham thaphohnah neh khangnah la om coeng. N'hloephoelh akhaw nangmih kah thaphohnah la om. Ka patang uh vaengah tekah patangnah tah amah ah uehnah la thoeng.
Men hvad enten vi lide Trængsel, sker det til eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, sker det til eders Trøst, som viser sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som også vi lide; og vort Håb om eder er fast,
7 Te dongah kaimih kah ngaiuepnah tah nangmih ham khangmai coeng. Aka ming long tah patangnah neh thaphohnah kah pueipo banglam khaw na om tangloeng.
efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne, således ere I det også i Trøsten.
8 Manuca rhoek na mangvawt uh ham ka ngaih uh moenih. Mamih kah phacip phabaem bangla Asia ah om. Thaomnah kaha voelah a puehkan la bakba n'hap uh tih mamih hing ham pataeng n'tal uh coeng te.
Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om den Trængsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvættes besværede, over Evne, så at vi endog mistvivlede om Livet.
9 Tedae mamih tah mah khuiah dueknah te oltloeknahla ng'khueh. Te dongah mah dongah aka pangtung la om uh boel sih lamtah aka duek rhoek te aka thoh Pathen dongah pangtung uh sih.
Ja, selv have vi hos os selv fået det Svar: "Døden", for at vi ikke skulde forlade os på os selv, men på Gud, som oprejser de døde,
10 Amah loh te tluk aih la dueknah lamloh mamih n'hlawt coeng tih n'hlawt bal ni. N'hlawt bal pueng ni tila amah te n'ngaiuep uh.
han, som friede os ud af så stor en Dødsfare og vil fri os, til hvem vi have sat vort Håb, at han også fremdeles vil fri os,
11 Nangmih loh kaimih ham rhenbihnah nen khaw m'bongyong uh. Te daengah ni mamih taengkah maelhmai cungkuem loh kutdoe neh cungkuem la mamih yuengla a uem eh.
idet også I komme os til Hjælp med Bøn for os, for at der fra mange Munde må blive rigeligt takket for os, for den Nåde, som er bevist os.
12 Mamih mingcimnah kah laipai tah mamih kah hoemdamnah la om coeng he. Te tah Pathen kah moeihoeihnah neh cimcaihnah khuikah ni. Te dongah nangmih taengah taoe tah pumsa cueihnah nen pawt tih Pathen kah lungvatnah nen ni Diklai ah kho ka sak uh.
Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds Hellighed og Renhed, ikke i kødelig Visdom, men i Guds Nåde have vi færdedes i Verden, men mest hos eder.
13 Nangmih ham kan daek uh phoeiah na tae uh tih na ming uh te khaw a tloe moenih, a bawtnah te na hmat uh bitni tila ka ngaiuep.
Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I læse eller også erkende; men jeg håber, at I indtil Enden skulle erkende,
14 A cungvang neh kaimih nan hmat uh vanbangla mamih Boeipa Jesuh kah khohnin ah nangmih khaw kaimih kah, kaimih khaw nangmih kah thangpomnah la n'om uh.
ligesom I også til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros, ligesom I ere vor, på den Herres Jesu Dag.
15 A pabae la lungvatnah na dang uh ham te pangtungnah neh nangmih taengla pawk ham ka cai lamhma.
Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme først til eder, for at I skulde få Nåde to Gange,
16 Tedae nangmih taeng longah Makedonia la ka lan vetih, Makedonia lamloh nangmih taengla koep ka pawk vaengah nangmih loh Judea la n'thak uh.
og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien at komme til eder og blive befordret videre af eder til Judæa.
17 He tlam he ka cai dongah a phoeng la ka rhoidoeng van moenih. Ka thui te khaw pumsa nim? Te dongah a tak te a tak bangla, a hong tah a hong bangla kamah taengah rhep om saeh.
Når jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da så handlede i Letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kødet, for at der hos mig skal være Ja, Ja og Nej, Nej?
18 Pathen tah uepom la om ta. Tedae a hong a tak khaw kaimih kah olka he nangmih taengah a om moenih.
Så sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.
19 Nangmih taengah Pathen capa Jesuh Khrih ni mamih loh n'hoe. Kai neh, Silvanas neh, Timothy lamloh a hong a tak he a om moenih. Tedae Boeipa amah dongah tah a tak ni aka om.
Thi Guds Søn, Kristus Jesus, som blev prædiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej, men Ja er vorden i ham.
20 Pathen kah olkhueh a yet vanbanglaa tak he amah dongah ni a om. Te dongah mamih ah thangpomnah om ham khaw, amah dongah Pathen te Amen n'tiuh.
Thi så mange, som Guds Forjættelser ere, i ham have de deres Ja; derfor få de også ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.
21 Tedae te long te Khrih ah kaimih neh nangmih he n'cak sak tih Pathen loh mamih he n'koelh coeng.
Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os, er Gud,
22 Mamih khaw amah loh kutnoek n'daeng thil tih mamih thinko ah mueihla cungah te m'paek coeng.
som også beseglede os og gav os Åndens Pant i vore Hjerter.
23 Kai tah ka hinglu dongah Pathen ni laipai la ka khue. Nangmih n'hlun dongah ni Kawrin la ka pawk pawh.
Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl på, at det var for at skåne eder, at jeg ikke igen kom til Korinth.
24 Nangmih kah tangnah te ka buem uh moenih. Tedae tangnah neh na pai uh coeng dongah nangmih kah omngaihnah dongah bibipuei la ka om uh.
Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere på eders Glæde; thi i Troen stå I.