Zekhariah 11
1 Lebanon nang loh na thohkhaih ong lamtah, na lamphai te hmai loh hlawp saeh.
Libanon, luk Dørerne op, så Ild kan fortære dine Cedre!
2 Lamphai loh a cungku dongah hmaical khaw rhung saeh. Bashan thingnu aka khuet khaw rhoelrha uh dongah rhung laeh saeh. Duup kah thingding a cakrhuet te bung coeng.
Klag, Cypres, thi Cedren er faldet. de ædle Træer lagt øde! Klag, I Basans Ege, thi Fredskoven ligger fældet!
3 A bu a rhoelrha pah dongah boiva aka dawn kah rhungol olthang mah, Jordan kah hoemdamnah a rhoelrha pah dongah sathuengca kah kawknah ol rhoe mah.
Hør, hvor Hyrderne klager, thi deres Græsgang er hærget; hør, hvor Løverne brøler, thi Jordans Tykning er hærget.
4 Kai kah Pathen Yahweh loh he ni a thui. Ngawnnah dongkah boiva te luem sak laeh.
Således sagde HERREN min Gud: Røgt Slagtefårene,
5 Amih kah a ngawn a lai uh dae a boe uh moenih. Amih aka yoi tah BOEIPA te a uem uh tih, “Ka boei,” a ti uh. Te dongah amih aka dawn long khaw amih te lungma ti pawh.
hvis Køber slagter dem uden at føle Skyld, og hvis Sælger siger: "HERREN være lovet, jeg blev rig." Og deres Hyrder sparer dem ikke.
6 Te dongah diklai khosa rhoek soah lungma ka ti voel moenih. He tah BOEIPA kah olphong ni. Kai loh hlang te ka yan coeng. Hlang boeih he a hui kut dongah, a manghai kut dongah ka tloeng. Te vaengah khohmuen te a soek uh akhaw amih kut lamloh ka huul mahpawh.
(Thi jeg vil ikke længer spare Landets Indbyggere, lyder det fra HERREN; men se, jeg lader hvert Menneske falde i sin Hyrdes og sin Konges Hånd; og de skal ødelægge Landet, og jeg vil ingen redde af deres Hånd).
7 Boiva he a mang a daeng tangkhuet dongah ngawnnah kah boiva te ka luem puei. Kamah loh conghol panit ka loh tih pakhat te mueithen ka sui, pakhat te cabol ka sui tih boiva te ka luem puei.
Så røgtede jeg Slagtefårene for Fåreprangerne og tog mig to Stave; den ene kaldte jeg "Liflighed", den anden "Bånd"; og jeg røgtede Fårene.
8 Hla khat ah boiva aka dawn pathum ka thup. Amih taengah ka hinglu pawn tih amih hinglu long khaw kai he n'tuei.
(Og jeg ryddede de tre Hyrder af Vejen i een Måned). Så tabte jeg Tålmodigheden med dem, og de blev også kede af mig.
9 Te phoeiah, “Nangmih te kan luem puei mahpawh. Aka duek te duek saeh lamtah aka pat tah pat mai saeh. A sueng khaw huta loh a hui kah a saa te ca ngawn saeh,” ka ti.
Og jeg sagde: "Jeg vil ikke røgte eder; lad dø, hvad dø skal, lad bortkomme, hvad bortkomme skal, og lad de andre æde hverandres Kød!"
10 Te phoeiah kamah kah conghol mueithen te ka loh tih ka paipi aka phae taengah ka khaem pah. Te kah te pilnam boeih neh ka saii.
Så tog jeg Staven, som hed "Liflighed". og sønderbrød den for at bryde den Overenskomst, jeg havde sluttet (med alle Folkeslag;
11 Te khohnin ah a phae coeng. Te dongah boiva mang aka daeng sak loh kai aka ngaithuen BOEIPA kah ol ni tila a ming uh van.
og den blev brudt samme Dag, og Fåreprangerne, som holdt Øje med mig, kendte, at det var HERRENs Ord).
12 Te phoeiah amih te, “Na mik dongah a then mak atah ka thapang m'pae uh lamtah a then pawt atah paa uh,” ka ti nah. Te dongah ka thapang tangka sawmthum han sang uh.
Og jeg sagde til dem: "Om I synes, så giv mig min Løn; hvis ikke, så lad være!" Så afvejede de min Løn, tredive Sekel Sølv.
13 Te vaengah BOEIPA loh kai te, “Umponah tangpueng tah amsai hamla voeih pah,” a ti. Amih taeng lamkah tah ka kueinah dongah tangka sawmthum ka khuen tih BOEIPA im kah imsa taengah ka voeih pah.
Men HERREN sagde til mig: "Kast den til Pottemageren", den dejlige Pris, de har vurderet mig til!" Og jeg tog de tredive Sekel Sølv og kastede dem til Pottemageren i HERRENs Hus.
14 Te phoeiah Judah laklo neh Israel laklo kah pacaboeina te paa sak hamla kamah kah conghol pabae, cabol te ka khaem.
Så sønderbrød jeg den anden Hyrdestav "Bånd" for at bryde Broderskabet imellem Juda og Jerusalem.
15 Te phoeiah BOEIPA loh kai taengah, “Tu dawn ang kah hnopai te namah loh koep loh pah.
Siden sagde HERREN til mig: Udstyr dig atter som en Hyrde, en Dåre af en Hyrde!
16 Khohmuen ah tu aka dawn ka thoh coeng ne. Aka ving khaw tae pawt vetih a ca khaw toem mahpawh, aka khaem khaw toi mahpawh, aka pai khaw cangbam mahpawh. Tedae a saa toitup te a caak vetih a khomae a maeng pah ni.
(Thi se, jeg lader en Hyrde fremstå i Landet). Han tager sig ikke af det bortkomne, leder ikke efter det vildfarne, læger ikke det brudte og har ikke Omhu for det sunde, men spiser Kødef af de fede Dyr og river Klovene af dem.
17 Anunae, a honghi la aka dawn tih boiva aka hnoo aih. A ban neh a bantang mik dongah cunghang tlaeh ni. A ban te koh la koh saeh lamtah a bantang mik hmang la hmang saeh,” a ti.
Ve, min Dåre af en Hyrde, som svigter Fårene! Et Sværd imod hans Arm og hans højre Øje! Hans Arm skal vorde vissen, hans højre Øje blindes.
