Tingtoeng 94
1 Tawnlohnah Pathen BOEIPA aw, tawnlohnah Pathen nang ha sae lah.
Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
2 Diklai laitloek nang thoo lamtah thinthah rhoek ke a tiing la thuung lah.
Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
3 Me hil nim a halang uh ve? BOEIPA aw halang rhoek loh me hil nim a sundaep uh ve?
Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
4 Boethae aka saii boeih loh a cal uh vaengah mangkhak la hoem ol a thaa uh.
De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
5 BOEIPA namah kah pilnam te a phop uh tih na rho khaw a phaep uh.
Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
6 Nuhmai neh yinlai te a ngawn uh tih cadah rhoek te a sah uh.
De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
7 Tedae, “BOEIPA loh hmuh pawt tih Jakob Pathen loh a yakming moenih,” a ti uh.
Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
8 Pilnam khuikah ngukngak rhoek loh yakming uh laeh. Aka ang rhoek loh n'cangbam venim?
Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
9 Hna aka buen loh ya pawt vetih mik aka hlinsai loh paelki mapawt nim?
Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
10 Namtom rhoek aka toel tih mingnah neh hlang aka cang puei loh tluung het mahpawt nim?
Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
11 Hlang kah a kopoek he a honghi ni tila BOEIPA loh a ming.
Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
12 BOEIPA loh na toel tih na olkhueng neh na tuk na kil hlang tah a yoethen tih,
Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
13 halang ham vaam a vueh pah vaengah pataeng yoethae tue khui lamkah anih te na mong sak.
for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
14 BOEIPA loh a pilnam te phap sut pawt tih a rho khaw hnoo mahpawh.
Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
15 Duengnah dongah laitloeknah a khoep vetih lungbuei aka thuem boeih tah a hnukah bang uh ni.
Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
16 Thaehuet rhoek te kai taengah u long lae a tlai thil eh? Boethae aka saii te kai taengah ulonglae a pai thil eh?
Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
17 BOEIPA kah bomnah kai taengah om pawt koinih ka hinglu he mikpalap ah tuihoeng la om sut ni.
Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
18 “Ka kho paloe coeng he,” ka ti vaengah BOEIPA nang kah sitlohnah loh kai n'duel.
Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
19 Ka ko khuiah ka mangvawtnah loh ka kum vaengah namah kah hloephloeinah loh ka hinglu a naepnoi sak.
Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
20 thakthaenah te oltlueh neh aka yen talnah ngolkhoel te nang neh na patai uh rhoi thai aya?
Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
21 Aka dueng kah hinglu te a hlap uh tih ommongsitoe thii te a taeng uh.
De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
22 Tedae BOEIPA tah kai ham imsang la, ka Pathen tah ka hlipyingnah lungpang la om.
Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
23 Te dongah amih kah boethae te amamih taengah mael vetih amamih kah boethae dongah amamih te a biit ni. Mamih kah BOEIPA Pathen loh amih te a biit ni.
Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
