Zephaniah 2
1 Coi uh laeh, a hue a bawt pah namtom te coi uh laeh.
Saml jer, saml jer, I Folk, som ej kender Skam,
2 Oltlueh a cun hlan ah cangkik bangla khohnin loh khum. BOEIPA kah thintoek thinsa loh nang soah a pai hlan ah pawt nim, BOEIPA kah thintoek hnin loh nang soah a pai hlan ah pawt nim.
før I endnu er blevet som flyvende Avner, før HERRENS glødende Harme kommer over eder, før HERRENS Vredes Dag kommer over eder.
3 A laitloeknah aka vai diklai kah kodo boeih loh BOEIPA te tlap uh laeh. Duengnah te tlap uh. Kodonah te tlap uh. BOEIPA kah thintoek hnin ah na thuh uh thai khaming.
Søg HERREN, alle I ydmyge i Landet, som holder hans Bud, søg Retfærd, søg Ydmyghed! Maaske kan I skjule jer paa HERRENS Vredes Dag.
4 Gaza a hnoo tih Ashkelon he khopong la om ni. Ashdod te khothun ah a haek uh vetih Ekron te a haih ni.
Thi Gaza skal ligge forladt og Askalon øde, Asdod drives bort ved Middag, Ekron udryddes.
5 Anunae, tuipuei langdai kah khosa namtom Kerethi aih. BOEIPA ol he Philisti kho kah Kanaan nang taengah om coeng. Te dongah khosak a tal hil nang kam milh sak ni.
Ve dem, som bor ved Stranden, Kreternes Folk; HERRENS Ord over dig, Kana'an, Filisternes Land! Jeg gør dig til intet, saa ingen bor der.
6 Tuipuei rhi kah rhamtlim te boiva aka dawn kah impoem neh boiva kah tanglung la poeh ni.
Du skal blive til Græsmark for Hyrder, til Folde for Smaakvæg.
7 Te khuikah te Judah imkhui kah a meet ham khoyo la om ni. Ashkelon im ah luem uh vetih hlaem ah kol uh ni. Amih te a Pathen BOEIPA loh a hip vetih amih kah thongtla, thongtla te a mael puei ni.
Og Stranden skal tilfalde Resten af Judas Hus; de skal græsse derpaa. Lejr skal de slaa ved Kvæld i Askalons Huse. Thi HERREN deres Gud ser til dem og vender deres Skæbne.
8 Moab kah kokhahnah neh Ammon ca rhoek kah honah te ka yaak coeng. Amih loh ka pilnam te a veet uh tih amamih khorhi ah pantai uh.
Jeg hørte Moabs Spot, Ammoniternes haanende Ord, med hvilke de spotted mit Folk, hovmoded sig over deres Land.
9 Te dongah kai tah hingnah ni tila Israel kah Pathen caempuei BOEIPA kah olphong om coeng. Moab ngawn tah Sodom bangla, Ammon ca rhoek khaw Gomorrah bangla om ni. Lota cuk, lungkaeh pup neh kumhal kah khopong la om ni. Ka pilnam kah a meet loh amih te a poelyoe uh vetih kamah namtu, namtu kah a noi long tah amih te a pang uh ni.
Derfor, saa sandt jeg lever, lyder det fra Hærskarers HERRE, Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma, Ammoniterne som Gomorra, Jord for Nælder, et Salthul, Ørken til evig Tid. Resten af mit Folk skal plyndre dem; hvad der levnes af mit Folk skal eje dem.
10 Caempuei BOEIPA kah pilnam te a veet uh tih a cangdoek uh dongah amih kah hoemdamnah yueng la amih ham he ni a om.
Dette skal times dem for deres Hovmod, fordi de haanede Hærskarers HERRES Folk og gjorde sig store over for det.
11 Diklai pathen boeih te a yawih sak vaengah BOEIPA tah amih taengah a rhih om pai. Te dongah te hmuen kah hlang neh namtom sanglak boeih loh amah te a bawk uh ni.
Frygtelig er HERREN for dem; thi han udrydder alle Jordens Guder, og alle Hedningernes fjerne Strande skal tilbede ham, hver paa sit Sted.
12 Kushi nang khaw ka cunghang dongkah a rhok rhoek ni.
Ogsaa I Ætiopere skal falde for HERRENS Sværd,
13 A kut te tlangpuei la a thueng vetih Assyria te a milh sak ni. Te vaengah Nineveh te khopong rhamrhae neh khosoek la a khueh ni.
og han udrækker Haanden mod Nord og tilintetgør Assur, Nineve gør han til Ødemark, tørt som en Ørk;
14 A laklung ah tuping neh, namtom kah a hingnah boeih khaw, khosoek saelbu khaw kol ni. Kharhoeng te a rhaimuem dongah rhaeh vetih bangbuet lamloh a ol cai ni. Cingkhaa dongkah lamphai thingpang ngawn tah kholing ah a yaal ni.
Hjorde skal lejre sig deri, hvert Slettens Dyr; paa dets Søjlehoveder sover Pelikan og Rørdrum, i Vinduet skriger Uglen, Ravnen paa Tærsklen.
15 Khopuei he yalpo tih ngaikhuek la kho aka sa loh a thinko neh, “Kai phoeiah lungli lungla a tloe om a?,” a ti. Balae tih a kolhmuen te imsuep la a poeh. Mulhing boeih loh te longah a pah vaengah kutving neh a kut la a khong thil mai.
Det er den jublende By, som laa saa trygt, som sagde i sit Hjerte: »Jeg og ellers ingen.« Hvor er den dog blevet øde, et Raststed for Dyr! Enhver, som kommer forbi den, haaner med Fløjt og Haand.
