< Zekhariah 3 >
1 Te phoeiah BOEIPA puencawn hmai kah aka pai khosoih puei Joshua te kai n'tueng. Te vaengah Satan tah anih te khingkhoek hamla a bantang ah pai.
Og han lod mig se Ypperstepræsten Josua, der stod for Herrens Engels Ansigt, og Satan, der stod ved hans højre Haand for at staa ham imod.
2 BOEIPA loh Satan te, “BOEIPA loh, Satan nang te n'tluung saeh, Jerusalem aka coelh BOEIPA loh nang te n'tluung pai saeh. Hmaipok he hmai lamloh a huul moenih nama?,” a ti nah.
Og Herren sagde til Satan: Herren true dig, Satan! ja, Herren true dig, han, som udvælger Jerusalem; er ikke denne en Brand, som er reddet af Ilden?
3 Te vaengah Joshua kah himbai pueinak te a khawthaw la om tih puencawn mikhmuh ah pai.
Og Josua var iført skidne Klæder, der han stod for Engelens Ansigt.
4 Te dongah a mikhmuh ah aka pai te a doo tih a voek phoeiah, “A pum dong lamkah himbai a khawthaw te dul laeh,” a ti nah. Te daengah Joshua te, “So lah, Namah kah thaesainah te na pum dong lamloh kan dul tih nang te boeimanghni kam bai sak,” a ti nah.
Da svarede han og sagde til dem, som stode for hans Ansigt: Tager de skidne Klæder af ham; derefter sagde han til ham: Se, jeg har borttaget din Skyld fra dig og ifører dig Helligdagsklæder!
5 Te phoeiah, “A lu ah lupong cim muei sak uh,” ka ti nah. Te dongah lupong cim te a lu ah a muei sakuh. Anih te himbai a bai sak uh vaengah BOEIPA kah puencawn pai.
Og jeg sagde: Lad dem sætte en ren Præstehue paa hans Hoved; og de satte en ren Præstehue paa hans Hoved og iførte ham Klæder, og Herrens Engel stod hos.
6 Te phoeiah BOEIPA puencawn loh Joshua te a rhalrhing sak tih,
Og Herrens Engel vidnede for Josua og sagde:
7 “Caempuei BOEIPA loh he ni a thui. Ka longpuei ah na pongpa atah, ka kuek te na tuem atah, nang long khaw kai imkhui te na lai na tloek pah vetih ka vongup te na dawndah bal ni. Te daengah ni aka pai rhoek lakli ah nang hamla caehlong kang khueh eh.
Saa siger den Herre Zebaoth: Dersom du vandrer i mine Veje, og dersom du tager Vare paa, hvad jeg har givet dig at varetage, da skal du baade dømme mit Hus og tage Vare paa mine Forgaarde; og jeg vil give dig Gang iblandt disse, som staa her.
8 Khosoih puei Joshua aw, namah neh na mikhmuh kah kho aka sa na hui loh hnatun uh laeh. Amih tah kopoekrhai hlang rhoek ni. Kai loh ka sal he cangdueng lam ni kang khuen ngawn ne.
Hør dog, Josua, du Ypperstepræst: Du og dine Venner, som sidde for dit Ansigt, ere Mænd til Forbillede; thi se, jeg vil lade min Tjener Zemak komme.
9 Joshua mikhmuh ah lungto ka tloeng ngawn coeng ne. Lungto pakhat dongah mik parhih om tih a thingthuk khaw ka thuk coeng ne. He tah caempuei BOEIPA kah olphong ni. Te dongah he diklai kah thaesainah he hnin at ah ka khum sak ni.
Thi se, Stenen, som jeg har lagt for Josuas Ansigt, over een Sten ere syv Øjne; se, jeg udgraver Udgravningen paa den, siger den Herre Zebaoth, og jeg vil borttage dette Lands Skyld paa een Dag.
10 He tah caempuei BOEIPA kah olphong ni. Te khohnin ah tah hlang loh a hui te misur hmui neh thaibu hmui la na khue uh ni,” a ti nah.
Paa den Dag, siger den Herre Zebaoth, skulle I kalde, den ene den anden, hen under Vintræet og hen under Figentræet.