Ruth 2
1 Te vaengah Naomi aka ming la a va kah pacaboeina, a ming ah Boaz tah Elimelekh cako khuiah tatthai, hlangrhalh hlang la om.
No'omi havde en Slægtning paa sin Mands Side, en formuende Mand af Elimeleks Slægt ved Navn Boaz.
2 Moab nu Ruth loh Noami taengah, “Lohma la ka cet mai vetih a mikhmuh ah mikdaithen ka dang atah a hnukah cangmo ka yoep van eh,” a ti nah. Te dongah, “Ka canu, cet saw ne,” a ti nah.
En Dag sagde Moabiterinden Rut til No'omi: »Jeg vil gaa ud i Marken og sanke Aks efter den, for hvis Øjne jeg finder Naade.« Hun svarede hende: »Ja, gør det, min Datter!«
3 Te dongah cet tih lohma la a pawk vaengah cang at rhoek hnukah a yoep van. Te vaengah Elimelekh kah a hui a ko Boaz lo kah khamyai te Ruth kah a hma la ana pawk.
Saa gik hun hen og sankede Aks paa Marken efter Høstfolkene; og det traf sig, at Marken tilhørte Boaz, som var af Elimeleks Slægt.
4 Te vaengah Boaz te Bethlehem lamloh pakcak ha pawk tih cang aka at rhoek te, “Nangmih taengah BOEIPA om saeh,” a ti nah hatah anih te, “Nang khaw BOEIPA loh yoethen m'pae saeh,” a ti nauh.
Boaz kom just gaaende fra Betlehem; han sagde da til Høstfolkene: »HERREN være med eder!« Og de svarede: »HERREN velsigne dig!«
5 Te phoeiah cang aka at rhoek khuikah amah lopai cadong te Boaz loh, “Hekah hula he unim ca?,” a ti nah.
Derpaa sagde Boaz til den Karl, som havde Opsyn med Høstfolkene: »Hvor hører denne unge Kvinde hjemme?«
6 Te dongah cang at rhoek aka pai thil cadong loh a doo tih, “Anih tah Moab kho lamkah Naomi neh aka bal Moab nu hula,” a ti nah.
Karlen, som havde Opsyn med Høstfolkene, svarede: »Det er en moabitisk Pige; det er hende, som fulgte med No'omi tilbage fra Moab;
7 Te dongah, “Ka yoep van saeh lamtah cang at rhoek hnukkah canghmoek ke ka coi mai eh,” a ti nah. Te phoeiah cet tih pohlip ah rhaih a duem nen te mincang lamloh tahae duela a pai thil.
hun sagde: Lad mig faa Lov at sanke og samle Aks blandt Negene efter Høstfolkene! Saa kom hun og har holdt ud lige fra i Morges tidlig til nu uden at unde sig et Øjebliks Hvile.«
8 Te dongah Ruth te Boaz loh, “Ka canu na yaak moenih a? Cangmo yoep ham te lo lang ah cet boeh, he lamkah khaw nong boeh, kai kah hula rhoek taengah pahoi balak van.
Da sagde Boaz til Rut: »Hør, min Datter! Du skal ikke gaa hen og sanke Aks paa nogen anden Mark! Nej, gaa ikke herfra, men hold dig til mine Piger her;
9 Lohma li kah cang at rhoek te na mik neh so lamtah amih hnuk ah cet van. Nang te ben pawt ham cadong rhoek te ka uen moenih a? Tui na hal vaengah khaw am ke paan lamtah cadong rhoek kah a than tangtae te o,” a ti nah.
hold Øje med, hvor de høster paa Marken, og gaa bag efter. Jeg har paalagt Karlene, at de ikke maa fortrædige dig; og bliver du tørstig, kan du gaa hen til Karrene og drikke af det, Karlene øser op!«
10 Te vaengah Ruth te a hmai la buluk tih diklai la bakop. Te phoeiah Boaz te, “Kai he kholong hlang dae kai nan hmat ham khaw balae tih na mikhmuh ah mikdaithen ka dang,” a ti nah.
Da faldt hun paa sit Ansigt, bøjede sig til Jorden og sagde til ham: »Hvorledes har jeg fundet Naade for dine Øjne, saa du viser mig Velvilje, skønt jeg er fremmed?«
11 Tedae Boaz loh a doo tih, “Na va a dueknah hnukah na mani hamla na saii khaw, na nu na pa, na pacaboeina kah a khohmuen na hnoo tih hlaem hlavai kah na ming pawh pilnam taengla na pawk te a pum la kai taengah a thui rhoela a thui coeng.
Boaz svarede hende: »Man har fortalt mig alt, hvad du har været for din Svigermoder efter din Mands Død, hvorledes du forlod din Fader og din Moder og dit Fædreland for at drage til et Folk, du ikke tidligere kendte;
12 Na bisai te BOEIPA loh han thuung saeh lamtah a phae hlip ah ying hamla na paan Israel Pathen BOEIPA taeng lamkah na thapang te rhuemtuet la ha om saeh,” a ti nah.
HERREN gengælde dig, hvad du har gjort, og din Løn blive rigelig fra HERREN, Israels Gud, under hvis Vinger du kom og søgte Ly!«
13 Ruth loh, “Kai nan hloep dongah ka boeipa nang kah mikhmuh ah mikdaithen ka dang, na sal a lungbuei te cawt na doo coeng tih kai tah na sal bangla ka om moenih,” a ti nah.
Hun sagde: »Saa har jeg da fundet Naade for dine Øjne, Herre, siden du har trøstet mig og talt venligt til din Trælkvinde, skønt jeg ikke er saa meget som en af dine Trælkvinder!«
14 Buh caak tue vaengah tah Boaz loh, “Hela ha thoeih lamtah buh te ca dae, na buhkam te a thuui dongah khaw nuem dae,” a ti nah. Te daengah cang at rhoek taeng ah ngol thuk. Te vaengah anih ham vairhum a phom pah tih a hah la a caak phoeiah a caknoi pueng.
Ved Spisetid sagde Boaz til hende: »Kom herhen og spis med og dyp din Bid i Eddiken!« Saa satte hun sig hos Høstfolkene, og han rakte hende saa meget ristet Korn, at hun kunde spise sig mæt og endda levne.
15 Cangmo yoep la koep a thoh hang vaengah, Boaz loh a cadong rhoek te a uen tih, “Canghmoek laklo ah yoep mai cakhaw a hmaithae sak uh boeh.
Da hun rejste sig for at sanke Aks, bød Boaz sine Karle: »Lad hende ogsaa sanke mellem Negene og fornærm hende ikke;
16 Cangphung dongkah te buem buem uh lamtah anih ham hnoo pauh. A yoep vaengah khaw anih te tluung uh boeh,” a ti nah.
I kan ogsaa trække nogle Aks ud af Knipperne til hende og lade dem ligge, saa hun kan sanke dem op, og I maa ikke skænde paa hende!«
17 Te dongah lohma li ah cangmo te kholaeh due a yoep tih a yoep te a boh vaengah cangtun cangnoek pakhat tluk a om pah.
Saa sankede hun Aks paa Marken lige til Aften; og da hun tærskede, hvad hun havde sanket, var det omtrent en Efa Byg.
18 Te te a khuen tih khopuei a paan. A mani a hmuh vaengah cangmo a yoep a khuen tih a hah phoeikah a caknoi pah te a mani a paek.
Derpaa tog hun det og gik til Byen, og hendes Svigermoder saa, hvad hun havde sanket; og Rut tog og gav hende, hvad hun havde levnet efter at have spist sig mæt.
19 Te vaengah anih te a mani loh, “Tihnin ah melam na yoep tih me rhoek ah lae na saii? Nang aka hmat tah a yoethen pai saeh,” a ti nah. Te dongah a taengah bi a saii pah hlang te a mani taengah a thui tih, “Tihnin ah a taengah bi ka saii pah hlang kah a ming tah Boaz ni,” a ti nah.
Da sagde hendes Svigermoder til hende: »Hvor har du sanket Aks i Dag, hvor har du været? Velsignet være han, der viste dig Velvilje!« Saa fortalte hun sin Svigermoder, hvem hun havde været hos, og sagde: »Den Mand, jeg var hos i Dag, hedder Boaz!«
20 Naomi loh a langa te, “BOEIPA loh anih yoe a then sak. Amah long tah aka hing rhoek taeng neh aka duek rhoek taengah khaw a sitlohnah pat sak pawh a ti nah. Te phoeiah Ruth taengah Naomi loh, “Anih te mamih aka tlan, mah neh aka yoei uh hlang ni,” a ti nah.
Da sagde No'omi til sin Sønnekone: »HERREN, som ikke har unddraget de levende og døde sin Miskundhed, velsigne ham!« Og No'omi sagde fremdeles til hende: »Den Mand er en nær Slægtning af os; han er en af vore Løsere.«
21 Moab nu Ruth loh, “Kai taengah khaw, 'Kamah taengkah cangah boeih a bawt duela kamah kah cadong rhoek taengah balak mai,’ a ti pataeng,” a ti nah.
Moabiterinden Rut sagde: »Han sagde ogsaa til mig: Hold dig kun til mine Folk, indtil de er helt færdige med min Høst!«
22 Te dongah a langa Ruth taengah Naomi loh, “Nang te lo lang ah n'cuuk sak uh voel pawt vetih anih lopai rhoek taengla na pawk te ka canu aw then mai coeng,” a ti nah.
Da sagde No'omi til sin Sønnekone: »Du gør ret, min Datter, i at følge med hans Piger, at man ikke skal volde dig Men paa en anden Mark!«
23 Te dongah cangtun cangah neh cangtang cangah a boeih duela cangmo yoep ham Boaz kah lopai rhoek taengah balak tih a mani taengah kho a sak.
Saa holdt hun sig til Boaz's Piger og sankede Aks der, indtil Byghøsten og Hvedehøsten var til Ende; og hun blev boende hos sin Svigermoder.
