1 Samuel 12
1 Samuel loh Israel pum taengah, “Kai taengah na thui carhui tah nangmih ol te ka hnatun dongah nangmih soah manghai pakhat ka manghai sak coeng ne.
Da sagde Samuel til al Israel: Se jeg hørte eders Røst i alt det, I sagde til mig, og jeg har sat en Konge til at regere over eder.
2 Nangmih hmai ah manghai pakhat cet pawn ni ne. Kai he ka patong tih sampok loh n'rhol cakhaw ka ca rhoek he nangmih taengah om uh van coeng. Kai khaw ka camoe lamloh tihnin duela nangmih hmai ah ka cet van coeng.
Og nu se, der vandrer Kongen for eders Ansigt, og jeg er vorden gammel og graahærdet, og se, mine Sønner ere hos eder; og jeg har vandret for eders Ansigt fra min Ungdom indtil denne Dag.
3 Heah he kai ka om tih BOEIPA hmai neh amah kah messiah hmai ah kai n'doo cakhaw, ukah vaito lae ka loh pah, ukah laak lae ka loh pah, ulae ka hnaemtaek tih ulae ka neet coeng, u kut lamkah tlansum lae ka loh. Te dongah amah taengah ka mik ka him vetih nangmih te kan sah bitni,” a ti nah.
Se, her er jeg, vidner imod mig for Herren og for hans salvede: Hvis Okse har jeg taget, og hvis Asen har jeg taget, og hvem har jeg gjort Vold, hvem har jeg fortrykt, og af hvis Haand har jeg taget Bestikkelse, saa jeg derved lukkede mine Øjne? Og jeg vil give eder det igen.
4 Tedae, “Kaimih nan hnaemtaek moenih, kaimih nan neet moenih, hlang kut lamkah hno pakhat khaw na loh moenih,” a ti uh.
Da sagde de: Du har hverken gjort os Vold, ej heller fortrykt os, og ej taget noget af nogens Haand.
5 Te phoeiah pilnam te, “Ka kut dongah hno pakhat khat khaw na hmuh uh pawt te tihnin ah BOEIPA kah laipai neh a koelh hlang kah laipai khaw nangmih taengah om,” a ti nah hatah, “Laipai om coeng,” a ti uh.
Da sagde han til dem: Herren er Vidne mod eder, og hans salvede er Vidne paa denne Dag, at I ikke have fundet noget i min Haand; og Folket sagde: Han skal være Vidne.
6 Te phoeiah pilnam taengah Samuel loh, “Moses neh Aaron khaw BOEIPA amah loh a saii tih Egypt kho lamkah na pa rhoek te khaw amah loh a caeh puei.
Fremdeles sagde Samuel til Folket: Det er Herren, som beskikkede Mose og Aron, og som førte eders Fædre op af Ægyptens Land.
7 Te dongah pai uh lamtah BOEIPA kah duengnah cungkuem loh nangmih ham neh na pa rhoek ham a saii vanbangla BOEIPA mikhmuh ah nangmih kah lai ka tloek pawn ni.
Og nu stiller eder frem, og jeg vil gaa i Rette med eder for Herrens Ansigt om alle Herrens retfærdige Gerninger, som han har gjort imod eder og imod eders Fædre.
8 Jakob loh Egypt a paan tih na pa rhoek loh BOEIPA a doek uh. Te dongah BOEIPA loh Moses neh Aaron a tueih vanbangla na pa rhoek te Egypt lamkah a khuen rhoi tih he hmuen ah kho a sak sak.
Der Jakob var kommen til Ægypten, da raabte eders Fædre til Herren, og Herren sendte Mose og Aron, og de udførte eders Fædre af Ægypten og lode dem bo paa dette Sted.
9 Tedae BOEIPA a Pathen te a hnilh uh. Te dongah amih te Hazor caempuei kah mangpa Sisera kut la, Philisti kut khui neh Moab manghai kut khuila a yoih tih amih te a vathoh thiluh.
Men de forglemte Herren deres Gud; og han solgte dem i Siseras Haand, Krigshøvedsmandens i Hazor, og i Filisternes Haand og i Moabiternes Konges Haand, og disse strede imod dem.
10 Te daengah BOEIPA te a khue uh tih a voek uh. Te vaengah, “BOEIPA te ka hnoo uh tih Baal taeng neh Ashtoreth taengah tho ka thueng uh dongah ka tholh uh. Tedae kaimih he ka thunkha kut lamloh nan huul laeh vetih namah taengah tho ka thueng uh mako,” a ti uh.
Da raabte de til Herren og sagde: Vi have syndet, fordi vi forlode Herren og tjente Baal- og Astartebillederne; men fri os nu fra vore Fjenders Haand, saa ville vi tjene dig.
11 Te dongah BOEIPA loh Jerubbaal, Bedan, Jephthah neh Samuel han tueih tih voeivang lamkah na thunkha kut lamkah nangmih te n'huul tih ngaikhuek la kho na sak uh.
Da sendte Herren Jerub-Baal og Bedan og Jeftha og Samuel; og han friede eder af eders Fjenders Haand trindt omkring, at I boede tryggeligen.
12 Nangmih aka paan Ammon ca rhoek kah manghai Nahash te na hmuh uh vaengah BOEIPA na Pathen he nangmih kah manghai la om dae ta kai taengah tah, 'Moenih, mamih soah manghai pakhat tah manghai van saeh,’ na ti uh.
Og der I saa, at Nahas, Ammons Børns Konge, kom imod eder, da sagde I til mig: Ikke saa, men en Konge skal regere over os, skønt Herren eders Gud var eders Konge.
13 Te dongah manghai na bih uh na coelh uh vanbangla BOEIPA loh nangmih ham manghai m'paek coeng he ne.
Og nu, se, der er Kongen, som I have udvalgt, som I have begæret; og se, Herren har sat en Konge over eder.
14 BOEIPA te na rhih uh tih amah taengah tho na thueng uh atah, a ol te hnatun uh. BOEIPA olpaek te koek uh boeh. Nangmih khaw, nangmih sokah aka manghai, manghai te khaw, BOEIPA na Pathen hnuk aka vai la om uh.
Dersom I frygte Herren og tjene ham og høre hans Røst og ikke ere genstridige mod Herrens Mund: Da skulle baade I og Kongen, som regerer over eder, være Herren eders Gud til Behag.
15 Tedae BOEIPA ol te na hnatun uh pawt tih BOEIPA ol te na koek uh atah nangmih khaw na pa rhoek bangla BOEIPA kut loh n'cuuk thil ni.
Men dersom I ikke høre Herrens Røst, men ere genstridige mod Herrens Mund, da skal Herrens Haand være imod eder, som imod eders Fædre.
16 BOEIPA loh nangmih mikhmuh ah a saii hno len he pai uh lamtah hmu uh laeh.
Stiller eder nu ogsaa frem og ser denne store Ting, som Herren skal gøre for eders Øjne.
17 Tihnin he cang hamla cangah tue moenih nama? BOEIPA te ka khue vetih rhaek ol neh khotlan han tueih ve. Te dongah namah ham manghai na bih uh te BOEIPA mikhmuh ah na boethae ni muep na saii uh tila ming uh lamtah hmu uh, a ti nah.
Er det ikke Hvedehøst i Dag? Jeg vil kalde paa Herren, saa skal han give Torden og Regn: Saa vider og ser, at det onde, som I have gjort for Herrens Øjne, er stort, idet at I have begæret eder en Konge.
18 Tekah khohnin dongah Samuel loh BOEIPA a khue hatah BOEIPA loh rhaek ol neh khotlan han tueih pah. Te dongah pilnam boeih loh BOEIPA neh Samuel te bahoeng a rhih.
Da raabte Samuel til Herren, og Herren gav Torden og Regn paa den samme Dag; derfor frygtede alt Folket saare for Herren og Samuel.
19 Samuel taengah pilnam boeih loh, “BOEIPA na Pathen taengah na sal rhoek ham he thangthui laeh, te daengah ni kamamih ham manghai pakhat ka hoe uh tih boethae te tholh cungkuem neh ka koei uh he ka duek uh pawt eh?,” a ti uh.
Og alt Folket sagde til Samuel: Bed ydmygeligen for dine Tjenere til Herren din Gud, at vi ikke skulle dø; thi vi lagde det onde til alle vore Synder, at vi begærede os en Konge.
20 Te dongah pilnam te Samuel loh, “Boethae cungkuem na saii uh te na rhih uh moenih a? BOEIPA hnuk lamloh taengphael uh boeh. Na thinko boeih neh BOEIPA taengah thothueng uh.
Da sagde Samuel til Folket: Frygter ikke! I have vel gjort alt dette onde; viger dog ikke fra Herren, men tjener Herren i eders ganske Hjerte!
21 Hinghong hnukah taengphael uh boeh. Amih tah hinghong tih n'hoeikhang sak mahpawh, n'huul mahpawh.
Og viger ikke af; thi saa følge I forfængelige Ting, som ej gavne eller hjælpe, thi de ere Forfængelighed.
22 A ming tanglue kong ah BOEIPA loh a pilnam a phap sut moenih. Nangmih he a pilnam la saii ham BOEIPA loh a ngaih.
Thi Herren skal ikke forlade sit Folk for sit store Navns Skyld, efterdi Herren har haft Villie til at gøre eder til sit Folk.
23 Nangmih yueng la thangthui ham te ka toeng tih BOEIPA taengah ka tholh ham tah kai lamkah savisava. Te dongah nangmih te longpuei ah a then neh a thuem khaw kan thuinuet ni.
Ogsaa jeg — det være langt fra mig at synde imod Herren, at jeg skulde lade af at bede ydmygeligen for eder; men jeg vil lære eder den gode og den rette Vej.
24 BOEIPA te rhih uh lamtah na thinko boeih neh oltak dongah amah te thothueng thiluh. Nangmih te n'pantai sak te khaw hmu uh.
Frygter ikkun Herren og tjener ham i Sandhed af eders ganske Hjerte; thi ser, hvor store Ting han gør imod eder.
25 Tedae na thae la na thae uh van atah namamih khaw na manghai neh na khoengvoep uh bitni,” a ti nah.
Men gøre I alligevel ilde, da skulle baade I og eders Konge omkomme.
