< Tingtoeng 95 >
1 Halo uh lah. BOEIPA taengah tamhoe uh sih lamtah mamih kah daemnah lungpang ham yuhui uh sih.
Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!
2 Amah mikhmuh ah uemonah neh kun uh sih lamtah laa neh amah taengah yuhui uh sih.
Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!
3 BOEIPA tah boeilen Pathen neh pathen boeih sokah boeilen Manghai la om.
Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.
4 Diklai kah a dungnah te a kut ah om tih tlang som rhoek khaw amah hut ni.
I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.
5 Tuitunli te amah hut tih amah ham ni a. saii. Laikoeng khaw amah kut loh a hlinsai.
Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.
6 Halo uh lah bakop uh sih lamtah bawk uh lah sih. Mamih aka saii BOEIPA hmai ah yoethen uem uh sih.
Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!
7 Tihnin a ol te na yaak uh atah amah te mamih kah Pathen la om coeng tih mamih khaw a rhamtlim kah pilnam neh a kut khuikah boiva la n'omuh.
Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!
8 Khosoek kah Meribah neh Massah tue vaengkah bangla na thinko te mangkhak sak boeh.
Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,
9 Teah te na pa rhoek loh kai n'noemcai uh tih ka bisai a hmuh uh lalah kai n'loepdak uh.
hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.
10 Thawnpuei taengah kum likip ka ko-oek tih, “Pilnam he a thinko kho a hmang tih ka longpuei ming uh pawh,” ka ti coeng.
Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,
11 Te dongah kai kah duemnah khuila a kun uh pawt ham ka thintoek neh ka toemngam thil.
saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!