2 Khokhuen 14

1 Abijah he a napa rhoek taengla a khoem uh vaengah tah anih te David khopuei ah a up uh. Te phoeiah a capa Asa anih yueng la manghai. Anih tue vaengkah kum rha khui ah khohmuen khaw mong.

Og Abia laa med sine Fædre, og de begrove ham i Davids Stad, og Asa, hans Søn, blev Konge i hans Sted; i hans Dage havde Landet Ro i ti Aar.

2 Asa loh a Pathen BOEIPA mikhmuh ah hnothen neh a thuem ni a saii.

Og Asa gjorde det, som var godt og ret for Herrens hans Guds Øjne.

3 Kholong hmueihtuk neh hmuensang te a khoe tih kaam te a phaek. Asherah khaw a top.

Og han borttog de fremmede Altre og Højene og sønderbrød Støtterne og sønderhuggede Astartebillederne.

4 A napa rhoek kah Pathen BOEIPA toem ham neh a olkhueng neh a olpaek vai ham khaw Judah rhoek te a uen.

Og han sagde til Juda, at de skulde søge Herren, deres Fædres Gud, og gøre Loven og Budet.

5 Judah khopuei tom lamkah hmuensang neh bunglawn te a khoe tih a mikhmuh ah a ram khaw mong.

Og han borttog Højene og Solbillederne fra alle Stæder i Juda, og Riget havde Ro under ham.

6 Khohmuen te a mong dongah Judah kah kasam khopuei rhoek te a sak. Anih te BOEIPA loh a duem sak dongah te vaeng tue ah a taengah caemtloeknah om pawh.

Og han byggede faste Stæder i Juda, fordi Landet havde Ro, og der var ingen Krig imod ham i disse Aar; thi Herren skaffede ham Rolighed.

7 Te phoeiah Judah rhoek taengah, “Khopuei rhoek he sa uh sih lamtah vongtung neh rhaltoengim khaw, thohkhaih neh thohkalh khaw buen uh sih. Mamih kah Pathen BOEIPA te n'toem uh dongah khohmuen he mamih mikhmuh ah mong pueng. N'toem uh bangla a kaepvai taengah mamih he m'duem sak,” a ti nah. Te dongah a sak uh tangloeng tih thaihtak uh.

Og han sagde til Juda: Lader os bygge disse Stæder og føre Mur op omkring dem med Taarne, dobbelte Porte og Stænger, da Landet endnu ligger for os; thi vi have søgt Herren vor Gud, vi have søgt ham, og han har skaffet os Rolighed trindt omkring. Saa byggede de, og det lykkedes for dem.

8 Judah lamkah photlinglen neh cai aka muk tatthai thawng ya thum te Asa taengah om bal. Benjamin lamloh photling aka bai tih lii aka phu, tatthai hlangrhalh boeih he thawng yahnih thawng sawmrhet lo.

Og Asa havde en Hær, som bar Skjold og Spyd, af Juda tre Hundrede Tusinde og af Benjamin, som bare Skjold og spændte Bue, to Hundrede og firsindstyve Tusinde; alle disse vare vældige til Strid.

9 Te phoeiah amih te Kushi Zerah loh tatthai thawng thawngkhat, leng ya thum neh a paan tih Mareshah la pawk.

Og Morianen Sera drog ud imod dem med en Hær, tusinde Gange tusinde, og med tre Hundrede Vogne; og han kom lige til Maresa.

10 Te dongah Asa te a hmai ah cet tih Mareshah kah kolrhawk ah caemtloek rhong a pai.

Og Asa drog ud imod ham, og de rustede sig til Slag i Zefatas Dal ved Maresa.

11 Te vaengah Asa loh amah kah Pathen BOEIPA te a khue tih, “Aw BOEIPA, thadueng aka tal te boeiping laklo ah bom ham khaw namah bang a om moenih. Kaimih kah Pathen BOEIPA aw kaimih m'bom lah. Namah dongah ka hangdang uh tih namah ming nen ni he hlangping taengla ka pawk uh. Namah te kaimih kah Pathen BOEIPA ni, namah taengah tah hlanghing loh ueh mahpawh,” a ti nah.

Og Asa raabte til Herren sin Gud og sagde: Herre! hos dig, naar du vil hjælpe, gør det ingen Forskel, om en har megen eller ingen Kraft; hjælp os, Herre vor Gud! thi vi forlade os fast paa dig, og vi ere komne i dit Navn imod denne Hob; Herre! du er vor Gud, intet Menneske skal formaa noget imod dig.

12 Te dongah BOEIPA loh Kushi te Asa mikhmuh neh Judah mikhmuh ah a yawk sak tih Kushi rhoek te rhaelrham uh.

Og Herren slog Morianerne for Asas Ansigt og for Judas Ansigt, og Morianerne flyede.

13 Amih te Asa neh a taengkah pilnam loh Gerar hil duela a hloem tih Kushi lamloh a cungku sak. Amih te hinglu hlawtnah a om pawt hil BOEIPA mikhmuh neh a caem mikhmuh ah a khah coeng tih kutbuem khaw a yet la muep a phueih uh.

Og Asa og Folket, som var med ham, forfulgte dem indtil Gerar; og der faldt af Morianerne saa mange, at ingen af dem blev levende; thi de bleve knuste for Herrens Ansigt og for hans Hær; og man gjorde et saare stort Bytte.

14 Te vaengah amih soah BOEIPA taengkah birhihnah a om dongah Gerar kaepvai khopuei boeih te a ngawn uh. A khuiah kutbuem muep a om dongah khopuei tom te a poelyoe uh.

Og de sloge alle Stæder trindt omkring Gerar, thi Herrens Frygt var over disse; og de udplyndrede alle Stæderne, thi der var meget Bytte i dem.

15 Boiva kah dap khaw a ngawn uh dongah boiva neh kalauk te a cungkuem la a sol uh tih Jerusalem la mael uh.

Og de sloge ogsaa Kvægteltene, og bortførte smaat Kvæg i Mangfoldighed og Kameler, og de kom tilbage til Jerusalem.