1 Peter 2
1 Te dongah phayoenah boeih khaw, tuengkhuepnah neh thailatnah boeih khaw, uethnetnah neh olthaekaling boeih hnawt uh laeh.
Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,
2 Cahni thangpaek rhoek bangla, mueihla suktui tang te ngaidam uh lah. Te daengah ni te nen te khangnah dongah na rhoeng uh eh.
og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse,
3 Boeipa tah kodam la na ten uh atah,
om I da have smagt, at Herren er god.
4 hlang loh a hnawt coeng ngawn dae Pathen taengah a khoelh la a coelh aka hing lungnu te paan uh.
Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,
5 Nangmih khaw aka hing lungto bangla a cim khosoih la om ham mueihla im te sa uh. Jesuh Khrih rhangneh Pathen taengah a uem la mueihla hmueih te khuen uh.
og lader eder selv som levende Stene opbygge som et aandeligt Hus, til et helligt Præsteskab, til at frembære aandelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.
6 Cacim khuiah a hulh coeng ta. Zion kah imkil lung te a khoelh la ka coelh tih ka tloeng ke. Te dongah anih soah aka pangtung tah yahpok loengloeng mahpawh.
Thi det hedder i et Skriftsted: „Se, jeg lægger i Zion en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror paa ham, skal ingenlunde blive til Skamme.‟
7 Te dongah aka tangnah nangmih tah hinyahnah om pai. Tedae hnalval rhoek aih, te lungto te aka sa loh rhoek hnawt cakhaw imkil lu la poeh. Te dongah caehkoek lung neh thangkui lungpang la poeh.
Eder altsaa, som tro, hører Æren til; men for de vantro er denne Sten, som Bygningsmændene forkastede, bleven til en Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe;
8 U khaw olka aka aek long tah a tongtah ham ni tekah te khaw a khueh.
og de støde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de ogsaa vare bestemte.
9 Tedae nangmih tah a coelh namtu, mangpa khosoih, namtu cim, dangnah dongkah pilnam ni. Te daengah ni yinnah lamkah nangmih te amah kah aka khuet vangnah khuila aka khue taengah boethen na tueng eh.
Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,
10 Hnukbuet kah a pilnam pawt te Pathen kah a pilnam la na om uh coeng. A rhen mueh te n'rhen coeng.
I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.
11 Thintlo rhoek aw, te pumsa hoehhamnah te rhael ham yinlai neh lampah bangla nangmih kan hloep. Te tah hinglu dongkah vathoh banghui la om.
I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlændinge til at afholde eder fra kødelige Lyster, som jo føre Krig imod Sjælen,
12 Nangmih kah omih te namtom taengah a then la khueh uh. Te daengah ni laihmu bangla nangmih n'yan vaengah khoboe then aka hmu rhoek loh hiphoelnah khohnin ah Pathen te a thangpom uh eh.
saa I føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de paa Grund af de gode Gerninger, som de faa at se, kunne prise Gud paa Besøgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som Ugerningsmænd.
13 Boeipa kongah tah suentae hlanghing boeih, tanglue manghai taengah khaw boengai uh.
Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld, være sig en Konge som den højeste,
14 Laihmu te kutthungnah ham neh boethen te koehnah ham ni amah lamloh khoboei rhoek khaw a tueih.
eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.
15 Malkoelh-maldang hlang ang rhoek paa sak ham a thensai he Pathen kah kongaih tangloeng coeng ni.
Thi saaledes er det Guds Villie, at I ved at gøre det gode skulle bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie;
16 Te dongah poenghalnah he phayoenah kah muekdahnah la om boel saeh lamtah Pathen kah sal rhoek bangla aka loeih la omuh.
som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.
17 Hlang boeih te hinyah lah. Manuca te lungnah. Pathen te rhih uh lamtah manghai te hinyah uh.
Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!
18 Imkhut rhoek, a cungkuem ah boengai uh lamtah boeikung te rhihnah khuehuh. Boethen neh kodo taeng bueng ah pawt tih vilvak rhoek taengah khaw birhih lah.
I Trælle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men ogsaa de urimelige.
19 Pathen kah mingcimnah kongah khat khat loh kothaenah a yook tih a patang dahlawt atah te te lungvatnah la a om pah.
Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin Samvittighed, udholder Genvordigheder, skønt han lider uretfærdigt.
20 Na tholh tih m'phop vaengah na ueh uh koinih balae a uem eh? Tedae a then tih patang na ueh uh koinih ta, te ni Pathen taengah lungvatnah aka om.
Thi hvad Ros er det, om I holde ud, naar I synde og derfor faa Næveslag? Men dersom I holde ud, naar I gøre det gode og lide derfor, dette finder Yndest hos Gud.
21 Khrih khaw nangmih ham a patang dongah ni te ham te n'khue. A kholaeh te rhoih hamla nangmih kah awtkoi la a khueh coeng.
Thi dertil bleve I kaldede, efterdi ogsaa Kristus har lidt for eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle følge i hans Fodspor,
22 Anih tah tholhnah khaw saii pawt tih a ka dongah tuengkhuepnah khaw phoe pawh.
han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i hans Mund,
23 Ol aka bai te thuung pawh. A patang vaengah hihham pawh. Tedae laitloek aka tiktam vik te a voeih uh.
han, som ikke skældte igen, da han blev udskældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigt,
24 Amah loh mamih kah tholhnah te thing dongkah amah pum dongah a khuen coeng. Te daengah ni tholhnah dongah aka duek loh duengnah dongah n'hing uh eh. Amah kah boengha lamloh na hoeih uh coeng.
han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme op paa Træet, for at vi, afdøde fra vore Synder, skulle leve for Retfærdigheden, han, ved hvis Saar I ere blevne lægte.
25 Tu bangla na om uh dongah na taengphael uh. Tedae tudawn neh na hinglu hiphoelkung taengla na bal uh coeng.
Thi I vare vildfarende som Faar, men ere nu vendte om til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.
